Planlægningen til denne - århundredes tour - startede allerede engang i løbet af 1998, hvor vi var en flok, som havde været på Bornholm året før og nu havde lyst til noget større. Det gik jo efterhånden som jeg havde forventet, at jo tættere vi kom på det planlagte afrejsetidspunkt ultimo 2000 - jo færre interesserede blev der og det endte med, at vi kun var 4 tilbage. Familien Borgstrøm (Marianne, Michael og Oliver) og jeg selv. Familien havde planlagt 3 måneder mens jeg måtte begrænse mig til de ca. 2 måneders ferie jeg kunne få skrabt sammen. Det var min første rejse udenfor Europa så det var spændende.
Planlægningen kunne gå igang og der blev købt bøger og indsamlet masser af brochurer så vi var så godt forberedte som vi nu kunne være. Marianne havde været der før så helt på bar bund var vi ikke. Det vigtigste var flybilletterne og de blev bestilt hos AU-NZ Venskabsforening. For mit vedkommende var det CPH - London - Singapore - Darwin // Perth- Alice Springs - Cairns // Sydney-Singapore - London - CPH til kr. 10600,00 + skatter. Det var alt vi havde bestilt hjemmefra - alt andet tog vi som det kom.
Der skulle forberedes lidt mere end til en uge ved Middelhavet. Efter flybilletterne var på plads skulle der lægges en rute - så måtte vi bare håbe at tidsplanen kunne holde. Der skulle investeres i lidt extra grej, men ellers var det som en anden ferie - bare lidt mere af alting. De hjemlige pligter skulle uddelegeres og ellers nærmede torsdag d. 12. oktober sig. Onsdagen blev brugt på lige at' ta' på arbejde og ønske "god arbejdslyst" - sige farvel og på gensyn til mor og far inden turen gik til Glamsbjerg for at hente familien Borgstrøm. På Ølby banegård blev 106'eren sendt i pleje hos lillesøster de næste par måneder. Vi overnattede i København inden vi blev kørt i lufthavnen torsdag kl. 07.00. Spændingen steg.
Det var tiden før digital kamera - kun papirbilleder, så hvis billedkvaliteten er lidt tvivlsom, er det grunden.
Torsdag d. 12. oktober 2000Der var tidlig vækning kl. 05.30 da vi skulle være i lufthavnen kl. 07.00. Afgang til London kl. 08.20 og der var kun lige tid til en hurtig gang morgenmad inden vi landede i Heathrow, hvor vi skiftede fra terminal 1 til terminal 4 og det havde vi et par timer til så der var ingen panik. Det var første gang jeg skulle flyve udenfor Europa så det var ret spændende så hvorfor ikke ta' med den største Boeing 747-400 med plads til ca. 400 direkte til Singapore. 12-13 timer non-stop til Singapore med god service fra British Airways. Flere gode måltider og fri bar - desværre sad vi i midtersektionen så der var ikke så meget udsigt. Første gang i østen så det var spændende hvad der ventede.
Fredag d. 13. oktober 2000Vi landede i Changi kl 08.00 lokal Singapore tid og her kom vi til den flotteste lufthavn til dato. Vi fik ordnet visum så vi kunne få lov at rejse ind i landet nogle dage. Her stod vi så uden at ane hvor vi skulle hen og hvor vi skulle bo. Nå - vi gik mod busterminalen og fandt en bus mod centrum. Her mødte vi nogle andre, som åbenbart havde samme plan som os så vi fulgte efter og fandt et sted. Lee Travellers Club, hvor vi fik et værelse til 150kr/nat for os alle. Det var første gang jeg boede på et backpacker-sted så vi lod dette sted være pejlemærke for standarden. Ikke noget særligt, men vi boede centralt så vi var klar til sightseeing. Første stop var et museum, hvor vi blev belært om landets historie. Next stop var den botaniske have, hvor især deres orchidé afdeling imponerede - skulle være verdens største. Det er et sted man bør se, hvis man bare er en lille smule interesseret i orchidé'er og blomster i det hele taget. Det var imponerende. Frokost på Pizza Hut og ellers videre mod Orchard Road. Singapore siges at være verdens reneste by, men det holder nu ikke. Der var rent og pænt og så heller ikke mere. Orchard Road var vist ikke baseret på backpacker økonomi. Aftenen blev brugt i ChinaTown, hvor vi spiste. Senere hørte vi musik og kom til en Hindu-tempel. Vi mødte en masse sko udenfor så vi smed skoene og gik indenfor - masser af sang og musik og folk var glade. Folk var flot klædt på så vi faldt lidt udenfor med vores turist-look. Vi tog osse lige en rundtur ved havnen for at snuse lidt til stemningen og fandt en lille lokal restaurant, hvor vi for 15-20 kr kunne spise aftensmad. En spændende dag lakkede mod enden og retur til Lee' for at sove lidt.
|
Den botaniske have, Singapore
|
Hinde tempel i Little India
|
Lørdag d. 14. oktober 2000Vores eneste hele dag i Singapore. Hjemmefra havde vi snakket om en dagstur til Malaysia, men det ku' vi ikke rigtig finde. I stedet ville vi til Batam - en lille indonesisk by blot 45 minutters sejlads fra Singapore. Vi gik ned til havnen for at finde lidt ud af hvordan man gjorde mht. visum, billetter m.m. Der skulle udfyldes blanketter om hvad vi skulle i Indonesien - andre forhold som i Europa. Efter 45 min sejlads var vi i en anden tidszone. Der skulle stemples pas og ordnes papirer inden vi trådte ud i "en helt anden verden". Det var tydelig, at vi var kommet til et meget fattigere land. Vi var kun lige kommet gennem immigrationstolden før de første taxi-chauffører tilbød os at køre rundt på øen. Vi fik forhandlet en pris på ca. 100 kr for 3 timers kørsel. Det ar sikkert mange penge for ham og vi fik privatchauffør så alle var glade. Svært at kommunikere med den indonesiske chauffør så vi fulgte bare med på eventyr. Vi ville gerne besøge et budhistisk tempel og pludselig kom vi til det største og flotteste tempel vi endnu havde set. Der var pyntet overalt med blomster og offergaver og en sød lille guide viste os rundt. En kontrast til det imponerende tempel var det vi mødte da vi kørte gennem de små byer - faldefærdige huse og butikker, men der var også nyere kvarterer for de rige. Sidst på eftermiddagen sejlede vi retur igen. Vi fandt en internetcafé og senere et gadekøkken, hvor vi fik en gang ananas-risret til 3 SGD. Jo man kan spise billigt.
|
Flot tempel på Batam (Indonesia)
|
Kæmpe budhistisk tempel på Batam
|
Søndag d. 15. oktober 2000 Vi skulle flyve senere på aftenen så dagen brugte vi på Little India, hvor det var hindu kulturen der var dominerende, mens det muslimske mødte vi i Arab Street. Det var tydelig, at det var handelsfolk vi mødte rundt i byen. Vi fik brugt de sidste SGD'er og vi tog afsted fra Lee's med bussen ud mod lufthavnen. Vi tog afsted i god tid til terminal 1, hvorfra vi skulle flyve kl. 22.35 med Qantas Flight 062 mod Darwin. Det var natflyvning, så der var ikke så meget at se - dog alligevel underlig når man på skærmen ser, at man passerer Jakarta, Sulawesi og Timor med kurs mod Australien. Spændingen steg - hvad ventede der os - jeg havde jo aldrig været der før.
Mandag d. 16. oktober 2000Vi landede i lufthavnen kl. 04.30 og skulle igennem immigrationsafdelingen og ha' stemplet passet. De skulle lige høre, hvad vi havde tænkt os at foretage os i Australien og hvor længe. Vi tog shuttle-bussen ind til byen. Jo ikke det mest optimale tidspunkt at skulle finde et sted at overnatte når ikke man havde bestilt noget hjemmefra. De første par steder var optaget, men endelig fandt vi Melaleuca Backpackers og et værelse til AUS 54 for os alle. Det var et OK-sted med pool. Vi lavede lidt mad i køkkenet og tog ellers lige en slapper. Ellers skulle vi rundt og researche lidt i området og checke lidt med udflugter. Vort største projekt var at finde ud af hvordan vi skulle komme videre til Perth. Der var masser af 1-2-3-4-5 dages ture til Litchfield og Kakadu, men igen kom problemet med, at Oliver var for lille til flerdags ture. Jeg tog på en 2-dages tur mens de andre tog en dagstur til Litchfield. Man kommer hurtig i snak med andre rygsæks-rejsende - selvfølgelig hvor de kommer fra og hvor de har været. Man udveksler erfaringer og giver gode råd. Vi kom i snak med Barbara fra Holland, som havde været 1 måned i Sydafrica og var lige kommet fra Perth. Englænderen Rachel snakkede vi også med. De ville gerne køre lidt med hvis vi fik fat i en autocamper. Vejret var noget underlig noget - normalt er her meget varmt, men pludselig væltede regnen ned. Det føltes helt tropisk. Vi gik lidt rundt i byen og mødte de første aboriginere - det var et underligt folkefærd. De var meget sorte og mange af dem så meget usle ud - både deres påklædning og deres væremåde. Fik handlet lidt cola og tog hjem og kigge lidt på ture. Mange bureauer og mange forskellige ture - det endte med jeg bookede en 2-dages tur til Litchfield til AUD 116 om onsdagen.
Tirsdag d. 17. oktober 2000Vi sov lidt længe og efter en tur i poolen var der pandekager til morgenmad. Dagens projekt var at finde en bil så vi kunne komme videre mod Perth. Hos Hertz fandt vi en one-way camper som netop skulle være i Perth om 10 dage, så vi vurderede om vi kunne nå de godt 5000 km. Vi slog til og blev AUD 1800 fattigere. Vi glædede os til at komme ud i det rigtige Australien. Vi var lige forbi byens botaniske have, men efter Singapore var det ikke noget der fik mange stjerner. Ellers lidt rundt i byen og lidt aftensmad på hostel var det tidlig i seng - den stod jo på tur til Litchfield i morgen.
Onsdag d. 18. oktober 2000Vi blev hentet kl. 06.45 i en lille minibus. Gruppen var på kun 9 personer. I gruppen var 2 knægte fra Ålborg, Trudy fra Offenburg, 5 piger fra England og guiden Fred. Litchfield lå ca. 150 km sydover. Vi kom kun lidt uden for byen da Outbacken startede og vi så de første kænguruer, der forsøgte at gemme sig mellem træer og buske. Vildt spændende og meget anderledes end Danmark. Vi gjorde holdt for at samle brænde til vi skulle lave mad om aftenen. Vi gjorde holdt masser af steder og Fred var god til at fortælle. Vi fandt kæmpe termitboer og mødte Vallaby'er. Vandfald og småsøer - så det var bare at hoppe i og nyde det. Lidt uvejsomt terræn, men det gør det jo bare endnu mere spændende. I regnskoven så vi masser af store edderkopper - utrolig flotte, hvis man ka' sige det om en edderkop. Der var kakkaduer og enkelte rosellaer. Ved en af søerne traf vi et varanlignende firben, som også ville bade lidt. Man bliver lidt betænkelig - ingen vidste jo om den var farlig eller ej. Nogle var vel 1-meter lange - og enkelte slanger så vi ved vejene. Dagsrationen af oplevelser var snart brugt så vi skulle hjem til lejren og gøre klar til aftensmad. I fællesskab fik vi lavet rigtig god mad over det åbne bål og så var der dømt extrem hygge i outbacken. Englænderne ville sove under åben himmel, men da regnen væltede ned kom de hurtigt tilbage i teltene. Svært at falde søvn med de mange nye lyde. En spændende dag lakkede mod enden.
|
En possum ved vort hostel
|
Vi samlet brænde til aftenens bål
|
Torsdag d. 19. oktober 2000 Morgenmad kl. 7.00 og teltpladsen blev ryddet og gjort klar til vore efterfølgere. Afgang til nye udflugter i området - masser af nye gåture i klipperne og gennem skovene. Vejret var perfekt bare man havde sololie og vand med. Regntiden nærmede sig i det nordlige Australien og det havde vi jo oplevet om natten. Fra en af udkigsposterne så vi noget der lignede en tornado på vej mod os, men heldigvis blev den opløst inden. En spændende og sjov oplevelse. Vi var snart klar til at begive os de 150 km retur til Darwin, men inden skulle vi lige ha' en svømmetur i en af de lækre søer efter 2 fantastiske dage i outbacken. Spændende om de andre havde fået hentet camperen - den var klar, men først skulle jeg lige en tur under bruseren efter vildmarksturen. Vi tog afsked med Darwin og skulle lige vænne os til camperen som vi aldrig havde kørt i før samtidig med det jo er venstrekørsel og automatgear. Rachel og Barbara kørte med de første dage. Planen var at nå til Kakadu NP denne aften og vi nåede også til indgangsporten mens det var ved at blive mørkt. Det var ubemandet så vi kørte bare ind og slog lejr og fik lavet lidt aftensmad. Måske vi skulle ha' registreret os og betalt lidt, men vi kendte jo ikke helt til systemet. Vi nød aftenen inden vi gik til ro.
Fredag d. 20 oktober 2000Idag skulle vi rundt i Kakadu NP - nok den mest kendte i AU og med Frier som chauffør kørte vi ad Arnhem Highway. Ved Mamukale kom vi til et stort vådområde/fuglereservat - desværre regnede det, men kænguruerne hoppede rundt og de mange spændende fugle kredsede rundt. Krokodiller så vi ingen af selvom der var advarselsskilte. Et fantastisk område - måske en anden gang man skulle ta' en arrangeret tur i parken så man kunne komme længere ud i bush'en. Vi nøjedes med, hvad vi kunne nå fra den store gennemgående Highway. Vores camper var kun beregnet til asfaltveje så de spændende ture måtte vi tænke os til. Det gik ad Kakadu Highway mod Nourlangie Rocks. Her tog vi en af vandrestierne forbi de mange gamle hulemalerier. Verden er lille............netop som vi steg af camperen rullede en af de små tur-minibusser op på siden af os og ud af bussen steg Maja fra håndboldholdet i Brørup. Jeg vidste godt hun rejste rundt i Australien, men at man så lige mødes - underlig. På samme p-plads mødte vi også Trudy fra Litchfield-turen - lidt af et sammentræf. Ved Yellow Waters mødte vi kun køer og vandbøfler. Ved Pine Creek tankede vi dyret og håbede at nå til Katherine og Katherine Gorge inden det blev alt for mørkt. Også her skulle man betale for at overnatte, men kassereren var gået hjem så vi camperede bare. En fantastisk plads, hvor det vrimlede med kænguruer og farvestrålende fugle. En god og velfortjent nats søvn ventede.
|
Velkommen til Kakadu NP
|
Vådområderne i Kakadu
|
Lørdag d. 21. oktober 2000 Tidlig op og afsted inden camping rangeren stod op - gratis overnatning. Dagens projekt var vandreture i Katherine Gorge, så vi parkerede ved et Visitor Center og tog afsted. Vi mødte mange vandrere på de mange stier - det var sådanne steder man bare kan sidde i lang tid og nyde dn fantastiske udsigt over slugterne og floden. Endnu et fantastisk sted - om man kunne komme helt ned til floden ved jeg ikke så vi blev hvor vi var. Dog fandt vi et par små søer, hvor tæerne kunne dyppes. Hen på eftermiddagen tog vi afsked med pigerne - Barbara ville tage mod Alice Springs, mens Rachel ville ta' til Darwin for at søge hyre på et skib. Vi tog i supermarkedet for at handle stort ind inden vi for alvor skulle begive os ud på vor livs Outback-Tour - vi vidste jo ikke hvad der ventede. Victoria Highway var vores vej de næste dage. Rigtig hurtig blev det øde - meget øde. Vi mødte meget få biler og et road-train med både 3 og 4 vogne. Vi kunne nemt køre 100 km uden at møde nogen og når man endelig mødte en modkørende hilste man venligt. Vi gjorde natstop i Timber Creek ved et roadhouse. Der var larm i baghaven - det var flagermus i 1000-vis.
|
En australsk okse
|
Vor camper lidt på afveje
|
Søndag d. 22. oktober 2000 Vi havde studeret LP og der var ikke det store at se denne dag, men vi fik et fingerpeg på hvad der ventede os i dette tyndt befolkede område. Langs vejen så vi forbavsende mange døde køer og kænguruer, som var kørt ned af de store road-trains, der ikke bremser for en krydsende kænguru. Vi bremsede tit, men undgik at jorde nogen. Dog mødte vi også levende køer - de så lidt udsultede ud, men sådan ser de nok ud på de kanter. Store hestefarme så vi fra vejen, men sjælden gårdene - de må absolut ligge ned af de mange sandveje. Dagen bragte os 7-800 km tættere på Perth. Sidst på dagen kom vi til Mary River/Margaret River, hvor vi slog lejr på en af de mange camp-sites undervejs. Ingen faciliteter - bare en grill, som man måtte benytte. En del campere kom i løbet af aftenen. Dagens gode gerning var da vi skubbede et par hollændere igang - de var vildt lykkelige for det var sin sag at køre i stykker på en støvet vej i 40 graders varme uden anelse om, hvor langt der er til den nærmeste by.
|
Kæmpe termitboer
|
Sjove baobab-træer
|
Mandag d. 23. oktober 2000 Tidlig afsted for idag skulle vi passere grænsen til Western Australia og ude i ingenting var der en slags toldsted og checkede lidt. De checkede for frugt og grønt for det måtte vi ikke ta' med over grænsen. Så vi spiste bananer i stor stil og grøntsagerne dumpede vi. Underlig. Vi fandt ihvertfald ud af, at herude tankede man hver gang man ser en tank, hvor vi også provianterede lidt cola og hilste på de lokale. Tanken var samlingssted for de lokale aboriginere, der kom her for at lave ingenting. Svært at forestille sig et liv herude med langt til alt. Vi kørte nu ad Northern Highway mod Fitzroy Crossing og kørte i den sydlige del af Kimberley. Vi tog ud til Geikie Gorge Nationalpark og gik en lang tur ved den udtørrede flodleje. Hvis man skulle helt op i Kimberleys måtte man ha' en 4WD - det havde vi ikke. De gennemgående veje var asfaltveje - ellers jordveje. Nu så vi frem til at nå til Broome og Det Indiske Ocean. De gigantisk roadtrains blev flere og flere. Broome var en rigtig turistby og vi installerede os på Cable Beach Caravanning - et sted med familier, folk på motorcykler eller i en gammel bil. Et fantastisk sted tæt ved stranden, hvor vi grillede og hyggede os på pladsen.
|
Velkommen til Western Australia
|
Cable beach i Broome
|
Tirsdag d. 24. oktober 2000 Vi tog til stranden - og hvilken strand. Det er nok den flotteste til dato jeg har set. Det var første gang jeg badede i det Indiske Ocean med tyrkis-blåt og varmt vand. Hvis ikke det var fordi vores plan var så stram så var vi blevet her et par dage. Vi prøvede lidt surf-brædder og andre vandting. Området var kendt for sine kameler og vi så da også nogen rundt i byen. Der var tid til at blive vasket godt, handlet lidt og videre. Vi skulle bare køre for at ta' nogle kilometer. Solen bagede og vi mødte flere døde dyr end bilister. Her i området var jorden gullig og det sås tydelig på de mange termitboer - de skød op overalt. Vi overnattede i Sandfire.
|
Røde termitboer
|
Roadtrain med 4 vogne - vildt
|
Onsdag d. 25. oktober 2000 Vi kørte tidlig mod stranden - 12 km af ujævne grusveje inden vi nåede vandet. Vi kom forbi rangeren, men han sov vist endnu. Det var mest klippestrand så det var ingen bade succes. Derfor kørte vi mod industribyen Port Hedland, som var en stor industriby med bl.a. saltproduktion. Havvandet blev ledt ind på store arealer, hvorefter det fordamper. Så skubbes det sammen i bunker og afskibes. Så også ud til der var en del jernindustri i området. Dagens overnatning var på Auski-roadhouse, som var samlingssted for vejarbejderne. Jorden var nu skiftet til den røde slags.
Torsdag d. 26.oktober 2000 Første etape var Tom Price, hvor der var mulighed for at tage på en arrangeret minetur i deres jernminer. Vi var med en gammel bus og vor guide var rigtig god. Det var vildt imponerende, hvor stort det var og hvor store deres maskiner var. Det var noget sværere grej end det der husere i vore danske sandegrave. Jernmalmen blev kørt på togvogne ud til Port Hedland for afskibning. Så skulle der handles cola, frugt og køreslik til dem i førehuset. Så ud til byen levede af godt af minedrift - byen var flot sammenlignet med andre byer i outbacken. Planen var at vi gerne ville nå tæt på Monkey Mia, hvor der næste morgen var fodring af delfinerne. Det var vist bedst ikke at bevæge sig for langt uden for asfaltvejene - vi prøvede dog at skyde genvej, men det så lidt for tvivlsom ud så vi vendte om. Vi kørte og kørte hele aftenen og lidt af natten med. Efter 1000 km kom vi til en af de ubemandede camp-sites, hvor det var rart at få motoren standset og hvilet lidt. Bare at ligge udenfor og se op i stjernerne midt om natten var lækkert. Et par hurtige klemmer blev det også til. Havde vi haft mere til havde vi nok taget til Exmouth for at snorkle, men vi må vente til østkysten.
|
Jernminen i Tom Price
|
Tror vi vender om !
|
Fredag d. 27. oktober 2000 Idag meget tidlig op - allerede 05.30 kørte vi mod Monkey Mia. I guidebogen stod der, at delfinerne ville komme ind ca. kl. 8.00 og det holdt stik. Rigtig mange var troppet op. Det var lidt for turistet, men vi skulle jo ha' et par billeder af delfinerne og en enkelt pelikan. Videre gik det sydover mod Kalbarri NP og vi mødte mere civilisation end vi havde været vant til den sidste uges tid. Det glædede vi os til så vi fandt en god campingplads med gode badeforhold - så gode at vi badede både aften og morgen. Vi fik grillet på pladsens store grill og hyggede os. En aftentur rundt i byen og ned på havnen blev det også til. Der var længere lyst om aftenen hernede.
Lørdag d. 28. oktober 2000 Dagen startede med en tur rundt i Kalbarri NP - endnu et fantastisk sted. Det var her omkring vi så de første kornmarker og det begyndte at blive frodigt. I nærheden af Denham tog vi ud til Hamelin Pool, hvor vi så på stromatolitterne - nogle underlige forstenede tingester, som var meget gamle. Denham er faktisk Australiens vestligste by. Lidt underlig at sidde og tænke over, at vi sikkert var de personer, som befandt os længst mod vest i Australien netop på det tidspunkt. Vi var på højde med Sydafrika - bare 10.000 væk. Det var nok en af de smukkeste solnedgange overhovedet - man sidder bare falder helt i staver ude i klitterne. Fantastisk øjeblik - intet mindre. Skal opleves.
|
Stromatolitterne ved Denham
|
The Pinnacles tæt ved Cervantes
|
Søndag d. 29. oktober 2000 Vor sidste nat i camperen tilbragte vi ude i klitterne - dejligt at være "under åben himmel". Vi startede dagen ude ved The Pinnacles - et enormt månelandskab af sandsten-tuer. Fascinerende. Fra gammel tid sagde man, at søfolkene troede det var mennesker på land. Campereturen lakkede mod enden og vi havde kurs mod Perth. Bilen skulle afleveres hos Hertz kl. 14.00. Der blev ryddet op i bilen og rygsækken pakket. Bilen blev afleveret i lufthavnen efter 5600 km og jagten gik ind på et sted at overnatte. Vi prøvede flere steder, men det endte med vor base blev "The Shiralee" - også det sted jeg blev anbefalet af AK fra Scandi. Pris AUD 18,50 / nat. Vi fik senge i en 6-sengs værelse - OK. I fælleskøkken mødte vi de andre rejsende. Der var andre danskere og for første gang mødte vi Torben og Merete fra Fyn. Merete var på rundrejse og hendes far Torben var hernede for at hjælpe med høsten på en farm. Sydafrikanere var her også, men svenskere og brittere nok var de mest hyppige backpackere. Det tegnede godt så vi slappede lidt af den første aften med lidt mails hjem sightseeing i omegnen. Vi var 11 dage undervejs i camperen - det var en fantastisk tur. Havde vi haft muligheden kunne vi nok ha' brugt 3-4 dage mere, men nu skulle vi jo aflevere bilen.
Mandag d. 30. oktober 2000 Vi havde fortjent at sove til vi vågnede så det gjorde vi. Tog en tur ned i byen og sonderede lidt - der var masser af gågader og strøge. Første storby så det var spændende så vi havnede i den Botaniske Have med masser af krigs mindesmærker. Den botaniske have var kæmpestor og vi fik set mange flotte og anderledes planter. Man fik lyst til at fylde rygsækken med spændende sager for at få lidt AU med hjem i haven. Der blev handlet lidt og ellers hjem på terrassen og nyde det og fordøje den sidste tids oplevelser. Nu skulle vi til at vænne os til de mange flotte papegøjer og kakaduer som flyver frit rundt - fascinerende når man går rundt i Kings Garden. Shiralee ligger i udkanten af bykernen, men alligevel i gåafstand til centrum. Tæt på asiatisk område med masser af spændende restauranter. I Queens Garden mødte vi de sorte svaner. Vi fik fat på et bykort og så ellers bare afsted rundt i byen - den bedste måde at lære byen af kende på. Vi fandt også MCD - deres is var både store og billige.
|
Perth skyline
|
Perth papegøje
|
Tirsdag d. 31. oktober 2000 Vi tog toget fra Central Station til Freemantle for at se den charmerende bydel med masser af flotte restaurerede huse fra starten af 1800-tallet, hvor bydelen blev brugt til at huse straffefanger. Den første koloni i Western Australia blev grundlagt her og området er havn for Perth City. Michael insisterede på at vi skulle ha' Fish'n Chips så vi besøgte en af de mange cafeer. Vi infiltrerede os i en guided tur rundt på det Maritime Museum. Gennem tiden har mange europæiske købmænd lagt vejen forbi Australien og derfor var mange skibe stødt på grund ved kysten. Om aftenen ville vi på asiatisk restaurant i området - vi fandt et lille indonesisk familierestaurant. Menukortet fik vi ikke meget ud af, så vi satsede og vandt. En special-krydret bøf, ris og suppe - de krydrede meget med kanel så det var nyt for os, men godt. 3-retters menu til AUD 5,50 (25,-) er vel ikke noget at sige til.
Onsdag d. 1. november 2000 Dagens projekt var Whale Watching uden for Perth. Jeg havde aldrig set hvaler så det var oplagt at ta' på en arrangeret tur ud på vandet. Turene varede typisk 3 timer og udgik fra Freemantle. Vi tog toget derud og gik ombord på katamaranen og sejlede mod hvalområderne. Havnen i Perth er kæmpestor og det siger vel sig selv, hvis alt gods til og fra Vestaustralien skal udskibes herfra. Vi så fåreskibe, som sejlede får til Indien og Pakistan, hvor de bruges til deres rituelle slagtninger. Langs udsejlingen lå masser af eksklusive villaer. Vejret var helt perfekt med masser af sol så vi så frem til en god dag på vandet - forhåbentlig med hvaler. Jeg tror vi var heldige for vi så masser af pukkelhvaler på flere forskellige spots. Flere gange var de oppe og vende i overfladen. Det var en fantastisk oplevelse og der blev fyret en masse billeder af. Det blev helt sikkert en af top-5 oplevelser på turen. Og så kostede turen kun AUD 22,-. Vi fik også lige booked en 2-dages tur til Rottnest Island dagen efter. Så vi skulle hjem og forberede os lidt. Om aftenen tog Michael og mig på kinesisk restaurant og lige forbi en den engelske pub til turens første øl. Til slut en Sundae på MCD og hjem i seng efter en fantastisk dag.
|
Perth skyline fra vandsiden
|
Pkkelhvaler - imponerende
|
Torsdag/fredag d. 2./3. november 2000 Tidlig op og vi blev hentet kl. 7.30 fra Shiralee og blev kørt til havnen, hvor vi gik ombord på Flying Flute - en slags katamaran, der skulle sejle os de 1½ time ud til Rottnest Island. Vi havde booket en 2-dages tur med overnatning på et vandrehjem. Med i prisen var cykelleje da de eneste biler på øen var rundturs-busser, politibiler og skraldebilerne. Vandrehjemmet var nogle gamle militærbarakker - forholdsvis primitivt, men det var vi jo vant til. På vestsiden af øen "West End" så vi store flokke af delfiner - 30-40 stk som legede langs kysten. Flot at se dem springe ud af vandet. Rundt på øen var der meget militærgrej og nogle store kanonstillinger. Ved vandrehjemmet var der masser af påfugle og øen har fået navn efter de små rottelignende kænguruer - quokkaerne som der var masser af. Så ud til øen rigtig var blevet en turistø med masser af lejligheder og flere turbåde hertil. Cyklerne blev afleveret og vi sprang på båden retur til Perth. Efter lidt aftensmad på Shiralee tog vi en rundt i byen og havnede på den engelske pub hvor vi slappede lidt af og hyggede os efter et par spændende dage på Rottnest Island.
Lørdag d. 4. november 2000 Ingen planer idag så vi ville tage en slapper og overveje hvad vi ellers ville lave i Perth og omegn. Vi tog til Kings Park og smed os i solen. Der var et bryllup under opsejling så det fik vi osse med. Der blev købt ind til aftensmaden og ellers var der James Bond i fjerneren og den ugentlige rapport der skulle sendes på mail. Jeg fik også lige ringet hjem til DK. Meldingerne lød på 10-12 grader med regn og blæst og så gør det jo ikke ringere at være hernede. John Farnham skulle give koncert i byen senere, men da skulle vi videre - desværre.
Søndag d. 5. november 2000 I dag var vi på "The Mint", hvor de bl.a. lavede guldmedaljerne til OL 2000 samt en masse andre medajler og mønter. Vi så der blev smeltet en guldbarre på 250 Ounze til en værdi af AUD 100000. Der var også en guldbarre vi kunne røre ved som vejede 12,5 kgs. Vi var lige forbi nogle cricket stadions, hvor der senere på ugen skulle være landskamp mod West Indies. Vandsportsområdet ved Swan River var vi også forbi og her drønede de rundt på jet-ski. Hjemme på Shiralee mødte vi igen Merete og Torben og fik lidt dansk snak. Torben havde en mange dage gammel Jyllands Posten, men det var lige meget - den blev læst grundigt. Om aftenen tog vi på Indonesisk restaurant med Torben og viste lidt rundt i byen - bl.a. på den engelske. Hjemme på Shiralee mødte jeg igen Trudy fra Litchfield turen - lidt sjovt 3. gang på 3 forskellige steder og så lille er Australien nu heller ikke.
Mandag d. 6. november 2000 Dagen startede med regn, men det ændrede sig hurtigt. På med vandreskoene og ud til Perth Zoo. Der var langt derud, men vi blev belønnet med en stor og flot park med masser af dyr, vi ikke ser på vore bredde-grader. Vi havde endnu ikke se koala'en i det fri så nu ville vi se den. Vi fik et glimt af den i et træ og det viste sig så at blive eneste gang på hele turen. Kænguruer var de mange af og her kom der endelig en chance for et godt billede - selvom det er lidt snyd. Krokodiller så vi heller ikke på turen nordpå så det nåede vi også lige inden lukketid. Det var en fin dag vi havde herude i zoo. På hjemvejen købte vi store bøffer som vi ville stege på barbequ'en. Det var lækkert at sidde på terrassen og grille, mens nogen af de andre gæster var lidt misundelige over anretningen. Forstår man godt.
|
Giraffer i Perth Zoo
|
 Svært at se, men det er en koala |
Tirsdag d. 7. november 2000 Idag var det overskyet og lidt køligt - altså rigtig dovnevejr så vi fik rigtig snakket med fynboerne om sommerhuse, arbejde, rejser og alt muligt. Gik lidt ned i byen og checkede ud og da det regnede lidt fandt vi nogle indkøbscentre, hvor vi ku' gå i tørvejr. Masser af souvenirs men det må vente til Sydney - jeg sku' jo selv slæbe det. Tiden var ved at være lidt lang for os og da vi havde 4 dage endnu inden vi skulle flyve videre ville vi leje en lille bil og køre rundt i det sydvestlige hjørne. Det var vist en lille Hyandai - en lidt mere normal størrelse.
Onsdag d. 8. november 2000 Vi fik pakket grej til den næste 4 dage og fik lov at parkere vore store rygsække på Shiralee så det var fedt. Billeje AUD 220 for 4 dage var vel ikke noget at sige til. Fra Perth kørte vi østover mod Kalgoorlie. Det så ret så frugtbart ud selvom det ikke havde regnet i lang tid. Dejligt at komme udenfor byen igen. Nu så vi for føsrte gang vilde emu'er - en med 4 unger krydsede vejen - det var ret flot. Området er kendt for sine guldminer som stadig er i drift - vi håber at finde sådan et sted. Vi passerede både kamel- og emufarme og efter 600 km kom vi til Kalgoorlie og fandt et YHA til AUD 38 for os alle. Det var et OK sted og folk på stedet så ud til at være minearbejdere. Gik lidt rundt i byen og ellers slappede lidt af.
|
En flok emu'er krydser vejen
|
Guldminen i Kalgoorlie
|
Torsdag d. 9. november 2000 Kl. 9.30 var der rundvisning i en udtjent mine, hvor vi kom 37,5 m ned i gangene. Vi så hvordan de gravede guld i gamle dage - de nederste gange var 450 nede - og i starten var det med hakke, hammer og mejsel. Hørte lidt historie og så hvordan de smeltede guldbarrer. Det var lidt gammeldags, men vi ville hellere finde en af minerne, som var i drift. De var kæmpestore - noget lignende jernmalm-minerne i Tom Price. Også maskinerne var enorme. Vi ville sydover mod kysten og Esperance og her var det typisk landbrugsområder vi kom igennem. Pludselig drønede vi ind et græshoppe område - luften var tyk og vejene var fyldte med græshopper. Vi kom til Esperence sidste på eftermiddagen og fandt et lille sted til AUD 16. Ikke et typisk turiststed - gik lidt rundt i byen og fandt et spot med en fantastisk udsigt over havet. I havnen var de igang med at læsse containerskibene med korn. Det blev til oceanburger til aftensmad.
Fredag d. 10. november 2000 Fra Esperance havde vi retning mod Albany, men først ville vi lige op på Frenschmans Peak, som var 260 m.o.h. Marianne og Oliver tog til stranden, men Michael og mig ville på toppen og det fortrød vi absolut ikke. Heroppe fra havde vi en unik udsigt over øerne. Tror vi sad her en times tid og spejdede ud over vandet og tænkte på, at 4-5000 km længere mod syd var Antarktis. Vi mødte flere vandrer på klippen. Vi kunne ikke sidde her for evigt så vi kravlede ned til de andre. Vi mødte flere truckere i området på vej med korn. Et frodigt område vi kørte gennem inden vi endte i Albany. Flot havneby med masser af flotte huse. Vandrehjemmet var ikke noget særligt, men vi havde da et sted at sove. Vi tog ned på havnen, hvor folk sad og fiskede, mens pelikanerne håbede der faldt lidt småfisk af. En hyggelig aften.
|
Frenchmanns Peak - whaau
|
Byen denmark skulle vi besøge
|
Lørdag d. 11. november 2000Vi tog tidlig afsted for planen var at nå til Perth idag. Første besøg var på en lille vingård, hvor de udover vin også lavede honning. Vi købte et glas til vor videre færd. På vor rute lå byen Denmark så den måtte vi lige forbi og ha' et billede af byskiltet. Det var de store træers område vi var kommet til. Valley of the Giants kaldes området - især på grund af de store karri- og tingleeukalyptus, som bliver op til 100 meter høje. Masser af vandreruter og endda Top-Tree walking rundt i trætoppene. I nærheden af Augusta havde vi pejlet os ind på nogle drypstensgrotter, men vi kom for sent øv-øv. Omkring Margaret River og mod Perth var det som om vi kom gennem det mere eksklusive ferieområder. Det var en god beslutning med at leje en bil og køre ud i området - ca. 3000 km blev det til inden bilen blev afleveret. Vor sidste aften i Perth og på Shiralee blev brugt til at få vasket tøj og pakket rygsækken så vi næste dag var klar til at flyve til Alice Springs på nye eventyr. 14 dage i Western Australia var ved at være slut.
Søndag d. 12. november 2000 Der blev taget afsked med Shiralee og vi var klar til at tage til lufthavnen. Vi skulle flyve med Qantas de ca. 3 timer timer som turen til Alice tager. Vi fløj over kæmpe saltsøer og ørken - specielt landskab, men spændende. Det var som om vi landede ude i ingenting. Vi fik hurtig vor bagage og fik prajet en taxi ind til Alice Springs og Desert Sand Resort, hvor vi havde reserveret plads. Hytte med pool - rigtig flot og 112 AUD per nat. Vi snakkede med en fynsk familie som var 1 måned undervejs. Det var ren luksus så vi nød det denne aften.
|
Ankomst til Alice Springs
|
Vort resort - her flottede vi os
|
Mandag d. 13. november 2000 Nu havde vi 4 dage i The Red Centre. Jeg havde bestemt mig for en 3-dages tur ind til bl.a. Ayers Rock. Borgstrøms ville hellere leje en bil og køre selv - det var også helt OK. Vi aftalte bare at mødes fredag kl. 10.00 på vandrehjemmet, hvor vi skulle videre. Jeg boede på Melanka Backpackers på en 3-sengs værelse med en japaner og en amerikaner. Om dagen var jeg på sightseeing rundt i byen - bl.a. oppe på en udsigtspunkt, hvor der var god udsigt over byen. Ca. 27000 bor der i byen, som ligger ca 1500 km syd for Darwin midt ude i ørkenen. Byen har School of the Air og The Flying Doctors. Når man gik rundt i byen mødte man rigtig mange aboriginere - ikke så mærkelig da vi jo befinder os i deres land. Mange af dem så meget sølle og hærgede ud. Om aftenen spiste jeg pizza med min amerikanske værelseskammerat og ellers var jeg lige en tur i baren, hvor der var live-music. Fik lige en snak med en aussi guldmine-arbejder. Jeg havde booked en 3-dages med Northern Territory Adventure Tours. Det sku' nok blive spændende.
Tirsdag d. 14. november 2000 Der var mødetid kl. 6.15 i receptionen og det er altid spændende at møde sine rejsemakkere. Vi var 15 deltagere og vor guide Warren. 1 fra USA, 3 fra AUS, 7 fra GB, 1 fra Scotland, 2 fra Århus og mig selv. Dagens mål var Kings Canyon - ca. 450 km sydover. Det var en lang tur i vor knap så luxoriøse bus så vi havde flere breaks til spisepauser og kamelridningspauser hvis det var noget. Vi blev endda sat på arbejde med at samle brænde til aftenens madlavning. Det tydede på en rigtig god tur med gode rejsefæller. Dagen blev brugt på vandreture i Kings Canyon med store og lange kløfter, der hæver sig 200 meter over havet. Var på en 6 km lang vandretur og selvom det var midt i ørkenen var der frodige pletter. Vi fik masser at vide om området af Warren. Perfekte fotospots i det kuperede terræn. Imponerende landskab og man sku' ikke lide af højdeskræk - der var langt ned. Vi var nede ved "Garden of Eden" - en frodig plet, hvor vi kunne bade lidt. Godt trætte fandt vi tilbage til bussen og kørte til vor camp, hvor teltene var klare. Det var forudopstillede telte i Adventure Tours camps. Det blev lavet mad over åben ild og alle mand var igang med opgaver - rigtig hyggelig. Desværre begyndte det at regne, tordne og lyne så vi trak ind i skuret og spiste. Den nat regnede det igennem og teltene var næsten tætte så det var en special oplevelse at ligge herude i ørkenen i regnvejr. Vi sov godt til kl. 6.00, hvor vi blev vækket.
|
Samler brænde på vej til Ayers Rock
|
Kings Canyon - bare flot
|
