Rejse CV / 2007 Paris
01.04 - 06.04.2007

2007 Paris : påskeferie i byernes by

Allerede i efteråret '06 sad jeg og surfede lidt på billige flybilletter - man skal jo holde sig orienteret. Tanken var på påsken '07. Så var det bare at finde nogen som ville med. TR havde aldrig været i Paris og jeg havde været der et par gange - dog kun, hvor vi boede udenfor byen på camping og tog ind til byen.  Sterling havde billige billetter til Paris til 848 kr. for en returbillet. Det var da en OK-pris og så fandt vi et billigt hotel i Montmartre-området : Hotel Modern Montmartre incl. morgenmad til 1118 kr/pers for 5 overnatninger. Det kan vist ikke gøres billigere - og slet ikke i Danmark.

Søndag d. 1. april 2007
Vi havde afgang fra BLL kl. 17:05 og fru Frier kørte os til lufthavnen. Det var min take-off nr. 50 så et lille jubilæum. Der var afgang til tiden - dog kom stewardessen med en lille aprilsnar om 2 timers forsinkelse. Flyet var fyldt med forventningsfulde påske gæster og landede i terminal 3 i Charles de Gaulle - en yderst kedelig terminal. Havde nok været sjovere, hvis vi var i en af de andre oversøiske terminaler. Vi tog RER-toget ind til Gare du Nord og herfra metroen til Place du Clichy, hvor vi boede i nærheden. Det var et mindre hotel uden det store luksus, men det lå perfekt i Montmartre området. Der var en seng og bad - så vi havde, hvad vi skulle bruge. Det var blevet lidt sent, men uden mad og drikke - du'er heltene ikke. Vi spottede en indisk restaurant i nærheden - et hyggelig sted med fantastisk mad. God afslutning og tidlig i seng da vi havde et omfattende sightseeing program næste dag.
 På vej mod Paris
 En pensioneret Concorde
  
Mandag d. 2. april 2007
Morgenmad i receptionen fra kl. 7.30 - altid spændende at se, hvilke nationaliteter, der var ombord på hotellet. Gode travesko, rygsækken og et bykort - så var vi klar til udflugt i det fantastiske franske påskevejr. Første stop var Triumph-buen - altid flot at stå her med Champs Elysee til den ene side og La Defense den anden. Masser af turister - det var jo også påske. Vi ville til La Defense - det så ikke så langt ud, men der var nok lid længere end vi regnede med. Men vi nåede frem efter bl.a. at ha' passeret Seinen med de mange pramme, der fragter gods rundt i byen. Et imponerende bygningsværk som vi sad og nød - sammen med en kold cola. Vi købte en flok metrobilletter - ca. 10 EUR for 10 ture. Vi tog metroen tilbage til Champs Elysee - det her metro virker bare når bare lige man kender systemet. Masser af flotte springvand og parker med masser af udsprungne blomster - foråret er lidt før på vej hernede. Der var masser af mennesker på Champs Elysee og folk slentrede rigtig rundt og nød det og så på de eksklusive butikker - og dem var der mange af. Pludselig kom vi forbi Disney butikken og så var TR ikke til at styre. Vi fik osse lige købt billet til EuroDisney - så var vi fri for at stå i kø ved indgangen. Pludselig fik vi øje på Eiffel tårnet så der ville vi over og op i tårnet - dårlig timing at komme her over middag. Lange køer overalt så det måtte blive en anden dag - vi måtte nøjes med at sidde ved Seinen med en cola og nyde synet og hvile de trætte fusser. Metroplanen blev studeret og vi kunne faktisk komme hjem til hotellet bare med et skift. Metro'en er altid fyldt og med alle mulige nationaliteter - det fascinerende ved Paris. Så var der tid til en hygglig aften omkring Moulin Rouge med lidt aftensmad på Buffalo Grill - det var vel det eneste skuffende den dag med dårlige bøffer og langsom betjening. Ellers en super dag.
 Triumph-buen i det fjerne
 Seinen
 Imponerende La Defense
 Flot iris i byen
 
Tirsdag d. 3. april 2007
Dagens program var Disneyland - noget som TR som et stort legebarn, så frem til. Vi tog den blå linie 2 til endestationen "Nation" og herfra RER ud til Disney. Heldigvis havde vi købt billet på forhånd. Der var 2 parker, men vi havde kun billet til den ene - prisen var også 350kr. Jeg havde aldrig været i et Disneyland før så jeg var imponeret - det var flot. TR havde været i Florida, så hun var ikke helt så imponeret. Der var fyldt med masser af butikker med alt i Disney - det var snart for meget af det gode. Alle figurerne var der rundt i parken og da der var 15 års jubilæum var de masser af shows - de var bare flotte. Der var en, som absolut skulle ha' en Pluto bamse hjem - og nogle Mickey luffer. Lidt skulle vi prøve så en sejltur rundt i noget eventyrland og så blev jeg -som ikke er til rutchebaner- lokket op i Space Mountain. Jeg anede ikke, hvad jeg gik ind til og det var vist osse godt. Flotte blomster overalt i parken - super flot. Dagens sluttede med endnu et optog af alle eventyrfigurerne - det kan de hernede. En superflot park - lidt dyr måske, men sådan er det vel altid med disse superattraktioner - gæsterne kommer alligevel. Retur med togene ind til centrum igen til en slapper inden der var udsigt til aftensmad. I en lille sidegade fandt vi en hyggelig kinesisk restaurant næsten for os selv. Der var godt gang i Montmartre området om aftenen så det var bare hyggelig at slentre rundt her og se på folk og butikker.
 Det flotte slot
 Hej Mickey
 Chip eller er det Chap
 Løvernes konge

Onsdag d. 4. april 2007
Dagens hovedprojekt var Eiffel tårnet så vi stod lidt tidligere op og downede morgenmaden. Metronen hen til tårnet så vi var klar til at stille os i kø med alle japanerne - det var et godt valg med kun få minutters ventetid. Vi var friske så vi tog trapperne op til 2. sal, hvor vi havde en fantastisk udsigt over byen. Måske var den lidt bedre helt oppe, men vi var for nærige til at tage elevatoren det sidste stykke op. Vi kunne spotte flere af de kendte bygninger herfra - super sted i godt vejr. Samme vej ned, hvor vi mødte de mange turister i køen, der ikke gad stå tidlig op som os. Tid til Champs Elysse igen og forbi Concorde-pladsen og Louvre, hvor vi sad og så på folk - og duer. Gamle og flotte bygninger - gad vide hvad der var sket her gennem tiderne. Så var det pludselig Ile-øen og Notre Dame. Endnu en imponerende katedral med de mange flotte mosaikker. Noget man ku' blive lidt trætte af var de mange østeuropæere, der tiggede penge med et skilt om halsen med, at de kom fra Bosnien og havde en stor familie og intet arbejde. Vi sivede lidt rundt i Latinerkvarteret og droppede ind på et lille sted - Paros og fik lidt græske specialiteter. Det er hyggelig med de mange små specialbutikker : bagere, slagtere, frugthandlere og blomsterhandlere - ja de har det hele. Godt trætte i stængerne blev det lige til en slapper inden Montmartre kaldte igen - vi fandt ikke rigtig noget godt så kineser mutter blev glad for at se os igen så der var lidt extra service denne aften. Der skulle findes lidt souvenirs så det blev til et par store thekrus inden der var godnat og tak for idag.
 Under Eifel-tårnet
 Udsigt fra Eifel-tårnet
 Louvre
 Notre Dame

Torsdag d. 5. april 2007
Sidste hele dag i byernes by og der var stadig flere steder vi ikke havde besøgt endnu så på med rygsæk og vandresko. Startede med opstigningen til Sacre Caeur, hvor vi var til gudstjeneste sammen med en masse andre turister - må egentlig være irriterende for præsten med alle de folk, som vader ud og ind. Endnu et fantastisk bygningsværk, hvor man har en god udsigt ud over byen. Masser af skoleklasser var på tur herop. Vi besøgte også nogle af de små specialbutikker og endte på Hard Rock Café til en omgang nachos som er tradition på dette sted. Vi sad blandt klenodier fra Elvis og andre store kanoner. Jeg var der med lillesøster for mange år siden så det var dejlig at være tilbage. Sku' lige ha' en t-shirts med hjem. Man oplever nu mest når man spadserer rundt i byen med rygsæk og bykort og ikke har noget man skal nå. Vi havde jo perfekt vejr til storbyferie med sol, tørvejr og passende temperatur. Vi nappede lige den indiske restaurant igen i vort kvarter. Der blev bestilt en shuttle-bus til lufthavnen næste dag Endnu en super dag.
Sacre Caeur
 Hard Rock Café

Fredag d. 6. april 2007
Vi skulle flyve kl. 14:40 fra CDG så vi parkerede bagagen på hotellet og tog lige rundt og shoppede det sidste. Kom for det store stadion St. Denis på vej til lufthavnen og var der i god tid. Fik checket ind og gennem security og kom ud i flyet. Så manglede der 25 personer som var strandet i i check-inn pga. extra security. Der var drønvarmt i flyet og vi ventede og ventede. Efter 5 kvarter kom vi afsted og "taxaen" var klar i Billund da vi landede. En super storbyferie nærmede sin afslutning. Billig fly, billig overnatning og pænt dyrt at leve i Paris - det var vor oplevelse af Paris på denne tur. Vi vil sige tak for denne gang og sikkert på gensyn en anden gang.