Referat af bestyrelsesmøde i Støttekredsen for Bifrost, mandag den 5. oktober 2015 kl.10.00
Tilstede : Stig, Jes, Claus, Bruno, Per K., Bent og Mai.
1. Godkendelse af dagsorden.
Der var ingen ændringer.
2. Smukfonden.
Vi har fået afslag fra SmukFonden, men vil prøve at søge igen til november en sidste gang.
3. ViRK registrering. CVR nr.
Vi har fået et CVR nummer : 37129690, og vi får også en Nem konto. Vi er moms og skattefri.
4. Drøftelse af ”The pony”
Vi diskuterer tilbuddet fra Henrik Nielsen ( The Pony )Alle er enige om, at det er en god ide, hvis Henrik Nielsen gratis vil lave et magasin og logo til Støtteforeningen. Bifrost sætter eleverne i gang med at lave bogstaver til logoet, som Henrik Nielsen skal bruge til at arbejde med. Mai vil prøve at få en aftale med Henrik Nielsen i efterårsferien. ( uge 42. ) Mai og Stig besøger The Pony.
5. Partnerskabsaftale, det videre arbejde.
Vi taler om at udstille Bifrost kunst hos firmaer, som så til gengæld skal give et beløb til støtteforeningen. Per K. foreslår, at vi begynder med DIN AVIS og Randers FC.
Bifrost er i gang med at fotografere en masse billeder til Silkeborg Bad udstillingen ( fernisering 6/5 -2016 ) og vil kunne lave 2 ” pakker ” med fotos af to udstillinger ( ca. 30 billeder i hver pakke ), som kan vises til firmaerne sammen med Henrik Nielsens magasin. Vi taler om, hvordan man kommer i kontakt med firmaerne, transport, ophængning osv.
6. Ansøgning til fonde og lignende med bogprojektet
Bruno deler to sider rundt med fonde. Han og Per vil søge penge til Pers bog fra to af fondene på papiret. Der er lavet buget og skrevet en ansøgning, som Bruno har sendt rundt på mail.
7. Evt.
Stig og Per K. vil besøge Sydbank , ( Brian Storvang) , ang. Sydbank Fonden, der støtter kunst og historie.
Per K. vil tale med Elro Fonden.
Jes kontakter Sparekassen Kronjylland.
Bruno lægger det hele ind på vores hjemmeside.
Vi afslutter mødet med at gå op på Bifrost og stille op til et gruppefoto med Birgittes nyeste malerisom baggrund. Fotoet kan bruges på hjemmesiden og i materiale ang. støtteforeningen.
Referat : Mai.