borderline

• Året 2016
  08-12-2016 20:31
  Året 2016 er nu snart gået, og jeg tænker virkelig over, hvordan hele året har været, og hvad det har bragt mig. 2016 har virkelig været det år, hvor det allermest har været sort og hvidt. Det er det år, hvor jeg har siddet i mit største sorte hul og samtidigt et år, hvor jeg har scoret flest succeser. Ikke som sådan "store" succeser, jeg kunne leve af, men noget jeg alligevel kunne "leve på" - succeser jeg ikke troede, jeg skulle nå på et år, som har givet mig en del.   Jeg fik endelig muligheden for at afprøve statistjobs for allerførste gang og være en lille del af professionelle produktioner. Faktisk op til fem gange. Det første var det bedste - for det var nemlig med Rasmus Berg og Hella Joof som værter. Hella er et af mine største idoler. Hun har været mit idol siden, jeg så hende som dommer i Talent 09. Dog arbejdede jeg ikke "sammen med hende", men jeg var med i samme produktion som hende, hvilket er en STOR drøm der i en LILLE grad gik i opfyldelse :-) At hun så kunne huske mig eftersom jeg mødte hende til folkemødet på Bornholm i 2014. Jeg nåede ikke at sige noget til hende før, hun sagde: "Hej Sandy".. Det var vildt, og jeg kan stadig ikke komme over det. Jeg glæder mig til at se mig selv på skærmen d.12 december 2016 og håber, at
  Læs mere...
  
  
  
• Stortanker om fremtid
  20-08-2016 10:57
  Jeg bruger mange timer af min tid på at tænke og tænke og tænke omkring fremtid, job, uddannelse, økonomi, behov og ting og sager. osv osv. Når jeg virkelig tænker over det…tænker jeg tit, at når man er på kontanthjælp, er det i samfundets princip fordi, at man står til ledighed og rådighed for arbejdsmarkedet. Men i virkeligheden har de fleste kontanthjælpsmodtagere eller dem som søger om det en anden side af det generelle princip. Jeg tager udgangspunkt i mig selv nu;Jeg har ikke søgt om kommunens forsørgelse fordi jeg oprejst står til rådighed. Jeg har søgt om kontanthjælp som min nødhjælp til undgåelse af de store krav, forventninger og det høje sociale og faglige niveau som flertallet på min egen alder besidder. Jeg skal bruge længere tid til at tænke og reflektere over, hvad jeg egentlig kan og vil med mit liv, hvad og hvor meget jeg kan rumme.Jo ældre jeg bliver - desto højere bliver kravene. Og jeg synes kun, jeg får det svære. Jeg har jo et liv hvor jeg besidder indre smerte, lidelse, nederlag og svigt - og det har ikke bare noget at gøre med en fortid, hvor man skal “se at komme videre”. Det har noget at gøre med, at det har sat sig som en forstyrrelse i min personlighed, som jeg både kan arbejde med, men som jeg også skal
  Læs mere...