"Den Onde" er min debut i albumsform. Lidt morsomt da jeg oprindeligt startede som barn med at lave mere eller mindre håbløse tegneserier i kladdehæfter og skolebøger, med den faste beslutning om at vokse op og blive tegneserietegner. Men sådan gik det ligesom ikke helt. Jeg lever da af at tegne, men det store, gyldne hæfte har jeg endnu ikke fået udgivet. 
Omvendt er det lidt sjovt at Den Onde nu er blevet udgivet i 3 varianter. Først som en kortfilm jeg lavede (der søreme blev kåret som Årets kortfilm på Vesterbro LokalTV, jamen dog før søren da!) der hed "The Wicked" (og havde Helle Dolleris, Thomas Bo Larsen og Ann Leonora Jørgensen i hovedrollerne), dernæst i bogform i titelnovellen fra Tunellen og nu endelig i sin oprindelige form som tegneserie. I et album endda, hoho!

Den onde

Forsiden af Fatasmogori 10 og min 2-siders tegneserie.
------------------------------
ANMELDELSER
-----------------------------------------------------

http://himmelskibet.dk/anmelderblog/

Fantasmagori nr. 10

Fantasmagori nr. 10
Tegneserie, 2013
Ondskabens Flydende Vatikan
64 sider i sort/hvid
Tekst og tegninger: diverse
Kan downloades som gratis PDF fra www.vatikan.dk

Til Komiks-messen i 2010 fik jeg fingre i første nummer af tegneserie-antologiserien Fantasmagori, som er produceret af det lille amatørforlag Ondskabens Flydende Vatikan. Til Copenhagen Comics (det nye navn for Ko­miks) i 2013 viste det sig så at serien var nået til nr. 10, hvilket jo er imponerende. Det viste sig dog også at nr. 10 var sidste nummer i serien, da den til efteråret vil blive erstattet af en ny antologi-serie. Det er godt at se at disse folk holder fast i både entusiasmen og produktiviteten!

Album nr. 10 består af fem historier af meget forskellig længde. Alle er lavet af enkeltpersoner som står for både historie og tegninger. Den første historie, “Natten er ung” af Rodrigo ‘Romen’ Mendoza, er en 17-sider lang beskrivelse af en typisk week­end-druktur i København, med alt hvad dertil hører af koncert og flirten og opkast. Tegnestilen er rimelig grov og enkel, med store billeder og tykke streger, og en udmærket brug af sort til at sætte den natlige stemning. Problemet er dog at der ikke er nogen konflikt som sådan, men blot en beskrivelse af et forløb.

Anden historie, den 11-siders “Hvalsteg og vindfrikadeller” af Johannes Havelund, foregår i en slags alternativ virkelighed hvor flyvende hvaler jagtes af hvalfanger-luftskibe. De løber så ind

Sky Shepherd; et øko-luftskib som prøver at stoppe hvalfangerne. Det er en sjov historie med en del politiske kommentarer, omend både hvalfangerne og Sky Shepherd omtales meget kritisk (måske fordi man kun hører dem omtalt i deres modstanderes ord). Tegnestilen er rigtig god; en klassisk og ganske realistisk europæisk stil med let karikerede elementer. Der er forskellig billedopbygning på hver side, uden at det kammer over. Tegneteknisk vil jeg udnævne denne historie til dette nummers bedste, omend figurerne og tonen i historien måske er lige lovlig temperamentsfulde.

Historie nummer tre er “Udbryderhønen” af Rikke Lindskov Loft (9 sider). Det er en dialogløs, fabellignende ting om en høne i en hønsegård, som er træt af at spise korn og vil over hegnet så den kan spise salat og orme fra køkkenhaven ved siden af. Det er en underholdende historie, fordi hønsene er tegnet meget udtryksfuldt, og tegnestilen er hjulpet rigtig godt på vej af en række velvalgte computereffekter og en flot brug af gråtoner. Man kan heller ikke lade være med at se historien som et symbol på et menneske der gerne vil ‘out of the box’, hvilket så ender med at få nogle sociale omkostninger.

Den fjerde historie er “Krager” af Peder Riis (17 sider). Den fortsætter fugletemaet og handler om en voldsom ‘bandekrig’ mellem krager og måger! Handlingen udspiller sig inde i det hektiske byliv, mens redebyggeri foregår ude på landet, hvor der er anderledes fredfyldt. Historien har masser af både velfungerende konflikt og dialog. Om historien indeholder en specifik symbolik (indvandrere mod rockere?) skal jeg ikke kunne sige, men den giver fin mening som en ligefrem beskrivelse af den naturlige konkurrence der foregår mellem krager og måger i indre by; det er tydeligt at forfatteren har gjort sig en del overvejelser om hvad der egentlig sker mellem storbyens mere skræppende indbyggere. Tegnestilen er effektiv og baseret på et godt studie af fuglenes kropssprog, samtidig med at der også er lidt karikerede og antropomorfe detaljer ved fuglenes adfærd.

Den sidste historie, “Den onde” af Patrick Leis, er kun på to sider, men det er to sider med mange små billeder. Den omhandler en børnelokker som samler en pige op der nok er noget lidt andet end han tror …  Det er Leis’ første tegneserie, og den er effektivt og meget detaljeret tegnet. De mange billeder (9 på første side og 13 på anden) fungerer udmærket i albumformat; de ville nok have været for små hvis historien var trykt i et hæfte i mindre format. I en tid hvor tegneserier ofte er ‘decompressed’, dvs. fyldt med meget store billeder, er det dejligt at se en historie som er en ‘throw-back’ til de gode gamle dage hvor der skete mere pr. side, både hvad angår tekst og tegninger. Masser af små nørklerier og detaljer ser for det meste godt ud på en tegneserieside, men det kræver jo en tegner som gider bruge den tid det tager, og dem er der tilsyneladende ikke mange af i dag. Men tegneserier har jo mange forskellige og hver især effektfulde udtryksformer, og det får man rigtig godt syn for i denne antologi. Det bliver spændende at se hvad denne gruppe tegnere finder på næste gang!

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.37

--------------------------------------

http://tohaandssvaerd.blogspot.dk/

Fantasmagori nummer 10 bliver ifølge udgiverkollektivet Ondskabens Flydende Vatikan, det sidste i rækken af antologier med den titel. De lover dog at der kommer en anden antologi i stedet, samt flere soloudgivelser. Hvornår røber de gode folk dog ikke noget om. Det ville nok også være halsløs gerning at sætte dato på de kommende udgiverbetalte, ad hoc udgivelser, men noget andet skulle altså være på vej. Men nu til nærværende nummer.

Fantasmagori 10 er på 40 sider, fordelt mellem fem bidragydere. Kvaliteten, udtrykket og indholdet i historierne er meget forskelligt. Den indledende historie, Natten er ung... af Rodrigo "Romen" Mendoza, er så absolut antologiens svageste. Den er kedeligt tegnet, uden nogen egentlig historie, og både fortællemæssigt og kunstnerisk helt banal. Ikke meget at komme efter dér. Helt anderledes bliver det iHvalsteg og vindfrikadeller af Johannes Havelund. Johannes er en fabelagtig tegner, og hans sans for at skabe udtryksfulde karakterer er vidunderlig. Særligt figuren Luftskipper Karlson er godt ramt, midt i mellem kliché og originalt påfund. Historien er et aktionbrag om Luftskipper Karlson og Jonas´ jagt på storskidende himmelhvaler. Jagten foregår i et luftskib sponseret af japanske investorer, men snart blander økoaktivisten Åge, som i øvrigt er Karlsons fætter, sig med sit miljøaktivistluftskib. Det bliver til en hæsblæsende duel imellem hvalfangere og økoaktivister, med masser af aktion og overraskelse. Hele historien, inklusiv sjove, stemningsskabende flash backs, er udfoldet på kun 10 sider, og det må siges at være imponerende. Jeg giver ikke stjerner her på bloggen, men historien er så afgjort til topkarakter!

Tredje historie i Fantasmagori 10, er en (hvis mine øjne ikke bedrager mig) computertegnet sag af Rikke Lindskov Loft med titlen Udbryderhønen. Det er ikke noget mesterværk, men en skæg lille historie om en høne der, som titlen antyder, forsøger at bryde ud af hønsegården. Som antaget er græsset grønnere på den anden side af hegnet, men hvad betyder det, når man ikke har nogen at dele det med? Illustrationerne er søde og fine, men mangler et personligt præg. Rikke er ifølge forordet garvet bidrager til internettegneserier, og jeg tror stilen gør sig bedre i den sammenhæng. På tryk synes jeg den bliver for anonym.
Den fjerde historie er skrevet og tegnet af Peder Riis, der ligesom Johannes Havelund er en fantastisk tegner. Historien er en art fuglekrigs-spin-off, der handler om en flok kragers kamp med måger om madrester i storbyen. Tegnestilen er dyster, med masser af dybe skygger og en fed brug af silhuetter. Kampen mellem krager og måger ender i en blodig duel, hvor krageheltinden smatter en måde ud ved hjælp af et godstog. Det er dejligt amoralsk og fyldt med tju-bang. Historien når ikke helt samme højder som Hvalsteg og vindfrikadeller, men de fede illustrationer gør den i sig selv absolut læseværdig.

Antologien sluttes af med den korte historie Det onde af Patrick Leis. En kort, to-siders historie om en børnelokker der ser ud til at få hvad han fortjener. Den er ikke så veltegnet som Johannes og Peders historier, stadig dejlig dyster, og en fed, grum fortælling der sender tankerne tilbage til Slim! og dets amerikanske modstykker Eerie og Creepy. Det kunne være fedt at se Patrick folde historien ud. Ud fra den lille smagsprøve har jeg indtryk af at han kunne være mand for en god, klassisk gyser med splattede tendenser.

Jeg vil ikke vise illustrationer fra antologien hér, den kan gratis downloeades som pdf. på Vatikan.dk, så der er ingen undskylding for ikke at få læst hele molevitten. Jeg vil derimod runde af med den sadistiske redaktør som Tore Sæderup tegnede på min trykte udgave. Tore har ikke bidraget, men har redigeret, hvilket inspirerede til selvportrættet. God læselyst.
--------------
 

http://nummer9.dk/anmeldelser/fremad-og-opad/

Med tiende bind slutter Ondskabens Flydende Vatikan antologien Fantasmagori. De lover, at der snart kommer en helt ny antologiserie, og det skal blive spændende, hvad dette præcis kommer til at indebære. En større forandring bydes velkommen, men indtil da kan man nyde 10 udgaver af Fantasmagori.

Felix Kühn Paulsen har set nærmere på de sidste to bind.

I bind 10 er der to overraskelser af hver sin art. Johannes Havelunds historie ”Hvalsteg og vindfrikadeller” er en voldsomt smukt tegnet variation over Moby Dick – satire blandet med et skud steampunk, men uden at forfalde til ren drengerøvs-bangbang. Mere af den slags, tak! Omvendt sætter Rodrigo ”Romen” Mendoza med sin Fantasmagori-debut barren temmelig lavt. Hans anekdotiske fortælling om en aften i byen i københavn er kedelig og uinspireret – også selvom man sætter det anbefalede soundtrack på under læsningen. Simon Petersen er stadig hylemorsom, Peder Riis har stadig styr på den korte præcise leg med de fantastiske genrer og Rikke Lindskov Loft skiller sig ud, uden dog at bryde igennem nogen lydmure af kvalitet.

Når man investerer sine 0-40 kroner i et Fantasmagori bliver man lovet hurtige, nemme tegneserier fra unge tegnere der arbejder sig ind på den danske tegneseriescene. Og det løfte bliver holdt i disse to bind såvel som i alle de andre. Det er ikke trist at skulle undvære Fantasmagori fremover, men kun fordi jeg ikke betvivler, at disse tegnere nok skal fortsætte med at tegne dejlige tegneserier til os!