Støttekredsen / Vedtægter

Vedtægter

Vedtægter for ”Støttekredsen for Kunstskolen Bifrost”.

 

 

 

I                     Navn og formål

 

§ 1

Foreningens navn er ”Støttekredsen for Kunstskolen Bifrost”. Foreningens hjemsted er Randers Kommune.

 

§ 2

Foreningens formål er at støtte ” FOF’s Kunstskole Bifrost i Randers”. Til dette formål henregnes indsamling af midler og aktiv hjælp til kunstskolens udadrettede aktiviteter, således at der kan gives tilbud til eleverne på en sådan måde, at muligheden for deres kunstneriske udfoldelse hæves, deres dagligdag brydes, og de kan leve et så normalt liv som muligt.

 

§ 3

Som medlem kan optages enhver, der kan gå ind for foreningens formål.

 

 

 

II                    Generalforsamling

 

§ 4

Den  højeste myndighed i foreningens an­lig­gender er generalforsamlingen. Indkaldelsen til generalforsamling skal ske med mindst 14 dages varsel ved e-mail til hvert medlem, og ved opslag på Kunstskolen Bifrosts hjemmeside.

 

§ 5

Foreningens årlige generalforsamling skal afholdes februar eller marts måned, og dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter.

 

1. Valg af dirigent, referent og stem­m­e­tællere.

2. Fremlæggelse af beretning til god­kendelse.

3. Fremlæggelse af revideret regn­skab til godkendelse.

4. Indkomne forslag

5. Fastsættelse af kontingent.

6. Valg af bestyrelse i henhold til § 7

7. Valg af to suppleanter for et år.

8. Valg af 2 interne revisorer for en 2 årig  periode med valg af én revisor hvert år.

9. Valg af revisorsuppleant for et år.

10. Eventuelt.

 

Stk. 2. I henhold til § 7 udpeger pårørende-kredsen og lærerkredsen på Bifrost hver et medlem af bestyrelsen.

 

Stk. 3. Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, kan fremsæt­tes af ethvert medlem af foreningen. Forslag skal fremsættes skriftligt til for­manden senest 8 dage før general­forsamlingen.

 

Stk. 4. Ved afstemning anvendes almindeligt stemmeflerhed. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Enhver stemmeberettiget kan begære skriftlig afstemning.

 

 

§ 6

Ekstraordinær generalforsamling  afhol­des efter bestyrelsens bestemmelse, eller hvis der foreligger skriftlig begæring fra mindst 1/3 af  med­lem­merne. Begæring om afholdelse af  ekstraordinær generalforsamling skal indeholde moti­veret dagsorden.

 

Stk. 2. En eventuel ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes snarest muligt med almindelig varsel.

 

 

 

III                 Bestyrelsen

 

§7

Bestyrelsen består af fem medlemmer valgt af generalforsamlingen og et medlem valgt af pårørende-kredsen og et medlem valgt af lærerkredsen. Bestyrelsen konstituerer sig af sin midte med formand, kasserer og sekretær. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år, med tre medlemmer i lige år og to medlemmer i ulige år. Lærerkredsens og pårørende-kredsens medlemmer vælges ligeledes for to år.

 

Stk. 2. Bestyrelsen varetager foreningens lø­ben­de arbejde og har indenfor foreningens formålsparagraf forhandlingsret overfor offentlige myndigheder, andre organi­sationer, fonde og bevillingsgivere.

 

Stk. 3. De nærmere regler for bestyrelsens arbej­de fastsættes i en forretningsorden.

 

 

§ 8

Der tillægges bestyrelsesmedlemmer godt­gørelse for udgifter vedrørende deres hverv i henhold til regler fastsat af SKAT

 

Stk. 2. Andre er ligeledes efter bestyrelsens god­kendelse berettiget til at få dækket deres udgifter efter samme retningslinjer.

 


 

 

IV                  Regnskab og tegningsregel

 

§ 9

Regnskabsåret er kalenderåret. Bilagene skal være attesteret af ­­formanden.

 

 

§10

Foreningen tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening. Foreningen kan ikke forpligte Kunstskolen Bifrost. Foreningen kan modtage bidrag af enhver art, herunder også offentlige tilskud.

 

 

 

V                   Vedtægtsændringer og opløsning.

 

§11

Ændringer i nærværende vedtægter kan kun ske på en ordinær generalforsamling, hvor mindst 2/3 af de afgivne stemmer skal stemme for ændringerne.

 

 

§12

Foreningen kan opløses på en ordinær generalforsamling efterfulgt af en ekstraordinær generalforsamling, indkaldt med ordinært varsel, hvor forslag om opløsning ved begge generalforsamlinger skal vedtages med samme kvalificerede flertal som ved vedtægtsændring.

 

Stk. 2. I tilfælde af opløsning overføres alle midler umiddelbart til Kunstskolen Bifrost øremærket til særlig aktivitet