FUNKTIONSBEKRIVELSER FOR DE BESTYRELSESMEDLEMMER, DER ER VALGT AF GENERALFORSAMLINGEN
Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 5 medlemmer valgt på generalforsamlingen i henhold til klubbens love.
På generalforsamlingen vælges formanden direkte.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, sekretær, kasserer og medlem.
Bestyrelsen varetager følgende forhold:
Formand:
Formanden tegner klubben udadtil. Formanden aktiverer de enkelte udvalgs arbejde og koordinerer samarbejdet mellem dem. Formanden foranlediger indkaldt til bestyrelsesmøde mindst 6 gange årligt. Det er formandens pligt i videst mulig udstrækning at tilgodese alle udvalgs ønsker.
Klager vedrørerende SRI rettes til formanden.
Klager som ønskes afgjort af bestyrelsen, fremsendes til formanden.
Næstformand:
Næstformanden har ansvaret for stævne/sports udvalg herunder arbejdet med juniorerne.
Sekretæren:
Sekretæren fører klubbens korrespondance og forhandlingsprotokol over bestyrelsens møder. Han/hun har ansvaret for, at klubbens arkiv bliver vedligeholdt.
Sekretæren varetager alle forhold vedr. klubbens hjemmeside, evt. medlemsblad herunder redaktion, annoncetegning, trykning og distribution samt information via mail til medlemmerne.
Sekretæren er ansvarlig redaktør overfor presseloven. Den økonomiske ramme omkring medlemsbladet fastlægges af bestyrelsen efter indstilling fra sekretæren. Medlems-bladets indhold skal være af såvel ridefaglig, oplysende som underholdende art. Der skal gives medlemmerne lejlighed til i bladet at udtale sig om klubbens forhold gennem læserbreve og artikler.
Meddelelser fra bestyrelsen skal indgå i bladet som et fast afsnit. Disse meddelelser vil indeholde meddelelser om kommende aktiviteter, uddrag af referater fra diverse møder, til- og afgang af medlemmer og heste, ændringer i udvalgene etc.
Sekretæren varetager derudover klubbens forbindelse til pressen. Herunder drager udvalget omsorg for at gennemføre sådanne foranstaltninger, som kan opbygge og vedligeholde klubbens gode navn og renomme i offentligheden. Dette gøres ved at f.eks. pressen tilsendes medlemsbladet og med passende mellemrum forsynes med pressemeddelelser om nyt i klubben. Dette gælder specielt i forbindelse med stævner, hvor sekretæren forsyner pressen med forhåndsomtale, resultater og andre oplysninger både under og efter arrangementet.
Endvidere skal sekretæren også forstå drift af hjemmesiden, facebook mm.
Sekretæren sørger for indførelse af alle nye medlemmer i klublivet i den udstrækning, det er muligt og inviterer medlemmerne til klubaftener, møder, spis sammen mm. Sekretæren arrangerer i muligt omfang klubaftener om emner, som bestyrelsen, udvalgene eller medlemmerne ønsker behandlet.
Kassereren:
Kassereren fører SRI ´s regnskab, med hvilket bestyrelsen fører løbende kontrol.
Han/hun fører klubbens medlemskartotek og den korrespondance med klubbens medlemmer, som følger af ind- og udmeldelser og øvrige medlemsforhold. Regnskabsåret går fra 1. januar til de. 31. december. Kassereren foranlediger regnskabet revideret og underskrevet af klubbens revisorer inden d. 1. februar hvert år.
Medlem af bestyrelsen:
Ansvarsområdet er kontakten til etablissementsudvalget.