Året 2016 er nu snart gået, og jeg tænker virkelig over, hvordan hele året har været, og hvad det har bragt mig.
2016 har virkelig været det år, hvor det allermest har været sort og hvidt.
Det er det år, hvor jeg har siddet i mit største sorte hul og samtidigt et år, hvor jeg har scoret flest succeser. Ikke som sådan "store" succeser, jeg kunne leve af, men noget jeg alligevel kunne "leve på" - succeser jeg ikke troede, jeg skulle nå på et år, som har givet mig en del.
Jeg fik endelig muligheden for at afprøve statistjobs for allerførste gang og være en lille del af professionelle produktioner. Faktisk op til fem gange.
Det første var det bedste - for det var nemlig med Rasmus Berg og Hella Joof som værter.
Hella er et af mine største idoler. Hun har været mit idol siden, jeg så hende som dommer i Talent 09. Dog arbejdede jeg ikke "sammen med hende", men jeg var med i samme produktion som hende, hvilket er en STOR drøm der i en LILLE grad gik i opfyldelse :-)
At hun så kunne huske mig eftersom jeg mødte hende til folkemødet på Bornholm i 2014.
Jeg nåede ikke at sige noget til hende før, hun sagde: "Hej Sandy".. Det var vildt, og jeg kan stadig ikke komme over det. Jeg glæder mig til at se mig selv på skærmen d.12 december 2016 og håber, at kamearet valgte det klip, hvor min veninde og jeg stod og skrålede foran kameraet oppe ved Hella og Rasmus ;-)
Jeg fik en plads på Forfatterskolen for Unge i Midt- og Vestsjælland i februar (som jeg stadig går på) en gang om ugen i to timer, hvor vi har en masse sjove skriveøvelser og får mange grineflip. Hvert forår udgiver alle Forfatterskolens elever over hele Sjælland en fællesbog med hver vores tekster i med fri tema.
Det betyder selvfølgelig, at jeg udgiv mit første digt i maj måned i forbindelse med forfatterskolen. Bogen hedder VOXPOP og kan købes i hele landets biblioteker.
Jeg havde jo så også min første reception, og det var helt igennem en kanon oplevelse at læse min historie op omkring mit sorte hul, som jeg besad i dengang.
Ikke lang tid efter blev jeg tilbudt om at læse digt op via Radio Odsherred der skulle lave indslag med unge i Ungehuset, og der valgte jeg selvfølgelig at læse det digt op, jeg havde udgivet og blev derefter interviewet.
I forbindelse med et tidligere forløb, jeg gik på i starten af året (Aktiv Indsats), mødte jeg et par TV folk der skulle interviewe nogle af dem som arbejede der. Derfra kom jeg i praktik hos TV Vestsjælland hver tirsdag som senere udvilkede sig til en fuld praktik i tre måneder, der indeholdte en stilling som TV fotograf -og klipper.
Jeg kom faktisk til samtale med dem KUN en uge efter, jeg sad midt i mit års sorte hul.
Jeg vandt Ung I Odsherreds filmfotokonkurrence og blev også interviewet af en fra TV2 Øst.
Jeg har også været inde og se mit andet idol, altså faktisk mit største idol Paprika Steen tre gange. To gange til 'Toves Værelse' og en gang til et talkshow, hvor jeg langt om længe næsten efter to år fik givet hende mit digt der handler om hendes liv. Så jeg fik også lige hurtigt hilst på hende igen..
Jeg fik også hilst på Mille Dinesen, som jeg også var begyndt at se lidt op til i løbet af året lige før, jeg skulle være statist i traileren til Vild Med Dans.
Rent faktisk..... så blev jeg også klogere på min seksualitet.
Der kom en i mit liv der uhensigtmæssigt inspirerede mig til at vide hvad og hvilke typer, jeg var til. Ærligt talt har jeg altid troet, at jeg var asexuel (ikke til noget køn), da jeg hverken så på mænd eller kvinder, men havde rigeligt i mig selv, hvilket jeg stadig har.
Ja, jeg oplevede så min allerførste forelskelse - desværre uden gensidighed. Men jeg har ikke lyst til at gå nærmere i dejtaler omkring det, da det bare indtil nu er noget, jeg stadig bare må drøfte med min terapi om, da tilknytningen ikke længere er sund for mig.
Jeg fik en næseoperation for anden gang, men denne gang på et privat sygehus.
Den blev jo skæv efter en kæbeoperation i 2013 og er derfor blevet opereret gratis.
Jeg er bedre tilfreds med min næse end før. Jeg kan klart se forskel, men jeg bliver nok aldrig 100% glad for den, da jeg ellers VIRKELIG havde en perfekt, markeret og lige næse før min kæbeoperation.
Men der er nogen der har det værre end jeg, så det går nok :-)
Og generalt har det et været år, hvor jeg føler, at jeg har sagt til og fra på nogle rigtige tidspunkter, der har gjort, at jeg har opnået de ting, jeg har opnået i år.
Men hvad ellers?
Lige nu er jeg på et beskyttet afklaringsbeskæftigelse i produktion på et værksted.
Jeg føler mig godt nok fejlplaceret der, hvor jeg er nu. Det er ret kedsomligt, og jeg føler mig på en måde ikke rigtig tryg der, hvor jeg er.
TV praktikken var også en praktik der var en del af min afklaring. Praktikken gav god mening der indeholdte kreativitet der interesserede mig. Fagligmæssigt gik det rigtig godt, ros fik jeg meget af. Men jeg fandt hurtigt ud af, at den manglende struktur og det med at have mange bolde i luften og tage "tingene" med hjem og have for store ansvar bag skuldrende, fungerede jeg altså ikke bare med.
I den praktik hvor jeg er nu, er det modsat. Jeg er langt fra stresset, og der er god struktur. Men det giver ganske simpelt ikke mening for mig at være der. Jeg keder mig rigtig meget og føler mig al for kreativ til at være sådan et sted.
Til trods for at jeg kun er der fire timer om dagen tre gange om ugen, har jeg så svært næsten hver gang ved at slå den sidste halvanden time ihjel, hvor koncentrationen er faldende, fordi jeg bruger så meget energi i kroppen på bare at være der.
Jeg er afhængig af min termokop fuldt op med kaffe og musik i ørene for at holde min koncentration oppe.
Men det er selvfølgelig afklaring på, om jeg kan kocentrere mig længe ad gangen, om jeg kan håndtere mange mennesker omkring mig, snak lyde osv.
Ærlig talt ved jeg slet intet om min fremtid. Den har bare været så usikker siden december 2012, hvor jeg forlod min ungdomsuddannelse.
På en måde håber jeg at komme i et ressourcefroløb der måske kan vurdere, om jeg kan komme i et fleksjob. Et fleksjob ville give mig flere økonomiske muligheder og så ville jeg kunne spare op til de kurser og workshops, jeg gerne vil dyrke og "bygge" mine ting op stille og roligt.
Men det kan være svært med en uempatisk sagsbehandler der tænker med lov og paragraf i stedet for med hjertet, som egentlig rigtig gerne vil placere mig i en kasse, der bare IKKE er mig eller min vej fordi jeg er så anderledes. Jeg er både kreativ, men samtidig også rigtig skrøbelig. Kontanthjælpsystemet har selvfølgelig været med til at gøre mig mere syg i nogle perioder og som i den grad også går ind og påvirker min tilknytningsforestyrrelse, der er mit adfærdsmønster for min Borderline.
Min tilknytningsforstyrrelse går jo ud på, at jeg tilknytter mig meget intenst til en person ad gangen i en periode som kan blive meget ustabil, at jeg til sidst kan skade i mig selv.
Jeg danner mig sådan en afhængighedsfølelse for at skabe mig en tryghed for at kunne løbe et sted hen - og skabe en identitet der samtidig bliver en identitetløshed, fordi jeg at lever i mine følelser igennem en anden person...som automatisk får al magten over mig, hvis man kan sige det sådan.
Jeg er jo i afklaringsprøvning fordi jeg ikke ligesom alle andre kan arbejde på almindelige vilkår eller kunne magte at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Så derfor kæmper jeg stadig med mine udfordringer både følelsmæssigt, fremtidsmæssigt, indre drømme og pres fra kommunen.
Jeg startede heldigvis også i enmandsterapi en gang om ugen. Jeg har gået i rigtig mange former for forløb og terapi, men jeg prøver igen og vil fortsætte med at arbejde med selv, hvor jeg får værktøjer om at leve med min personlighedsforstyrrelse.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg