Jeg var nået til et tidspunkt i livet hvor "40 fed og færdig" pludselig ikke bare var en floskel, men noget jeg måtte erkende var hvad jeg havde at se frem til :-(
Konkret angst for sygdom og diverse undersøgelser hos læge og på hospitalet, gjorde at jeg valgte at tage ansvar for eget liv, vidste at noget drastisk måtte ske og at det bare ikke var "endnu en slanke-kur" der var løsningen...det havde jeg jo ligesom været igennem så mange gange før gennem 15 år, med kun det resultat at vægten for hver gang steg yderligere og selvtilliden faldt i samme grad.
Gør du det du plejer, får du samme resultat som du plejer........vil du ændre noget i dit liv SÅ GØR NOGET ANDET
Jeg vidste løsningen for mig var motion, og ønskede at finde det frem i mig, jeg vidste var derinde et sted.....har jo været spring-gymnast og rytter engang, og glæden ved bevægelse måtte kunne hentes frem igen.
Det der med at løbe, har altid stået for mig som den absolut mest ultimative usandsynlige sportsgren..... at tænke sig at løbe prustende afsted, postkasserød i hovedet, tungen ud af halsen, -hvor hårdt måtte det ikke lige være, ømme syrede lårbasser og vabler og mindst 14 dages rekreation efter hver tur.
Skulle jeg løbe bare op af min indkørsel var jeg sikker på at jeg mindst ville falde død om og håbe at nogen var klar med iltapperat, hjertemassage, kunstigt åndedræt og hvad har vi ellers ;-)
For slet ikke at tænke på at løbe i REGNVEJR, nu bor jeg jo et sted hvor mange har deres løberute, og mageligt i min sofa har jeg utallige gange kigget ud, og nærmest blevet forarget hvis nogen fandt på at løbe forbi i REGNVEJR- måske endda med et smil på læben...hvad bilder de sig egentlig ind, ser jo ud som om de nyder det.......!!!!!!!
Og så var der pludselig en dag, jeg lå rent faktisk der på sofaen, og en kollega (også med lidt ekstra på sidebenene) kom LØBENDE forbi. Hun var ikke ude på en lang tur, bare en af de mindre, MEN HUN LØB, var vist igang med at træne til det årlige Åbenrå Bjergmarathon...............så skete der bare et eller andet STORT, for jeg tænkte HVIS HUN KAN LØBE; SÅ KAN JEG (bandeord) OGSÅ........
Bare det at tænke den tanke var helt fremmed, en smule angsfremkaldende, jeg kunne mærke pulsen stige MEN FAKTISK MEST AF ALT SPÆNDENDE.
I smug for familien brugte jeg de næste 14 dage på, at lokke min hund med ud på et par små ture ud af en skøn gammel markvej her et par 100 m fra vores hus. Bare sådan gå og så løbe 50 -100 skridt.....hver anden dag var jeg afsted. Da de der 14 dage var gået, fandt jeg et absolut begynder "gå- løbe-program" på nettet fra 0-5 km, og købte løbesko+tøj ....
fortsættes..................
maj2010
og fortsættelsen kommer så idag her flere måneder efter - tak for påmindelsen Signe ;-)
Da jeg startede med at løbe den sommer for snart 2 år siden, må jeg nok indrømme, at jeg aldrig i min vildeste fantasi havde regnet med, at dette blev en så stor del af min liv. Et spædt forsøg på at få has med de mange ekstra kilo, er blevet en passion, en altoverskyggende hobby, en livsstil, ja noget jeg regner med varer livet ud......at jeg så idag er lidt mindre kæphøj og ikke så superwomen agtig som jeg til tider har været er en helt anden sag, men det giver jo sig selv, ihvertfald for jer der har fulgt med i min træning de sidste 5 mdr.
Noget jeg også lærte var hvor glad jeg var/er for RAMMER OG STRUKTUR ;-) mig der ellers helst går mine egne veje, blev lidt af en kalender rytter, der elsker skemaer og systemer, og det fik jeg rigeligt afløb for i de løbeprogrammer der første mig gennem det 1. år.
Som skrevet først, et absolut begynder program, de 5 km blev så til 10 km efter endnu 12 uger, og hele sidste vinter vedligeholdt jeg løbeformen ved ca 3 ugentlige ture, 2 korte og en "lang" på ca 10.
I maj 2009 løb jeg mine første motionsløb på 5 - 7 og 10 km. Og da det første 10 km løb var prøvet (faktisk det løb jeg løb idag ,dog kun 5,7km. denne gang) ja da planlagde jeg, at jeg ville træne frem mod et ½ marathon et par måneder længere henne på sommeren. Som sagt så gjort, jeg løb ½ marathon i august i Grenå, en stor oplevelse.......der bare gav endnu mere blod på tanden, således løb jeg et ½ marathon hver måned gennem hele efteråret.
I december var det så at næste skumle plan blev lagt................................MARATHON....altså den hele længde....regne-regne-hvornår skulle det være??? Jeg havde hørt så meget godt om Hamborg, og besluttede mig for at 16 ugers træning startende fra 1 jan 2010 måtte være passende. Skal lige sige at jeg igennem de sidste mange måneder af 2009 løb ca 50 km hver uge (med en restitutionsuge efter hvert ½ m)
Skader/smerter ja enddog vabler havde jeg ALDRIG mærket noget til, så følte mig bare SÅ KLAR
over julen kom jeg op på 55 km pr uge - ja og resten er en saga blot, eller dvs.....det kan læses i min træningsdagbog :-))))
Jeg har lært utroligt meget om mig selv, kroppen OG PSYKEN, har været højt oppe og langt nede, har lært at man kan hvad man vil, men at vejene dertil ikke altid er snorlige.........................!!!!
Det tog mig 2 mdr at erkende jeg ikke kom til at løbe marathon I DENNE OMGANG
men kære venner : JEG VENDER STÆRKT TILBAGE........
