Støttekredsen / Referater / Generalforsamling 2024
Referat fra generalforsamling i Støttekredsen for Kunstskolen Bifrost torsdag d.14. marts 2024 kl. 19.00 i malersalen, FOF, J.V. Martins Plads 1.


Formand Bent Olesen byder velkommen og aftenen indledes med kaffe og kage.

1. Dirigent er Lisbeth Langkjær. Referent Lisbeth Thingholm. Stemmetæller Per K. Jensen.

2. Formandens beretning som godkendes.
Man kan vel godt tillade sig at konstatere, at det forgange år har bragt Bifrost på manges læber. Det har været opløftende at følge Illums beslutning om, at lade Kenneth Rasmussens strikketøj og keramiske arbejder fylde et stort vindue ud mod Strøget med mageløse figurer. Og det første man stødte ind i, når man gik ind i det høje indgangsparti, var Trumpputin – en keramisk skulptur med Trump i den ene ende og Putin i den anden. Der var ikke tale om forherligelse af de to herrer – snarere tværtimod. Og så stod man under en ”himmel” af strik i plastikposer.

Det hele blev fulgt med stor entusiasme af Jonathan Herrik. Vi så vist alle frem til at opleve resultat: Originalerne – en serie om Bifrosts kunstnere – først i Illum, så på Ovartaci Museum med Jacob Haugaard og sidst besøget på Skagen Museum. Det var en serie.

I Støttekredsens bestyrelse har vores eminente fundraiser Knud Erik skaffet midler til en tur til Silkeborg me.
d Jornmuseet og Lysbroskolen som Bifrost tidligere har udstillet sammen med. Det var Grundfos der var klar til at betale.

Som sidste hip til synlighed blev Heidi Juul Brinch Hansen valgt som kunstner til at lave 12 billeder til Amtsavisen konkurrence om Byen Bedste. Billeder der er inspireret af forretningens sortiment
Derudover arbejder bestyrelsen på en tur til Horsens Statsfængsel og et besøg hos kollegaerne på Snurretoppen. Foruden en den årlige tur til Skagen, hvor Kenneth udstiller på Grenen Museum. Her har vi mulighed for at betale for bussen. Endelig har lærerne ytret ønske om at få en ”kunsthal” etableret på J.V. Martins Plads – men en kunsthal, hvor værkerne kun kan beses udefra. Der arbejdes på at gøre ideen gennemførlig.

Den allersidste af overraskelserne op til denne generalforsamling – var at slå op i Historisk Årbog fra Randers Amt – hvor Per har skrevet om Bifrosts historie.

Så er der blot tilbage at takke lærerne på Skolen for deres fantastiske indsats på stort set alle område. Og tak til FOF for at bakke lærerne op i deres daglige arbejde. Og til bestyrelsen skal der også lyde en stor tak for et fint samarbejde i årets løb. Vi har i bestyrelsen et ønske for det kommende år, nemlig at vi kan udvide vores medlemskreds. Og vil gerne opfordre alle til at overbevise én hver, om at melde sig ind i Støttekredsen for Bifrost.

3. Regnskabet godkendes.

4. Ingen indkomne forslag.

5. Kontingent for 2025 fastsættes til 100 kr.

6. Jes Nicolajsen, Claus Ørsted og Tage Overgaard vælges til bestyrelsen.

7. Suppleanter er: Tina Salling-Poulsen, Kit Gotfredsen og Mathias Iversen.

8. Anne–Lise Andersen vælges som revisor.

9. Hans Ørsted vælges som revisor suppleant.

10. Evt.
Der er ingen punkter under eventuelt.


Efter generalforsamlingen vises fotos fra året der gik på Bifrost og kort film som Jonathan Herrik optog på skolen inden det gik løs med Originalerne.

Herefter årets udlodning af værker af Bifrost kunstnere.

Dette års heldige vindere:
• Vibeke Stuart,
• Fritz Jacobsen
• Conny Caspersen.


Ligeledes efter generalforsamlingen afholdes kort konstituerende bestyrelsesmøde.
Bestyrelsen konstituerer sig med Bent Olesen som formand, Jes Nicolajsen som kasserer og Lisbeth Thingholm som referent.