D. 18 April 2011
Vores computer er desværre stået af, så den skal en tur til doktoren. Vi håber den snart er oppe at køre igen, så vi kan få lavet en ordentlig opdatering herinde.
Baskillerne er nu alle flyttet hjemmefra og tilbagemeldingerne lyder, at de klare det super flot i deres nye hjem. Alle vores søde hvalpekøbere er søde at sende sms'er med søde hilsner og opdateringer på hvordan det går :-) Det varmer i opdrætterens hjerte.
D. 9 April 2011
Undskyld jeg ikke har fået opdateret, men der er simpelthen sket så meget. Siden sidst har de små bl.a været med på bytur, på træningspladsen, på tur rundt i Hellum by, mødt en masse børn, smagt forskellige ting såsom banan, pølser, frolic og bøfstænger.
De er nu rigtig ved at udvikle personlighed og der skal prøves grænser af hele tiden - nogle rigtig lømler er de :-)
Igår var Maiken Guldhammer her for at teste de små. De er alle blevet kategoriseret som C hunde. C hunde er gode, sociale hunde som bl.a er gode for førstegangskøbere. Så det er dejligt. Dog havde Barbie Girl (Alba) en del mere byttedrift og drive så hun har fået en pil op ad.
Idag har vi haft en super hyggelig dag i dette fantastiske vejr. Vi har haft besøg af farmand Eskil, farmor Kirsten og Pia, Niels og Signe som er Candyman (Gismo's) nye ejere. Eskil er SÅ god til de små - han ligger sig så pænt ned og lader dem snuse til ham. Det varmer at se. Der er blevet spist hjemmebagt drømmekage og drukket kaffe ude på græsset under den bagende varme sol. Vi fik taget lidt nye billeder af de små og lidt billeder af farmand. Skal nok snart se om jeg ikke kan få lagt nogen billeder herind, men er sikker på at Kirsten ligger lidt nye billeder ind på hendes hjemmeside og ellers har jeg lagt nogen på facebook.
I morgen skal de små fotograferes ved en fotograf - glæder mig til at se hvad der kommer ud af det. Tirsdag skal de chippes, onsdag skal de på besøg ved Telenor, Torsdag skal de vaccineres og på besøg i dagpleje.
Hvalpene er nu blevet fordelt: Barbie Girl skal hedde Alba og kommer til at bo ved Helle og Mikael i Godthåb. Candyman skal hedde Gismo og skal bo i Svenstrup med Pia, Niels og Signe og lille Doctor Jones skal hedde Agers og kommer til at bo i Jelling ved Lotte og Steen på munkholm. Dejligt at de nu er fordelt og er sikker på at der er 3 familier der glæder sig rigtig meget til at de kan få deres små guldklumper med hjem i næste weekend.
God weekend til jer alle.
D. 2 April 2011
Æv jeg døjer stadig med at få billeder ind her på siden :-( Men skal nok gøre hvad jeg kan for at det snart virker. I mellemtiden kan i se nye billeder på: www.reality08.dk eller på min facebook.
Ellers så går det super godt her. De små de vokser og det hele går så stærkt. De er begyndt at være mere ude og de nyder det - og tisse ude det er bare en succes. De kan ligefrem sætte sig foran døren og sige nu vil jeg gerne ud :-)
De har været ude og hilse på nogle af mine kolleger og de har været med en tur på vægten i maxi zoo. Alt det tager de bare i stiv pote. Alle naboerne i vores lille by, kommer løbende forbi - så man må sige at de får mødt lidt forskellige mennesker og intet kan slå dem ud.
Idag har de igen fået ormekur - selvom det ikke smager godt, så er de super seje til det og det er hurtigt overstået.
Desværre skal mor Bailey til dyrlægen på mandag og have opereret en tand ud, da hun var så uheldig at knække den, da hun ville være uartig og hoppe op på køkkenbordet for at nuppe nogen boller mens vi ikke så det. Desværre gik det galt for hende, og tanden må ud :-(
D. 26 Marts 2011
Ja så blev vi 5 uger - sikke dog tiden flyver afsted. Vi er blevet rigtig frække og skal bide og ruske i alt der lige ligger rundt omkring - nogle rigtig små terrorister siger vores menneskemor.
Vi er nu i hele huset og synes det er super spændende at følge med i hvad der sker og støvsugeren den er altså lidt sjov.
Vi har været udenfor for første gang og wow hvor er der højt til loftet derude og græsset det kilder mellem tæerne, men det smager deeejligt thihi.
De klarede deres tur udenfor uden bekymringer eller noget - sprang lige ud i det og fandt hver deres pind. Indtil videre har der ikke været noget der har kunnet skræmme de små Baskiller.
Der kommer nye billeder ind snart, men der er lidt problemer med at ligge billeder ind. Skulle der være nogen der har facebook ligger der nye billeder derinde. og kan i ikke finde mig kan i altid søge på Kasper Højen Madsen og finde mig der igennem.
D.19 Marts 2011
Så blev Baskillerne 4 uger og sikke dog tiden flyver. Der sker så mange ting med dem dag for dag og det er så spændende og livsbekræftende at se og følge.
De har nu haft besøg af alle deres søde nye kommende ejere - og de har charmet i stor stil. De har alle fået navne og kommer til at hedde: Alba, Gismo og Artos - fine navne til små hjerte børn. Kan fortælle at Barbie Girl flytter til Godthåb, en dreng kommer til Svenstrup og en dreng kommer til Jelling. Vi har fået de fineste "barsels"gaver. Pia & Niels havde den fineste buket blomster med i hvalpenes farver (rød, blå og grøn) og med små hundekiks i:
Steen & Lotte havde to eksemplarer med af deres bog "Munkholm" en til os og en til farmor Kirsten.
Tusind tak for de fine gaver - det havde i slet ikke behøves...
De har idag haft besøg af deres "farmor" og Tove som var hjælper under parringen. Og også idag har de charmet sig frem og hygget med kys og klap. Tove havde de fineste gaver med til Baskillerne og jeg skal da love for at det var et hit hehe... Tusind mange tak Tove det var alt for meget.
Idag har de fået deres første omgang ormekur - til trods for deres ansigtsudtryk viste at det smagte virkelig dårligt, var de bare super seje og spiste det hele lyn hurtigt. De er nu så dygtige de små Baskiller hehe
Vi har taget 4 ugers billeder idag og skal lige hilse og sige, at det ikke er nemt at få 4 ugers hvalpe til at stå stille i de rigtige vinkler hehe, men de er nu så søde derpå alligevel.
D. 13 Marts 2011
Ja må nok erfarer at jeg ikke er så god til at få skrevet i denne dagbog, men der sker så meget for tiden.
Men hvalpene er nu blevet 3 uger og de begynder at opføre sig som "rigtige" hunde. De er rykket med ind i stuen om dagen, men sover i kassen om natten. I løbet af ugen vil vi begynde at lave legeplads til dem i den store stue - så har de masser af plads at boltre sig på.
Idag har vi haft besøg af et vennepar og en lille dreng ved navn Noah - hvalpene var helt vilde med ham og ville gerne lege med ham - dejligt at se de begynder at være opmærksom på omverdenen.
Igår blev de for første gang tilbudt lammekød, men de kunne ikke helt finde ud af hvad det var - dog spiste de alle noget når vi håndfodrede dem. Her til aften vil de prøve få hvalpefoder opblødt i A38, så må vi se om det er noget de vil have.
Næste uge står i besøgstiden tegn - alle vores søde hvalpekøbere vil alle komme i løbet af ugen og hilse på de små Baskiller.
D. 10 Marts 2011
Ihh hvor sker der meget med dem for tiden. De er begyndt at få tænder, lege mere med hinanden og der er mere liv i kassen. De er simpelthen bare så søde.
De har nu fået klippet negle 3 gange og de er super dygtige til det. I næste uge rykker de til noget større og på lørdag eller søndag begynder de at få lammefars.
Jeg har lavet en ny side hvor jeg løbende vil lægge lidt videoer ind.
D. 6 Marts 2011
Så blev de små 2 uger. Der kommer mere og mere liv i kassen og de har fundet ud af at de kan stå på deres små ben, så der bliver øvet i at gå til den store guldmedalje - især candyman er blevet super sej til at styre benene.
Deres små søde øjne åbner sig også mere og mere. Det er de sødeste små, livsglade, nysgerrige øjne der titter frem.
Her er lige et billede fra netop dette sekund:
D. 2 Marts 2011
Så har vi været ved dyrlægen og fået fjernet sting på mor Bailey. Bailey har aldrig været særlig glad for dyrlæger, men tusind tak til dyrlægerne og sygeplejerskerne på Gistrup Dyrehospital for deres venlige væsen og til at tage sig tid til at lade Bailey føle sig tryg. Hvalpene var en seværdighed og blev nusset på kryds og tværs.
Hvalpene vokser og vokser og lever som små prinser og prinsesser. Bailey er en super mor og gør alt hvad der står i hendes magt for at gøre dem rene og give dem mad.
Det er sjovt som man allerede kan se lidt personlighed i dem allesammen. Grøn er en ædedolk, blå er en puttetrold og rød vil være midtpunkt hehe.
Deres små smukke øjne er så småt begyndt at åbne sig idag - så nu varer det ikke længe inden de er helt åbne og de kan begynde se den store verden omkring dem.
D. 26 februar 2011
Så blev Baskillerne 1 uge og ihh hvor er tiden gået hurtigt. De vokser og hygge sig og mor Bailey er simpelthen så god ved dem.
De har nu fået klippet negle for første gang, da de tager godt fat når de pumper mælk ud. De er begyndt at putte lidt i vores arme - det er bare så fantastisk.
De har alle taget godt på i vægt som i kan se i vægtskemaet. Derudover har vi taget lidt hyggebilleder og ugebillederne er lagt ind også.
De 3 hvalpekøbere er fundet og jeg er sikker på at de alle 3 vil få det helt vildt fantastisk ved deres nye ejere når den tid kommer - så det giver dejlig ro i sindet.
Her er lige et lille stemningsbillede fra dette øjeblik:
D. 23 februar 2011
Det går bare så godt og Bailey er bare en super mor.
De begynder at lave små knurre lyde og begynder at have en mening om at de helt bestemt ikke gider at løftes :D Men når de først putter på armen falder de dybt i drømmeland og nyder livet :D
D. 22 februar 2011
Så er der så småt ved at være faldet ro på herhjemme. Det har været en hård omgang. Nu er der idyl og hygge i kassen.
De små tager fint på og er begyndt at bevæge sig mere rundt i kassen og er blevet dygtige til selv at finde "mælkebaren". De kommer også med de dejligste hyggelyde når de ligger og spiser og de er begyndt at drømme når de sover. De er så dejlige.
Hvalpene har idag fået nye bånd om halsen da de andre allerede var for små. Lyserød er nu blevet til rød, gul er blevet til grøn og blå er stadig blå.
Herhjemme går hvalpene under navnet de 3 Baskiller (Bailey+Eskil). Navnet kom fra den opfindsomme Anette.
De 3 hvalpekøbere er fundet og jeg er sikker på at det er fantastiske familier de små Baskiller kommer ud til - så vi er helt trygge og ved at vi om 7 uger kan sende dem afsted med ro i maven.
Lige et hyggebillede fra netop denne stund i hvalpekassen:
D. 20 Februar 2011
Puuh ha, sikke en omgang. Nu er det hele overstået efter mange mange timer. Vi startede ud med temperaturfald fredag ved 13 tiden. 24 timer senere viste mor Bailey stadig ingen tegn på veer og vi kontaktede dyrlægen. Vi måtte afsted og Bailey blev scannet og kom i røngten og her viste sig 5 små dejlige kroppe. Hun fik noget ve-stimulerende og så gik det hjem igen (32km hver vej). Efter ca. 2 timer fødte Bailey den første hvalp - efter ca 2 timer kom hvalp nr. 2. Herefter skete der intet. Vi måtte igen til dyrlægen og kom hele trumlen igennem igen - det viste sig at der sad en hvalp vis puls var begyndt at falde så han skulle ud nu - dyrlægen fik ham ud ved at stimulere Bailey til nogen veer. Derefter blev vi sendt hjem og skulle vente på de sidste 2. Efter 3 timer var der igen stadig ikke sket noget og nu var vi besluttet på at ud skulle de på den ene eller den anden måde. Desværre viste det sig at grunden til at de ikke kom ud var da de var døde. Den ene fik dyrlægen ud ved hjælp af veer, men den anden sad godt gemt inde i hende. Vi kom hjem og skulle se natten over, men her til morgen måtte hun indtil et kejsersnit for at få den sidste ud.
Det var et utroligt surt forløb og Bailey er meget meget træt. De døde hvalpe var fuldt velskabte, store og fine. Dyrlægen mener at Baileys fødselsvej er lang - så hvalpene kan simpelthen ikke nå derop - desværre...
Men nu putter mor og hvalpe og prøver finde roen efter mange hektiske timer og Bailey sover rusen ud.
Der er lidt billeder under ugebilleder - der kommer bedre billeder når vi får stikket til det andet kamera.