Vi bor på en dejlig stor grund lidt uden for Skørping i en lille by ved navn Hellum. Her har vi købt et stort hus med god plads til hundene. Vi er igang med en total renovering, så det skal nok blive godt en dag.
Louise har altid været lidt af en hundetosse. Da man i folkeskolen skulle låne bøger på biblioteket - og alle kammeraterne lånte romaner og noveller, lånte Louise hunde og hestebøger. Det har hængt ved lige siden. Louise har haft hund hele livet og har trænet med dem alle.
Da vi flyttede i vores første hus i 2006 besluttede vi os for at nu skulle vi have vores første fælles hund. Valget var omkring mange racer men blev ved med at falde tilbage på den dejlige trefarvede blide bamse - nemlig berneren. Efter 3 måneders læsning om racen var det bestemt og vi fik Bailey fra Banehaven i Varde. Det er det bedste valg vi nogensinde har taget. Sidenhen har vi fået Kahlua fra Kennel Swiss-Beauty i Kærsholm ved Storvorde.
Louise har gennemgået alverdens kurser og foredrag omkring hundens sundhed, anatomi, adfærd og har bevis på hundemassage til husbehov. Endvidere har Louise gennemgået DKK basiskursus og opdrætteruddannelsen.
I sin fritid er Louise hundetræner på Aalborg Berner Sennen Træningsplads - hvor hun både træner lydighed, ringtræning og vognkørsel.
Kasper er Elektriker og nyder også tiden sammen med hundene. Kasper deltager i hundetræning og udstilling og er ellers hundenes lege onkel. Vi går begge ind for at hundene skal have det bedste af det bedste og intet er godt nok.
Vi fodrer med Royal Canin og Barf. De får halv/ halv - hvilket har resulteret i nogen dejlig mætte og tilfredse hunde, som har fået en dejlig sund, tyk og blank pels.