Berner Sennnen, som hovedsageligt var landmandens brugshund i  Schweiz, passede med sine harmoniske farver godt ind i naturen. Den kunne kun bruges såfremt dens karkakter passede til de opgaver og pligter den havde.
Efter datidens begreber var en hund kun "god", hvis den var vagtsom, skarp, uden at være bidsk.

Når man forlod huset, skulle den følge føreren i hvert skridt. Kørte man hestevogn, skulle den løbe mellem de bagerste vognhjul. Den måtte aldrig løbe ud på markerne. Ved behov skulle dens herre forsvares.

Genstande, der blev henlagt i engen (madkurve, redskaber m.m.) skulle bevogtes. Under ingen omstændigheder måtte den jagte vildt. Katte og høns skulle lades i fred, og næsten det vigtigste - den måtte overhovedet ikke strejfe.

Det var ikke småting man fordrede af en god hund, men alt dette klarede Berner Sennen.

Sennenhunde driver kvæg ved at snappe dem i haserne. Denne teknik er speciel for Sennenhunde, og den er indbygget i alle Sennenhunde. De mennesker, der selv er ejer af en Berner Sennnen, har måske opdaget, at de i leg kan "drive" jer og jeres børn, ved at snappe efter haserne.

Vi, der ejer en Berner Sennen ved, at den har utrolig mange fortrin. Grundet dens rolige og venlige væsen er den en ideel familiehund, med stor kærlighed til børn, der til tider grænser til det utrolige.

Når Berner Sennenhunden er udvokset, er dens bevægelsestrang ikke særlig stor. Den vil dog meget gerne gå ture, også gerne meget lange ture, men den behøver det ikke. Den vil meget gerne bruge sin hjerne til at løse problemer, såsom at søge mad på græsplænen, eller på fliserne i vinterhalvåret osv.
Berner Sennenhundens trofasthed er legendarisk, og overgås næppe.

Som Professor Albert Heim så klogeligt har sagt : Alle Sennenhunde er uden falskhed, behagelige og gode hus og familiehunde, som næppe overgås af andre racer.
Hengivenhed, trofasthed, årvågenhed og forståelse udmærker dem. En Berner Sennen synes mig, at være den kønneste hund, der overhovedet findes.: