Personlig udvikling

At leve med hjertet
 
Jeg går ind i mit hjerterum,
lytter til mit sind,
sorterer de mange tanker,
der i hjertet flyver ind.
 
Mange af tankerne kasseres,
de er ikke til gavn for mig,
de er negativt selvbebrejdende,
vildfarne og alt for ofte brugte.
 
De tanker, som giver varme,
styrke, glæde og kærlighed,
de får lov til at bo i mit hjerte,
for de er kærlighedens ord.
 
Jeg befinder mig i en læringsproces,
også jeg er en del af et hele,
også jeg er et værdifuldt liv,
også jeg er et godt menneske.
 
Det er min fornemmeste opgave
at lytte til mit hjertes stemme,
så jeg kan sprede kærlighed
til mennesker i mit liv.
 
Skrevet den 14/3-2009
 

Livsglæde

 
Hvilken herlig morgenstund.
Lyset har vundet over mørket.
Påbegyndt er et kapitel af glæde.
 
Hver dag har sit eget kapitel,
og dette kapitel bliver positivt.
Glæden jubler i mit indre.
 
Holder fred med mig selv,
accepterer mig selv fuldt ud.
Lader glæden fylde mit helede sind.
 
Finder ro, klarhed og fortrøstning.
Tiden er inde til forandring.
Dagene tilegnes glæden.
 
Åbner hjertet for mennesker,
lader livsstråler fylde mig.
Deler ud af glæden i mig.
 
Åbner op for livskilden i mig selv,
forandret til ukendelighed.
Glæden er mit sande jeg.
 
Skrevet den 15/3-2009