Jeg har både fået udgivet min egen novellesamling og bidraget til en hel del antologier.
TUNNELLEN
Seks grumme skæbnefortællinger hvor Nemesis altid får det sidste ord.
Under Egen: Om manden som mistede sine sønner og træet ude i baghaven med de lange, fingrelignende grene.
Lovestory: Voldtægt er en modbydelig forbrydelse, men hun ville jo selv!... Men intet i verden er gratis.
Sne: Når han stod og kikkede ned på gaden, genkaldte han sig det hele: Både tiden i modstandsbevægelsen, hans kone, og ikke mindst mørkemædene der gradvist tonede frem når livet gik på hæld.
Sorteper: Jagten på en morder der intet har at tabe.
Sjæletyven: Hans straf var ubærlig og hans navn var Vuggedøden. Men hvorfor skulle de nyfødte slås ihjel?
Tunnellen: Nogle gange hjalp det når man talte til 100. Andre gange gjorde det ikke, og så kunne Archibal fornemme væsnet der kikkede på ham fra stuens mørkeste hjørne. Heldigvis havde han en ven som holdt uhyrene på afstand. Men alt har en pris og de sorte skraldeposer var ikke blot til køkkenaffald.
ANTOLOGIER:
2007: Under overfladen - Turisten (Forlaget SFC)
Da agent Fowler skulle afhøre majoren, der havde beordret en fuldkommen meningsløs bombning af et tilsyneladende ustrategisk mål, fandt han hurtigt ud af virkeligheden ikke uden videre kunne tages for gode vare.
Science-fiktion
----------
2008: I Overfladen - Infektion (Forlaget SFC)
Problemet var ikke så meget at Janus lilebror døde, for han var jo mongol og vaccinen der skulle kurere ham slog fejl. Det virkelig foruroligende var, at han syntes at vågne op igen. Infektion er også udgivet i bogen Necropolis og omhandler starten på Zombiesvøben.
Science-fiktion / Horror
--------------------------
2009: Den hemmelige dal – Til min elskede (Forlaget SFC)
Hun var det perfekte hustru og elskede både sin mand og de to stedbørn. Det var det perfekte liv i det perfekte hjem og ingen anede at hun ikke var et menneske.
Science-fiktion (Jeg har også tegnet omslaget)
---------------------
2009: POE , 4 Makabre hyldester – Opløsning (Forlaget Mxrket, udkom også som Ebog)
Redaktør Mette Strömfelt bad forfatterne AM Vedsø, Rikke Schubart og Steen Langstrup samt undertegnede om at skrive hver sit bud på en remake af en Edgar Allan Poe-novelle, i anledningen af hans 200 års dødsdag. Jeg fik tildelt historien "Huset Ushers fald" og gav den en ordenlig omgang i vridemaskinen, mens jeg samtidig forsøgte at være tro mod originalen.
Gotisk gys
--------------------
2010: Ingenmandsland – Genfærd (Forlaget SFC)
Hun troede i starten at lydene og fornemmelsen af ikke at være alene i lejligheden, bare var indbildning, for der fandtes jo ikke spøgelser. Nej nej, selvfølgelig ikke, sandheden er skam meget værre!
Science-fiktion / Gys
---------------------------
2011: Den nye koloni – Loops (Forlaget SFC)
Min novelle til årets Sci-fi-antologi fra Science Fiktion Cirklen blev en fire siders foto-tegneserie, om de to unge elskede hvis verdensbillede helt bogstaveligt går i opløsning.
Science-fiktion / Grafisk fortælling
----------------------------
2011: Dystre Danmark2 – Babyalarm (H. Harksen Productions/Henrik S. Harksen)
Irene er barnepige i den store villa, hvor alt ånder fred & ro. Hun kan høre rottweileren knurrer dæmpet, men den er heldigvis lukket inde i hundegården og de klagende lyde fra babyalarmen giver heller ikke grundt til uro. Men så går hun ned i kælderen...
Horror
--------------------------
2011: Sølvbyen – Lad den rette trænge ind (Forlaget Siesta)
Det var ikke uden sommerfugle i maven, at hun vendte tilbage til Kronborg. Hun huskede tydeligt hvad der skete i mørket da hun var en lille pige, men nu var hun blevet voksen og var vist nok ikke længere bange for de dybe kasematter.
Skæbnefortælling
------------------------
2011: Og så lige før jul - Den lede stjerne (Forlaget Cadeau)
Naturligvis savnede han sin far, og ved juletid blev det hele altid en lille smule værre. Han plejede at købe en julegave selv om far aldrig hentede den, men det ville han ikke gøre i år. Faktisk kunne det hele være ligemeget, hvis de kloge hoveder fik ret var der alligevel ikke nogen verden at stå op til første juledag.
Skæbnefortælling (Jeg har både tegnet omslag og illustreret alle historier)
--------------------------
2012: Fremmed stjerne - Utilsigtede bivirkninger (forlaget SFC)
For 6. gang i træk var jeg heldig nok til at komme gennem nåleøjet til SFC´s årlige udgivelse af danske science-fiktion noveller, med historien "Utilsigtede bivirkninger".
Utilsigtede bivirkninger handler om at der måske findes andre verdner overalt omkring os... måske så små at vi slet ikke kan se dem.
Science fiction
---------------------
2013: PIX – Den syvende dør (H. Harksen Productions/Henrik S. Harksen)
Groteske gys / skæbnehistorier af nogle af Danmarks bedste novelleforfattere
Indstillet til ÅRETS HORRORPRIS 2014
Nogle gange havde skolens gamle toilet seks båse med kummer, men nogle nætter var der syv. Viceværten har det ikke nemt men måske er det i virkeligheden slet ikke hans virkelighed der er noget galt med...?
Skæbnefortælling
-------------------
De andres blod
Novellesamling om vampyrer. Ikke mælketandsvampyrer fra Twilight eller Trueblod, men rigtige skumle blodsugere!
I min novelle "Natligt forhør" eftersøger to politibetjente en forsvunden pige og finder en mistænkt som gemmer sig i en forladt viadukt. Men forhøret forløber ikke helt efter bogen og nogen får sig lidt af en overraskelse!
Horror (Jeg har også tegnet omslaget)
---------------------------
Prisen på magi
Novellesamling kaldet Ny dansk Fantasy.
Om mit bidrag, novellen "Lysnat" skriver forlaget Kandor:
"I en bjerglandsby gør folk sig klar til fest. Det fineste tøj hentes frem af skabene, forsamlingshuset pyntes op og der flettes blomsterkranse til byens yngste. Der indgåes også væddemål om, hvem der skal betale den årlige pris for byens aftale med Dem som bor i bjergene. En betaling, der ikke er slået i guld og sølv.
Læs mere om, hvem der vinder dette væddemål i novellen Lysnat, der er en af otte i 2014 udgaven af Ny dansk fantasy."
--------------
Universets mørke - Starten på en krig (H. Harksen Productions/Henrik S. Harksen)
12 noveller som er en blanding af gys og Scifi. Ikke den flinke ET, men grumme aliens og det der er værre. I min novelle "Starten på en krig" bliver et rumskib angrebet af små lysende partikler og besætningen sendes på en vild flugt, for partiklerne dræber tilsyneladende deres ofre... Eller gør de og er det bare en forsmag på noget helt andet?
Andre novellepublikationer:
Vi som stadig danser (2.plads ved Novelleforlagets karnevalskonkurrance 2011)
Hun stak af for plejehjemmet for en sidste gang at besøge Fælledparken hvor hun for en menneskealder siden mødte sin mand. Hun huskede kun alt for tydeligt karnevallet og de mange dufte og farver.
Og pludselig kommer det hele tilbage...
De små går rum (Bestilling til magasinet Sentura 2006)
Kan læses tv. her på siden.
Sky City (English edition)
De "bedste" noveller fra Lige under Overfladen & I Overfladen, blev samlet og udgivet på engelsk af SFC i 2010.
Jeg var igen heldig nok til både at få en novelle med (Turisten /The Tourist) samt at tegne omslaget.