Nye indlæg

 

Opstaldning på Sæby rideklub

08-08-2017
Mangler du et sted til din hest eller pony, så er Sæby Rideklub bestemt et besøg værd. Sæby Rideklub er en hyggelig lille rideklub udenfor Sæby. Vi har 31 indendørs bokse og på sigt får vi 4 udebokse.
Vi har ledige bokse pr. 1/9-2017.
 
Vi kan tilbyde: 
  • Kvalitetsfoder fra Equsana og St. Hippolyt.
    Fra Equsana kan vi tilbyde Compete, som er et fuldfoder i müsliform, med et højt indhold af energi fra plantefedt og sojabønner. De mange fibre sikre en god tyggetid og en god balance i mave og tarm. Ideel til heste som skal have energi til præstationer.

    Fra St. Hippolyt kan vi tilbyde natur müsli med urter, der er baseret på forspirede byg og majsflager. Müslien indeholder en lang række forskellige energiholdige råvarer og plantedele, med højt indhold af vitaminstoffer. Den koncentreret form gør, at hesten er dækket ind, ved en lille mængde foder dagligt.

  • Massere af foldtid.
    Vi har en del græsfolde, hvor det er muligt at have sin hest stående i den tid der ønskes.
    Med i opstaldningsprisen er udlukning af din hest i hverdagene. Det er muligt at tilkøbe sig indlukning i hverdagene, hvor hestene kommer ind mellem 13 og 14.

  • Dressur og spring undervisning
    Vi tilbyder dressurundervisning ved Mette Sejberg Jensen og Lars Bækgaard, samt springundervisning ved Maria Nørheden Johansen.

    Mette Sejberg Jensen kommer og underviser hver anden mandag (fra d. 1/9-17 hver mandag). Mette er uddannet ved berider Torben Frandsen, og arbejder til dagligt ved Helgstrand Dressage. Mette har selv uddannet heste op til intermediare niveau. Pris pr. gang 300,-

    Lars Bækgaard kommer ved os, hver onsdag. Lars er uddannet berider ved Søren Vallentin. Lars har tidligere været springrytter, og han har stor erfaring indenfor at tilpasse dressurundervisningen til springrytterne, således dressurundervisningen er mere fokuseret på, på sigt at komme til at gavne på springbanen. I dressur har Lars redet Grandprix og han har sprunget op til SB.
    Pris pr. gang 300,-

    Maria Nørheden Johansen tilbyder springundervisning ved os hver torsdag. Maria er uddannet berider ved Torben Frandsen, Jan Søgaard og ved Søren Møller på Stutteri Ask. Selv har hun uddannet heste op til S-springning og PSG-dressur. Til hverdag driver Maria sin egen salgsstald, Stald Nørheden, i Ulsted.
    Pris pr. gang 200,- 

  • Skov og strand i rideafstand fra klubben, med gode stier uden meget trafik
  • Ridehal på 20x60m • Flere udendørsbaner, bl.a. 2 dressurbaner og en græsspringbane
  • Gode staldfaciliteter, med et godt staldmiljø
  • Opvarmet sadelrum og rytterstue
  • Og meget mere..

Pris pr. hest: 1525,- inkl. foder, udlukning i hverdagene og strøelse (spåner eller træpiller).
 
For yderligere information eller fremvisning kontakt staldansvarlig Katrine Bøgsted, 22 72 90 85.

Vedr. Strøelse:
Det er muligt at vælge mellem 3 pakker:
Pakke 1: 4 pakker træspåner pr. måned.
Pakke 2: 8 poser træpiller pr. måned.
Pakke 3: 2 pakker træspåner og 4 poser træpiller pr. måned.
Der er mulighed for tilkøb af yderligere strøelse.

Kategori: SRI Nyt
 
Trine Thomsen | Sølystvej 26, Sæby  | Tlf.: 42341732 | trinethomsen50@gmail.com