Elskede søn besøg mig nu,
du har været væk så længe.
Husk at jeg savner og elsker dig.
At elske dig er nemt,
for du fylder alle med glæde,
men mest af alt min søn
glæder du mig din mor,
for du er mit livs kærlighed.
Du er min elskede savnede søn.
Jeg glæder mig til at se dig igen.
Jeg ringer til dig i aften.
Min krop
Selvfølgelig har den været der hele tiden.
For det meste som en besværlighed,
en træthed, en påmindelse i baggrunden.
En sjælden gang som et potpurri
af undrende glæde og nydelse.
Alligevel har vores stiltiende overenskomst
altid haft en slående lighed med undvigelse.
En sjælden gang har jeg med randen
af forstanden tænkt,
at jeg måske burde kunne lide den krop,
der insisterende påstår at tilhøre mig,
men i det daglige har jeg stort set fået lov
til at være i fred.
Den har ikke forstyrret mig.
Jeg har ikke haft grund til at beklage mig
over dens stille liv bag bomuld og blonder.
Men nu brokker den sig i en evindelig strøm.
Nægter at lystre uden gevaldig overtalelse.
Først nu opdager jeg, at den ikke tilhører mig,
og at jeg mildest talt helst var fri
for at kendes ved den.
Langsomt lærer jeg dens uanvendelighed at kende.
Modvilligt mærker jeg dens angst for at blive brugt.
Hårdt arbejdende er vores dialog nu.
Ganske langsomt må vores bekendtskab
blive varmere og mere fortroligt,
så det kan udvikle sig til et kærlighedsforhold.
Inspireret af:
Lene Malmstrøms digt "Krop"
Vægttab
Nu er min krop begyndt at samarbejde,
langsomt er vores forhold blevet ændret.
Der er ikke længere stille fortrydelse
eller nogen form for tavs bitterhed mellem os.
Spejlbilledet viser endnu ikke ændringen,
lige meget, hvor meget jeg kigger,
men jeg kan føle forandringen i min sjæl.
Nu forsvinder det ene kilo efter det andet.
Langsomt, men sikkert, forsvinder kiloene.
Dæmonens tilbagevenden
Havde bildt mig selv ind,
jeg var på rejse uden bagage.
Turen begyndte legende let,
og udsigten var formidabel.
Jeg havde ikke planlagt
at holde nogle pauser undervejs,
men uden varsel stoppede rejsen,
og den var endda kun lige begyndt.
Chokeret opdagede jeg min bagage
- tasker, kufferter, kasser og poser
fulde af velkendte tvangstanker
og indgroede adfærdsmønstre.
Opdagelsen af min bagage betød,
at min dæmon vendte tilbage.
De sorte tankers tunge åg voksede
pga uhæmmet kalorieindtagelse.
Skiftevise trusler og argumenter
trættede endelig maddæmonen,
og jeg kan genoptage min rejse
i langsomt tempo pga al bagagen.
Forventningens glæde
Hvilken vidunderlig dag i dag.
Solens frydefulde strejf
oplyser mit sind
- glemt er tungsind,
dovenskab og ugidelighed.
Som en forfriskende vinterstorm
en sen aften i februar
skrev du dig ind i mit liv.
Din humor, ærlighed og charme
fik mig til at le og længes.
Jeg forventer ubeskrivelig
mange dejlige stunder
i dit vidunderlige selvskab
- både bag computerskærmene
og ansigt til ansigt.
Vi er ikke helt tilfredse
med de liv, vi har nu.
Forhåbentlig kan vi
indgyde hinanden lykkefølelse
hvis dårlig humør os rammer.
Dit sprog er glædessmittende
- så indfølende og klogt.
Mismod og træthed fortones
og erstattes af jubelende glæde,
når du udgyder dine ord.
Dine lyse tanker og
dine råd til mennesker,
du kommer i kontakt med,
om vi skal vælge det positive,
opmuntrer alle du møder.
Du inviterede mig
og jeg glæder mig til at møde dig
- se dig i virkeligheden.
Jeg tager min nye bluse på,
og vi fryder os over virkeligt nærvær.
Jeg er forventningsfuld,
og mit hjerte dirrer af fryd
over at have lært et godt menneske at kende.
Skrevet til Claus "Toonie" torsdag den 5/3-2009.
Distriktspsykiatrien
Hallo.
Nogen hjemme?
Du kommer for at hjælpe mig
med at holde fast i virkeligheden,
sætte struktur på mit liv,
stoppe de nedbrydende indlæggelser.
Du kender metoder og tricks:
medicin, lister, akupunktur og
problemformuleringer.
Dit vigtigste redskab
er din hjertevarme,
tålmodighed og næstekærlighed.
Du lytter og støtter
mig i det, som rører mig
i et tempo, jeg kan kapere.
Du er mit ugentlige holdepunkt.
Uden dig flyder og vejer
jeg som et siv i vinden.
Du gør mig stærk,
giver mig tiltro til mig selv,
lader mig vokse psykisk.
Tak fordi du er til.
Skrevet fredag den 6/3-2009.
Morgenbøn
Kære Gud,
lad dagen i dag
blive en glædens dag.
Hjælp mig venligst
med at gennemføre mine planer.
Vær ved min side
og lad ikke håbløsheden
få plads i mit sind.
Begrav kiv og ufred.
Hjælp mig at bevare Din Jord,
så jeg ikke ødelægger den
med giftige stoffer og ord.
Lad mig være medfølende,
hjælpe de, der er i nød.
Lad mig sprede glæde
til de, der har behov.
Du er kærlighedens Gud.
Livets kilde og salt.
Lad mig bruge dagen,
så kærlighed, tro og håb
bliver dagens tema.
Lad mig værne om
eget og andres livsmod.
Giv mig mod til
at handle ansvarligt,
kærligt og fornuftigt.
Lad Din Kraft gennemsyre
min gerning i dag.
Skrevet fredag den 6/3-2009.
Morgenstund
Nu vågner Danmark
til tonerne af fuglesang.
Det er lyst nu.
Dagene bliver længere.
Takker Gud for en god
og livgivende søvn.
Kigger på fotoet af min søn
og sender ham en kærlig tanke.
Kommer i tanke om HAM.
Glæden spredes i krop og sjæl.
Springer ud af sengen
og tager hul på dagen.
Skrevet fredag den 6/3-2009.
Første møde
Du skal have hjertelig tak
for nogle dejlige dage.
Jeg vil aldrig glemme,
hvor afslappet jeg var
- hvor tryg du gjorde mig.
Din hjertevarme strålede
og fik mig til at nyde det.
Jeg vil gerne huske det hele
vores latter, snak, kærtegn
- glæder mig til næste gang.
Skrevet til Claus "Toonie" den 12. marts 2009
