2001 : Eurotour - septembertur med blandet vejrEuro-Tour 2001 kom egentlig i stand ved en tilfældighed. Jeg havde slet ikke holdt ferie i løbet af sommeren og Erik havde kun haft lidt ferie i høsten - så vi trængte til lidt ferie. Valget faldt på en god uges kør-selv ferie ud i det blå. Jeg sku' lige ha' overstået mine lørdagspligter og en håndboldfest skulle også overståes, men så var vi også klar søndag formiddag. Min sorte 106'er blev valgt som transportmiddel så der var læs på. Campinggrej i bagagerummet og klapkasser på bagsædet med diverse grej. Pengekassen var fyldt med diverse valuta'er til de forskellige lande og så en god stor madpakke til første dag. Klar til afgang med første stop ved Calle til lidt colaer, Hanuta'er og lidt køreslik. Målet var Franeker i Holland, hvor vi tidligere på året havde været til håndboldstævne. Den overordnede pejling var Bremen og vestover, men jeg ved ikke om kortholderen sov lidt eller vi stolede for meget på vor stedsans. Vi skulle ha' været mod Oldenborg og videre til Groningen, men kom et stykke længere sydover og passerede først grænsen ved Hengelo. Nå pyt vi måtte nordpå igen og Erik styrede os sikkert via små veje og stier til Franeker. Det var udpræget landbrugsland med flotte gårde og store maskiner vi var kommet til. Det blev mere og mere mørkt så vi var spændte på om vi nåede frem. Erik var sikker på trods af vejene blev mindre og mindre og kanalerne var godt fyldte med vand. Pludselig et byskilt og straks et camping skilt. Det var åbenbart ikke lige sæson for camping her i Franeker for vi var de eneste på pladsen. Teltet blev rejst inden regnen kom. Køkken var i en gammel lade og vi fik rigget til med de sidste frikadeller og kartoffelsalat. Vi gik lige en tur ned i byen for at mindes en god tur i påsken.
Mandag d. 3. september 2001
Det blev ikke så meget søvn så vi stod tidlig op og pakkede det klamme telt sammen. Der blev ryddet op i vognen og vi var klar til at køre mod den store dæmning. Det var masser af flotte sluser undervejs. Kursen var mod Amsterdam, hvor vi nøjedes med at køre gennem. Masser af fly i luften omkring Schiphol og flyene kørte hen over motorvejen. I Rotterdam ville vi ud og se Europort-området med havnekajer og kæmpe olietanke - spændende. Vi rykkede sydover og kom ud på landet med masser af kål og majsmarker. Vi kom ind i Belgien uden at vi egentlig bemærkede det. Dog var vejene dårligere end i NL. Holland var et flot og rent land, mens Belgien allerede her virkede mere tilfældig og ligegyldig. Her var ikke noget specialt at se, men vi fik alligevel et ufrivilligt ophold i Tienen - lydpotten røg sig en tur og det var selvfølgelig sidst på dagen. Det første sted var lukket, men der blev henvist til et lille værksted for dæk og udstødning inde i byen. Selvom det var henad kl. 18.00 kunne de godt se og især høre, at vi havde et problem. Op på liften for at konstatere at den midterste del af potten var brændt over. Det var ikke lagervare og skulle bestilles så med specialtransport og venlighed fra mekanikeren kunne de ha' stumperne næste eftermiddag. Det var noget med DKK 2500 - en streg i rejsebudgettet, men sikkert billigere end hjemme i DK. Her stod vi så først på aftenen og uden overnatning - no problem sagde mekanikeren. Han kendte et lille hotel og han ringede og arrangerede, at hotelfatter hentede os og alt var bare perfekt. Vi spiste på hotellet om aftenen og gik en tur rundt i byen for at se sondere lidt. Skete ikke alverden en mandag aften så vi tog hjem på hotellet og hvilede os efter en hektisk dag.
Tirsdag d. 4. september 2001
Sov til vi vågnede - vi havde jo ikke travlt. Var til marked om formiddagen. Vafler blev det også til og midt på eftermiddagen var der gevinst. Monteringen tog ikke lang tid og snart var vi kørende igen. Det var toppen af service vi fik på dette værksted. Der blev knappet et par colaer op og vi var "On-the-road" again. Vi kørte mod Liege da vi ville gennem Ardennerne og besøge Spa, hvor der lige var kørt Formel 1. Vi fandt banen og det lignede virkelig en slagmark, hvor der flød med affald og øldåser. Vi fik et par billeder ved banen. Herefter blev det mere bakket og ret flot landskab trods alt. Vi var faktisk tæt på Luxemburg så det var bare at følge skiltene og heller ikke her var de skyggen af en grænseovergang. Næste projekt var noget overnatning og det første seriøse sted var i byen Diekirch på "Camping de la Sûre". Pladsen lå ned til floden og var helt i top så pløkkerne blev hamret i og teltet rejst. Den simple aftensmad stod på Soup du Knorr med flutes så det var rigtig camping-food. Der var mindre bjerge i området og faktisk en del gæster på pladsen. Nede fra byen så vi lys fra store projektører så her fik vi lige 2. halveg af en fodboldkamp. En hyggelig lille by med ældre huse og et flot torv, hvor der sikkert var masser af liv om sommeren. Vi fandt teltet og gik til ro for at planlægge morgendagens togter
Onsdag d. 5. september 2001
Det var knap så meget luksus i teltet som på hotellet, men vi var klar til dagens etape til bl.a. hovedstaden. Vi parkerede ved banegården og monterede rygsækken, hvor vi så på slotte og flotte kirker. Masser af turister i midtbyen og byen bar præg af at det var centrum for finansverdenen med masser af de store banker. Vi tog på pizzaria og det var åbenbart lige midt i deres middagspause - der var ingen som gad ekspedere så vi tog videre. Et fint besøg i Luxembourg - en flot by omkring de store slugter. Med et par colaer klar rullede vi ind i Frankrig med kurs mod Strassbourg. Vi ville ramme den franske vinrute herfra og sydover. Ved Molsheim så vi de første vinmarker dukke op på skråningerne. De små landsbyer havde alle deres egne vinslotte og markerne var flotte med vinstokke i lange lige rækker. Vi kørte ad små kringlede veje - det var rigtig hyggelig selvom jeg havde være der et par gange før. Vi stoppede flere gange for at gå ind og se på druerne. Overnatningen blev i den lille by Barr, hvor vi fandt en mindre campingplads midt i byen. Turnerede lidt rundt i byen om aftenen og endte på en lille hyggelig restaurant. Her mødte vi tilfældigvis Per Hansen og hans kone fra Brørup. Lidt sjovt at de første danskere vi mødte var "næsten" naboer hjemmefra. Et flot sted havde vi fundet.
Torsdag d. 6. september 2001
En dejlig morgen at stå op til og med lidt brød fra den lokale bager fandt vi en grøftekant med udsigt til markerne. Vi fik at vide at vinhøsten starter først om 2-3 uger. Kunne ha' været sjovt at ha' oplevet, men vi fortsatte til Mulhouse, hvor ruten stoppede. Vi håbede på fortsat godt vejr når vi kom til Alperne. I stedet for at køre ind i CH ved Basel tog vi den sydover på den franske side. Nu var det for alvor, at bjergene begyndte så det var en god ide lige at checke om vi var på rette vej mod Schweiz - det var vi og havde kurs mod Geneve-søen. Stadig masser af vinmarker op ad de små terrasser på bjergsiderne. Der var check på det. Også deres frugtplantager var meget velholdte og så ud til give meget frugt i år. Schweizernes marker var der mere stil over end de franske. Kørte lidt langs Neuchatel-søen men fandt ikke rigtig nogle campingpladser så vi fortsatte tl Montreux-området, hvor vi fandt en plads helt ned til Geneve-søen. Det var et flot sted selvom det var ved at blive mørkt. Teltet blev rejst og det var tid til lidt aftensmad - chokolade til dessert. Stedet var et populært vandreområde med flere ruter op i bjergene. Vi snakkede med et par australiere, som også var på Euro-tour. De var afsted et par år. De var fra Sydney og var taget afsted før OL så vi havde en del at snakke om - faktisk havde jeg set mere af Australien end de selv havde. De havde købt en VW rugbrød i England og kørte så ellers rundt. De spurgte til hvordan det var at rejse i Polen og de Baltiske lande. Vi udvekslede mail-adresser. Fik lige en cola under åben himmel inden vi gik til køjs.
Fredag d. 7. september 2001
Dagens mål var at besøge Zermatt for foden af Matterhorn. Jeg havde været der for år tilbage med Michael og da var det noget som for mig står som noget helt specielt. Ved middagstid kom vi til Visp og drejede af mod målet og kørte ad små kringlede veje. I byen Täsch parkerede vi på den store p-plads, hvorfra man tager kabelbanen op til det exklusive skisportsted Zermatt. Af hensyn til naturen må der ikke køre alm. biler i byen - kun elbiler. Det var helt ok. Turen med Zermatt-banen kostede CHF 14.80 og var en flot tur. Byen er udgangspunkt for ski- og vandreture til det berømte bjerg Matterhorn som jeg glædede mig til at gense. Vejret var nogenlunde, men det var lidt skyet op mod bjergtoppene så vi kunne desværre ikke se spidsen af Matterhorn - øv-øv. Det var eksklusivt område vi var kommet til så priserne var godt med i de fornemme butikker. TV-kanalen Discovery var ved at optage til et af programmerne. Vi faldt ind på en pizzaria og fik lidt at spise. Måske vi skulle ha' ta' taget en overnatning i nærheden så vi kunne vandre op mod Matterhorn, men det må blive en anden gang. Selvom markerne var grønne omkring byen kom der flere skiløbere ned fra bjerget. Flere gletchere var åbne, men vi var ikke lige klædt på til skiture. Det var sjovt bare at gå rundt i byen og indsnuse den internationale atmosvære. Vi besøgte den lokale kirkegård, hvor bl.a. personer som er omkommet på Matterhorn ligger begravet. Vi kørte i tog med en flok amerikanere og japanere, som sikkert var på en uges Europa-tur. Tilbage i Täsch var vi klar til at gå på jagt efter lidt overnatning mens vi nød de flotte dale og bjerge. Man bliver overvældet hele tiden og ofte tænker man på, hvor besværligt det må være at bo langt oppe i bjergene. De små bjergbønder med en lille gård og 4-5 mælkejunger hængende på væggen. De må leve af diverse tilskud. Vejret var blevet skyet og ikke særlig campingvenlig, men tilsidst fandt vi en plads i byen Altdorf. Få gæster på pladsen - ingen andre i telt. Måske fornuftig nok af dem - det holdt tørvejr mens vi rejste teltet som var lidt klam fra sidste nat, men det så godt nok ud til regn i løbet af natten. Der var OK faciliteter og nu skulle der lystbades og da madkassen var ved at være tom faldt valget på svømmehal og restaurant. Det var et hyggelig sted og der var mange folk i restauranten. Vi tog en slapper og hyggede os.
Lørdag d. 8. september 2001
Vi fik pakket vort grej og satte kursen mod Liechtenstein og for at komme dertil måtte vi over et af de store pass - Furkapass, så vi gjorde klar til at klatre op ad bjergsiderne. Til sidst var vegetationen væk og der var kun klipper og sne tilbage. Det var en sej tur men flot tur - især en oplevelse for Erik der ikke havde prøvet det før. Vi passerede Furkapass i 2436 meters højde og på toppen blæste det voldsomt, men vi skulle ud og ha' et par billeder. Kort efter toppen blev det tåget så det var bare med at liste stille og rolig ned i dalen - en anstrengende tur, men så var der også cola til chaufføren. Cruisede gennem Liechtenstein til Østrig, hvor vi overvejede og vi sku' købe en vignette eller bare skynde os mod Tyskland. Vejret var blevet rigtig træls med konstant regn så ved Arlberg-området skulle vi vælge enten et nyt pass eller gennem tunnellen. Vi tog den nemme løsning gennem røret og sparede en masse tid og kom ud i nærheden af Zugspitze. Det var mildt sagt noget møgvejr og vi havde en stille håb om at ville besøge Dachau KZ-lager, men det regnede væk. Vi sad i kø i Østrig i flere timer og da vi endelig kom til Dachau havde de lukket så vi tog forbi det olympiske anlæg i Garmish. Det var ikke til at finde noget camping og det regnede igennem - rigtig surt show. Så vi skulle ta' en beslutning og det blev at vi fandt motorvejen og tog nordpå. Det regnede så meget at vi lå med 60-70 km/t så det var anstrengende. Efter et par timer tog vi ind på en rasteplads og slog sæderne tilbage og håbede på bedring. Da det blev tørvejr tog vi et huk til det igen blev lyst - morgenmad. Så var det ellers bare mod grænsen, hvor der lige skulle købe ind og ha' brugt de sidste mønter inden tyskerne gik over til EUR. Så var det godt at komme hjem under den varme bruser - det var godt. På denne Euro-tour kørte vi vel små 4000 km og vi fik set en masse. Eneste minus var vejret, men hvad kunne man også snart forvente i september, men vi håbede jo. Med lidt bedre vejr havde vi nok taget et par dage mere i Alperne, men det må blive en anden gang. Vi siger tak for denne gang. |
