Rejse CV / 2016 Zambia
14.02.16 - 29.02.16

2016 Zambia : første besøg i Afrika - oplevelser man aldrig glemmer

 
Så lykkedes det endelig. Kontinentet er Afrika for første gang og målet er Zambia. Med Team Peder/Dorthe, som de rutinerede rejseledere på denne tur er der lagt op til en fantastisk tur. Den første uges tid skal vi bo ved Baluba Valley Farm i nærheden af Ndola og deltage i det daglige liv på farmen og rundt og se de mange spændende ting i lokalområdet. Den sidste uges tid er lidt mere som turist i området omkring Kariba-søen, Livingstone og Victoria-vandfaldene med mulighed for safariture, bungyjump, microlightflight og ellers ture i området og forhåbentlig møde nogle af de rigtig vilde dyr og så et ret kendt vandfald. Det bliver spændende. Gruppen var på den rejse 16 personer og efter et par optaktsmøder var det praktiske efterhånden på plads og vi var klar.

Søndag d. 14. februar 2016
Endelig oprandt dagen og gruppen på 16 deltagere var klar til nye eventyr. Let snevejr i Danmark og frostvejr så det var bare med at komme afsted. Afhentning ved 11-tiden og til Ribe, hvor vi var 4 personer som tog toget via Niebüll og Altona til lufthavnen i Hamborg. Frokostkurv og grej havde vi med så det blev en hyggelig og afslappende tur mod lufthavnen. De andre kørte selv og vi mødtes bare ved check-in. Lidt pas problemer var lige ved at koste Rasmus at komme med, men med lidt livliner og en masse kommunikation med København, Dubai og Lusaka lykkedes lige til sidst og vi fløj afsted alle mand de 6 timer til Dubai. Vi ankom ved 6-tiden i 18 graders varme og havde et par timer inden vi skulle videre. Huha deres lufthavn er stor og det vrimlede med A380'er. Desværre skulle vi "kun" flyve med en Boeing 777-300.
 A380'ere  rå mængder
 Endnu en af kæmperne i Dubai

Mandag d. 15. februar 2016
Vi startede dagen med at slappe lidt af ved C38 i solskin og en fed udsigt over landingsbanerne, hvor der var vild aktivitet med alle flyene - fedt sted. Kl. 9.20 var der afgang mod Lusaka med rejsetid på 6,5 time. Ned over Oman og videre over Somalia, Ethiopien og Kenya inden vi landede i Lusaka. Lidt vildt at kunne sidde og opdatere sin FB i 10 km's højde over Afrikas horn. Vi betalte de 50$ for visum og fik en fin label i passet ved damen i buret, der sad alene og skulle håndskrive alle labels. Bagagen var med og alle var glade - næsten for Hardy ku' pludselig ikke finde sin telefon. Der var hyret en lille bus til at køre os til Kalulu Backpackers og Bob's tre søstre Edith, Messi og Faith kom for at hentede os. Der kom lige en skylle inden vi kørte. Fik vore værelser med myggenet i loftet så vi var forberedte. Tid til en tur i poolen for flere af os og ellers var det bare relax efter den lange rejse - lige med en kold øl fra baren. Kaninerne løb rundt på stedet og stedet havde også lidt bananer og nogle guavatræer. Bob kom og hilste på og hele hans familie blev til aftensmad her på stedet. Kokken havde travlt så vi fik kylling eller burgere - omregnet 560kr for 20 mand er vel ok. Der blev lige checket FB da der var Wi-fi. En flok var lige på en lille runde i området for at checke ud og se hvor Jan B. boede så han ku' få sin "føler" vi havde bragt med fra DK. Alle var trætte så det var tidlig i seng så vi var klar til nye eventyr næste dag.
 Velkommen til Lusaka
 Vort sted i Lusaka - Kalulu
 Gaden ved hostel - fortov bruger de ikke
 Spændende frugter har de også
 Baren hvor vi hang lidt ud
 Aftensmad for hele banden

Tirsdag d. 16. februar 2016
Tidlig op - hov ingen strøm = ingen vand til toilet og bruser så vi måtte en tur i poolen. Morgenmad blev lidt forsinket, men vi fik vort toastbrød og kaffe/the inden der var afgang mod busstationen. Der var arrangeret en ladvogn til at transportere os og bagagen. Op på ladet og afsted med masser af vinkende lokale ved vejsiden. På busstationen var der kaos for alle pengene. Busbilletterne var heldigvis bestilt ved Mazhandu (85 Kw for 350 km) og bussen kom til tiden. Der var lige tid til at proviantere inden det gik mod Ndola. Ud på den store vej fra Kilimanjaro til Cape Town - fin efter Zambia-forhold. Gjorde et par stop undervejs, hvor der blev provianteret lidt hos de lokale, som var der med det samme med deres varer. Masser af folk og boder langs vejkanten. Masser af lerhytter og andre småhuse ku' vi se fra vejkanten og det blev ikke bedre jo længere vi kom væk fra Lusaka. Bussen var fuld og efter 5-6 timer rullede vi ind i Ndola. David fra GLO var klar med en lille bus og så var der afgang mod Baluba Valley Farm, hvor de første blev læsset af. Her mødte vi lige Jacob fra Nørbølling, der var farmmanager her.  Vi fik lige en hurtig rundvisning blandt køer, kyllinger og bananer. Majsene stod godt i år og bananerne var på forskellig stadie så de kan høste hele året. Ca. 80 arbejdere var ansat på farmen. Vi andre blev indkvarteret i Euroclasshuset på Kaniki Bible College i fine lokaler med køkken og det hele - og endda pool i baghaven. Lige forbi Nanna og David på GLO, som styrede efterskolen med 21 elever. Nanna er fra Færøerne og David fra Zambia og de boede her med deres 5 børn. En Australsk familie var kommet og skulle stå for udenomsarealerne på KBC.  Der var aftensmad på farmen og her stødte farmens 2. boss - Kim til selskabet. Der var et rigt udvalg af medbragte danske specialiteter på bordet - lige fra rugbrød, makrel, leverpostej, sønderjysk spegepølse til 3 kg Nutella. På turen hjem til Euroclass huset var der rigtig gang i frøerne og ildfluerne. Faktisk bor vi i ca. 1200 meters højde og det var måske årsagen til at vore to grillmestre Hardy og Harald havde problemer med at få gang i grillen. Området er uden strøm 8 timer om dagen på skiftende tider så det ska' der osse tages højde for - der hang endda oversigt over, hvornår vi ikke ku' lave kaffe, så de må være vant til det.
 Morgenmad - uden strøm
 Afsted mod busstationen
 Gadelivet i Lusaka - livligt overalt
 Kaos på busstationen
 Lige lidt prædiken inden busturen - spooky
 Gadehandlere er der overalt
 Eurolass huset hvor vi boede
 Farmshoppen på Baluba
 Så er der udsalg på farmen
 Majsene ser gode ud i år
 Bananplantagen på Baluba
 De ser da gode ud

Onsdag d. 17. februar 2016
Godt med en go' nats søvn i Euroclass huset. Os 5 knægte i vores værelse, hvor der kom forskellige lyde både fra oven og fra neden. Damerne besatte det andet værelse. Tidlig morgenmad for de fleste - ihvertfald for dem der sku' på farmen og arbejde og lige dem sku' til poolen og slappe af.  Mekanikerne skulle ha' standert en majssnitter, mens Rasmus og jeg selv skulle på GLO og aflevere t-shirts, foldboldtrøjer og bolde til efterskolene 21 elever. Trøjerne var sponseret af Varde Gymnasium. Forstander David var meget glad for donationen og da vi lige var forbi klassen i en af deres timer af aflevere tøjet var der vild jubel. Virkelig en fornøjelse at se, hvor glade en flok unge mennesker på 16-20 år blev for få en T-shirt. Alle eleverne skiftede til trøjen og der var opstilling til holdfoto. En fed oplevelse. Vi tog lige forbi cykelværkstedet og gennem Baluba City, hvor en del af arbejderne og deres familie bor i deres små huse. Masser af små unger overalt, mens konerne var igang med dagens gøremål. Der blev også til en endnu en tur rundt på farmen, hvor vi så slagtning af kyllinger og en ko. Også en runde ved søen og i haven med blomsterne, kaktusser og palmer. Rasmus sku' i byen  med David og ha' ordnet bilen og lidt andre gøremål. Vi andre hoppede op på Pick-up'en og tog ned på Tudor Inn - en lille bar længere nede ad gaden. Dobbeltdrink - 22 Kwacha.  Gav lige en skylle mens vi ventede på Rasmus sku' komme fra byen og hente os, men pyt vi led ingen nød. Jeg tog med ind til Ndola for at handle ind til madkassen, hvor vi fik fyldt indkøbsvognen til 1800 KW. Var også lige forbi Hungry Lion - især for den der aldrig har været der.. Vi havde lånt  GLO' s bil til formålet - lidt tvivlsom men det gik. Hullede og ujævne veje er ret normalt her og forbi et check-point - nok mest for at checke for grænseoverløbere fra Congo, der ligger ganske tæt på. Fik handlet lidt grøntsager i vejsiderne - ellers handler vi kød, kylling, brød m.m. i farmshoppen. Imens vi var i byen var knægtene gået igang med at gøre sig klog på majssnitteren - det gik fremad. Arbejderne arbejder 45 timer om ugen til en 7-800kr om måneden. Den seneste tid er det blevet sværere at drive landbrug her pga. af de stigende foderpriser så det var ikke så sjovt for tiden - vi må håbe det bliver bedre i morgen. Så blev der rigget til med aftensmad med frikadeller og stuvet hvidkål sammen med en gang hyggesnak om gamle dage (meget klog snak).
 Baluba Valley Farm - The Farm
 Vejen mod Ndola - tvivlsom standard
 Baluba City
 Ungerne fra Baluba City
 En rigtig arbejde - i  Liverpool trøje
 Noget af produktionen på farmen
 GLO - Nanna og David's efterskole
 Efterskoleeleverne i nye trøjer

Torsdag d. 18. februar 2016
Morgenmad uden strøm = ingen kaffe, men det gik osse. Formiddagsprojektet var besøg på den lokale skole Kapumpe, hvor vi skulle aflevere LEGO til børnene og se lidt af deres undervisning. Eleverne var fra 0-3 klasse med ca. 25 elever i klasserne med 1-2 lærere i klassen. Eleverne sang og lærte bogstaver og tal - og lige lidt fodbold blev det osse til i pausen. Flere af lærerne var englændere, som var frivillige. De små elever sad på gulvet og fik undervisning, mens de ældste sad ved borde. Uniformerne var piger i kjoler og drengenei polo/t-shirts med logo. Besøget sluttede med at 3. klasse lavede en præsentation for forældrene, som kom dryssende i løbet af seancen. Et rigtig godt besøg hos den lille skole. Sang - dans og alle var glade og ville gerne fotograferes - og se sig selv. En lille fototur på farmen efter isfugl og hejre inden frokost. Eftermiddagen var vi med KOP-projektet (et projekt der støtter op om forældreløse børn), hvor vi var med de engelske lærere og en tolk på besøg i landsbyen Kamelache. Udvalgte familier i landsbyen var med i projektet, hvor de fik besøg for at høre om deres dagligdag, børnenes skolegang og andre behov. Først besøgte vi en enlig dame der passede 6 børn - familien boede i en lille hytte. Sådan et besøg sætter virkelig tanker igang - selvom vi slet ikke ka' sætte os i deres situation. Endnu et besøg hos en gammel dame, som blev glad da vi tog et billede og hun ku' se sig selv. Nogle af husene var af mursten mens andre blot var lerhytter. Meget primitivt og vi tvivlede på at de har elektricitet og de laver mad over bål. Bare små stier rundt mellem husene og det myldrer rundt med børn overalt og mange kom og ville holde os i hånden. Ingen ved hvor mange der bor i landsbyen med 2-3000 var vist et godt bud. Landsbyen ligger tæt på grænsen til Congo - vi ku' se grænseovergangen og forhåbentlig kommer vi derover en af dagene. Vi nåede lige retur til farmen og en Fanta inden vi sku' på besøg hos Akapelwa (Smarters far) for at se hans bedrift af køer og grise. Også svært her med de stigende foderpriser, men han tog det nu ganske rolig. Hjem til farmen via bagvejen langs Congo-grænsen forbi skolen med 1500 elever og de større engelske villaer fra en svunden tid. Aftensmad på farmen med Rice and Curry med kyllinger fra farmen. Fed dag med tankevækkende oplevelser og idag havde vi aftenstrøm så det nød vi til opladninger og kontakt med omverdenen.
 Den lokale skole Kapumpe
 Skolen
 Undervisning af de små
 På besøg hos de mellemste
 Så skulle der synges for os
 Et par gode veninder
 Fotoglade unger
 Koncentration i byggeriet
 Ikke undervisning det hele
 Mere undervisning på gulvet
 Et par rigtige makkere
 Optræden for forældre
 Besøg i landsbyen Kamalache
 Toiletbygningen i byen
 Besøg hos en gammel dame
 Vi var populære i landsbyen
 
Fredag d. 19. februar 2016
Morgenmad på terrassen inden der var samling på farmen, hvor Peder kom med bussen og vi var klar til dagsturen til Ndola. Nogle af drengene tog på besøg i en nedlagt kobbermine, hvor et par gutter viste vej ned i bunden af krateret - det fik de lidt Kwacha for og så var de glade. Minen blev startet i 1902 da man fandt kobber i området og 1999 ramte man en vandåre, som resulterede den åbne mine nærmest druknede og måtte lukke. Resten af gruppen tog ind på børnehjemmet St. Anthony. Blev budt velkommen af lederen, som viste rundt. Første stop var afdelingen med de 3-5 årige, hvor vi afleverede en masse Lego og dukker. Dejlig at se deres ansigter da de pakkede op og dem som fik dukkerne var extra glade. Vi satte os og legede lidt med dem og der blev pustet balloner op. Flere kom og ville holde os i hænderne og andre ville op og bæres lidt - det er de nok ikke så vant til til daglig. Her brugte vi en del tid og en rigtig god oplevelse, som satte tænker igang.  De fleste er forældreløse mens andre er her pga. at forældrene ikke magtede børnene af den ene eller anden grund. Næste afdeling var for de helt små, der lå i deres små senge. De handicappede mødte vi også og det var ret voldsomt - og trist. Også lige forbi de ældre, der så ud til at hygge sig - den ældste mand var 96 år.  En spændende og meget stærk oplevelse.  Herfra gik turen gennem Masala-markedet - daglig marked med alt muligt fra grøntsager over skrammel til spændende larver. Sikke et gedemarked. En blandet fornøjelse, men sjovt alligevel. Ud i trafikkaos igen og videre forbi Ndola Stadion, hvor Peder kom med en historie fra de varme lande og 100 KW og så fik vi en rundvisning på stadion af en lokal gut. Det er altid spændende at komme ind på de store stations og her var der tid til holdfoto. Stadion var fra 2012 og bygget af kineserne. Rigtig flot stadion, hvor landsholdet senest havde slået Sydsudan med 2-0. Med bussen og Peder som erfaren chauffør hjem på KBC til en tur i poolen. Aftensmad på farmen da vi troede der var strøm der, men vi blev snydt så det blev klemmer i stearinlys - pyt vi var vant til det. Lidt hygge på terrassen efter endnu en god dag.
 På besøg på børnehjemmet St. Anthony
 Flot ingang til børnehjemmet
 Så blev der leget med Lego
 En heldig gut med sin nye dukke
 Et par af de ansatte
 Huhej hvor det går
 På besøg hos de mindste
 Hvad mon den lille mand tænker !!
 Et par der hygger sig
 Man ku' nemt få nye venner her
 En tur gennem Masala marked
 Dagens tilbud - masser af larver
 Det nye stadion i Ndola
 Holdbillede på stadion

Lørdag d. 20. februar 2016
Idag var der ikke de store planer så vi gik lidt på farmen og fik opdateret og fik set om drengenes reparation af snitteren lykkedes og så lige forbi søen og se om medarbejderne der havde fiskeret denne lørdag fangede noget. Det gjorde de - men de var ikke så store, men bare der er nok af dem gi'r det mad til deres store familier.  Der blev arbejdet til middag og ellers var der stille på farmen. Vi gik og tullede rundt med forskellige gøremål - bl.a. at få opdateret hjemmesiden da der var strøm om eftermiddagen. Vi købte lidt fisk ved nogle af fiskerne ved søen så der var grillet fisk til frokost. Også rart med sådan en dag efter mange dages udflugter. Aftenens program var, at vi skulle på GLO til fællesspisning og lejrbål sammen med eleverne på skolen. Lene og Jørn havde denne aften en flok gule tshirts med fra Varde Kommune. Deres kokke havde lavet en større buffet af zambianske specialiteter incl. larver, som dog fik lov at ligge. Hyggelig snak med eleverne og ved lejrbålet var der sang og optræden med lokale sange - både danske og zambianske. De synger altså godt hernede. Vi blev lige færdig inden det lynede og det gav en ordentlig skylle mens vi løb hjem til Euroclass huset. En rigtig hyggelig aften.
 Lørdagshygge ved Baluba sø
 Dagens fangst
 Grillmestre puster ild i grillen - eller prøver
 Ja bodlbanen ku' trænge til justering
 Gule t-shirts til GLO fra Varde Kommune
 Nyt fodboldsæt til GLO fra Varde Gym.
 Fællesspisning med eleverne på GLO
 Campfire på GLO
 De yngste hyggede sig til campfire
 Sang og dans omkring bålet

Søndag d. 21. februar 2016
Søndag er jo kirkedag - i hvert fald for dem, som havde lyst og det havde jeg. Det var i den nærliggende Apostolske kirke vi satte os til. Den yderst engagerede præst var godt i gang med en masse halleluja og amen da vi ankom. Folk kom dryssende i løbet af gudstjenesten, som sluttede med fællessang - det gjorde de godt. De lokale undrede sig nok over hvad vi var for nogle, så præsten ville gerne høre hvor vi kom fra, så Peder præsenterede lige os hvide for forsamlingen og vi skulle lige sige vore navne. Der var vel godt 50 deltagere - både børn og voksne og til sidst hilste alle deltagerne på hinanden udenfor kirke. Vi tog bagvejen hjem til en gang frokost. Eftermiddagsprojektet var en gåtur til Congo så Kim kom med pick-up'en og vi hoppede op på ladet og det gik mod grænsen. Der var lavet en aftale med en lokal makker, som ville gå med os til Zambia-border og gennem ingenmandsland til Congo-grænsen. Vi gik lidt rundt - der var ingen boder eller noget som helst spændende. Ku' væres sjovt med et Congo-stempel i passet, men de ville ha' 600 Kw for det - glem det sagde vi og gik tilbage igen - krajlere. Vi nøjedes med at tage et par billeder af grænseovergangen og deres flag. Igen en meget varm dag. Det var sidste dag så der var fællesspisning i Euroclasshuset med hele banden og besøg af Nanna og David og et par danske gæster fra Ndola - Malene og Andreas med knægten. Der blev pakket lidt så vi var klar til at rykke videre næste morgen. Det har været en fantastisk uge her på farmen, hvor vi fik en masse oplevelser vi sent vil glemme.

 Søndag er kirkedag - også for os
 Den lokale kirke
 Sådan ser kirken ud hernede
 Tak fo idag - alle hilser på hinanden
 På vej hjem fra kirken
 Et par lokale
 På vej mod Congo-grænsen
 Ingenmandsland Zambia-Congo
 Welcome to Congo
 Grænsekontrollen ved Sakania

Mandag d. 22. februar 2016
Meget tidlig op - ved 3-tiden så vi ku' nå at være klar da David kørte os til Mazhandu-bussen i Ndola, hvor der var afgang kl. 05:30 mod Lusaka. Godt 4 timers bustur og vi var tilbage i storbykaos på busstationen. Vi havde chartret en minibus til turen til Siavaonga og videre til Livingstone. Det lykkedes at finde makkeren med bussen og vi fik læsset og kom afsted ud af byen. Frokost stop hos Sandy's, hvor vi fik fin anretning - incl jordbær shake. Ved Kafue strøg vi over Kafue River og tog vejen mod Siavonga  - her blev det mere bjergrigt og fra bussen så vi masser af folk, som boede i små lerhytter og andre små huse. Det må kræve sine udfordringer at bo som folkene herude. Masser af geder langs vejen - også lidt kvæg, nogle grise og en del aber. Og så lige et par væltede lastbiler. Bjergrigt område og efterhånden lød bussens ene hjul lidt tvivlsom og chaufføren var ude og lure flere gange inden vi endelig nåede porten til Eagles Rest i Siavonga. Bang - så sprang dækket og heldig nok - så havde drengene et par dage til at få skiftet hjul. Tid til en tur i poolen og en tur i baren for at nyde udsigten over søen. Et lækkert sted og en lækker aften, hvor vi spiste på stranden. Så var vi lidt turister igen.
 Tak for besøget på Baluba Valley Farm
 Stationen i Lusaka
 Shaes på Sandy's
 Ham her nåede ikke at få drejet
 Velkommen til Siavonga og Kariba
 Strandbaren - ikke ringe
 Ka' man nu stole på det
 Aftensmad på stranden
 Udigten fra vor terrasse
 Lige en flot sommerfugl på visit.

Tirsdag d. 23. februar 2016
Dejlig med en go' nats søvn under myggenettet. Flot morgen med udsigt over søen med Zimbabwe på den anden side og vores båd lå klar. Kariba-søen er 282 km lang og ca. 30 km bred her ved os. Vandet var faldet 8-9 meter i forhold til da der var mest vand i søen - og det var åbenbart grunden til den manglende strøm på farmen. Vel en fejl-40 fra slusemesterens side. Fine morgenmad inden vi skulle på dagstur på Kariba-søen, hvor vi havde lejet hele båden incl. lunch. Skipperen Peter var fra Sydafrica og havde sin lille forretning her sammen med familien på resortet. Sejlede hen mod Kariba-Damm der førte over til Zimbabwe. Lækkert vejr og folk var i jacuzzi'en mens andre var ude og fiske lidt efter Tiger fish - uden succes. Nogle var lige ude og svømme lidt - alle overlevede på trods af krokodille advarsel. Fine lunch buffet anrettet af et par lokale gutter. Så var der tid til en morfar, mens vi cruisede rundt og nød det. Pludselig blev det mørkt inde over land, og skipperen mente vi skulle vende snuden hjemover - det var tegn på uvejr. Ret hurtigt blæste det op og regnen væltede ned. Stole og persienner fløj rundt på båden - noget udhæng knækkede af så det var ret vildt. Et kvarters tid varede det og så blev det fint vejr igen og vi kom sikkert i land. Et godt arrangement på vandet, hvor vi nåede det meste. Pludselig var det nærmest vindstille igen - noget underlig noget. Lidt senere da aftensmaden var bestilt i restauranten gik strømmen igen så kokkene havde en lille udfordring med at lave mad til 16 mand uden strøm, men de kæmpede og vi fik noget at spise, mens det for alvor begynde at lyne over mod Zimbabwe. Tror aldrig vi har oplevet noget lignende med så kraftige lyn så vi satte os ned og nød sceneriet ud over vandet. Folk var godt møre så det var tidlig i seng - nogle nåede lige en tur på nettet da strømmen kom senere.
 Kariba dæmningen i det fjerne
 Jacuzzi ombord var helt ok
 Gutterne på fisketur
 Østerberg er flyvende
 Tid til en morfar ombord
 Fine anretning blev rigget til
 En af de lokale fiskerbåde
 Så blæste det lidt op
 Sikkert i havn igen
 Dejlig varm pool og roligt vand
 
Onsdag d. 24. februar 2016
Tidlig op til dagens første udfordring - morgenmad uden strøm, men det gik osse. Et par sommerfugle billeder på terrassen og pludselig så vi en flodhest nede i bugten og så måtte vi jo lidt tættere på og ha' et par billeder. Ingen vidste jo om det var den eneste Hippo på denne tur. Gutterne havde fået et nyt hjul monteret og vi tog lige en lille afstikker til Kariba-dæmningen og så lidt på bygningsværket. 128 meter høj og 579 meter bred dæmning mellem Zambia og Zimbabwe. Vi havde en lang tur foran os til Livingstone og ved Kafur svingede vi til venstre. Flere byer undervejs og alle steder kom de lokale og ville sælge deres varer fra deres små boder. Ret hurtig blev dagens første dæk ødelagt - den blev pillet da den flabrede gevaldig og så vi kørte videre. Dæk nr. 2 sprang også og det var lidt vildt med bagage og hele gruppen og vi kørte bare videre - dog lavere hastighed indimellem. Chaufføren sagde at en makker var på vej med nye hjul, men han dukkede først på kort før Livingstone - lidt af en farce, men that's Zambia. Ca. 12 timers bustur inden vi nåede til Livingstone og Tabonina Guesthouse. Et fine sted vi har fundet os her. Vi blev installeret og der var lidt tid til poolen og lidt pizza fra den lokale take-away bod. Sku' blive godt med en go' nats søvn oven på denne tur.
 Kariba dæmningen mod Zimbabwe
 Efter dæmningen
 Kurvemarked langs vejen
 Her bor de lokale
 Flot landskab herude
 Masser af aber langs vejen
 Lækker pool ved Tabonina
 Baren på Tabonina

Torsdag d. 25. februar 2016
Opholdet var med morgenmad og det blev serveret af de flinke folk på stedet. I dag skulle vi til Victoria Falls og der blev indløst billet til 220 Kw. Vi gik mod faldet via en flot trial langs kanten og med en ganske flot udsigt mod faldet og Victoria Bridge, hvorfra der var mulighed for Bungy-Jump, hvis man havde de lyster. En regnfrakke var en go' makker på denne fede tur med en masse flotte spots. Vi skulle lige en tur ned til The Boiling Pot og røre ved vandet. På den lune tur herned mødte vi nogle frække aber og et par sjove fugle. Herfra så vi et par Bungy'er. Frokosten ville vi ha' ude ved broen og da skulle vi lige ha' nogle papirer i orden da det var på vejen over til Zimbabwe. Her mødte vi selvfølgelig også nogle af de irriterende gadesælgere med deres træhåndværk og andet gøgl. Den handel blev der ikke noget af - jeg nøjedes med et par Zimbabwe pengesedler hjem til LLB (Loch Lomond Bar). Next stop var Royal Livingstone, hvor nogle var til High Tea med diverse kaffe, kager og andet grej. Jeg var på holdet er tog direkte ned til flodbreds baren til en Mosi. Nok en af de bedste udsigter man ka' få med udsigt til flere flodheste i Zambesi floden og udsigt til Victoria Falls i det fjerne. På hjemturen var der lige lidt indkøb i Shoprite og ellers hjem og relaxe.
 
 Fællesmorgenmad på Tabonina
 Malaria skiltet i Livingstone
 Victoria Falls - en af højdepunkterne
 Victoria Falls
 Victoria Falls
 Victoria Bridge
 Her skulle vi også ned
 Victoria Bridge fra The Pot
 En spøjs fugl hernede
 Et par makkere
 Royal Livingstone - et pænere sted
 Flod baren ved Zambezi floden
 En af de flotte fugle ved floden
 Solnedgang ove Zambezi