"Menneskeheden har sikkert lært at skatte Blomsterne paa samme Tid, som den lærte at skatte Kærlighedens Poesi. Hvorved kan vi vel bedre ligne den vaagnende jomfruelige Sjæl end ved en Blomst, yndig i dens Ubevidsthed, sødt duftende, fordi den er tavs. Da Urmennesket skænkede sin Kvinde den første Krans, hævede han sig over det umælende Dyr. Han blev menneskelig ved saaledes at handle udover, hvad den haarde Nødvendighed naturligt kræver. Han betraadte Kunstens Rige, da han fattede den aandfulde Nytte af det Unyttige".
Okakura Kakuzo
"Te Bogen". P.Haase & Søns Forlag.
Kbhvn. 1925.
