Om mig


Lotte Rosenkilde. Født 1960. Bosiddende på Fejø.

Kunsten er mit redskab til at bringe Skønhed og Magi ind i verden.

Jeg er kunstner.
Men egentlig er jeg nok så meget healer.
Shaman.
Energiarbejder.
Storyteller.
Kunsten er blot mit redskab. Den måde jeg bedst formår, at skabe et rum for den kraft, synliggøre den, give den en fysisk form.
Bringe den ind i verden.

Temaerne i min Urkraft Kunst er drømmefangere, shields, magiske og mytiske væsner, energilinjer, mandalaer og labyrinter. Værkerne handler om at mærke forbundetheden med ånd og natur, med det som er større - og om at fornemme den kærlighed og livskraft, som gennemvæver al ting.
 
Udsmykninger, som f.eks. vægmalerier skabes i samklang med de omgivelser, de er en del af og er samtidig et visuelt og stemningsmæssigt løft til denne sammenhæng.

Jeg er kunstner af profession og indehaver af virksomheden Urkraft Kunst. I 2006 kom jeg til Fejø, og gennem årene har jeg forestået forskellige udsmykningsopgaver på øen. Bl.a. betonæblerne på Vester Havn, en Trojaborglabyrint lagt i marksten og mange af æblemosaikkerne til Æblets Dag. Jeg har desuden designet og udført vægmalerier i butik Cox Orange og toiletrummene på Dybvig Havn, foruden udstillinger og salg af værker til private.

Tidligere har jeg udført udsmykningsopgaver på Sjælland og i Berlin.

Uddannelse.1996-2000: Kunstnerisk-terapeutisk uddannelse ved bl.a. Freie Kunststudienstätte i Ottersberg og maleterapien ved Herdecke Gemeinschaftskrankenhaus i Tyskland, samt Skolen for Kunst og Terapi i St. Merløse.

Mere udførligt, kronologisk kunstnerisk CV kan ses her.

Lotte Rosenkilde. Urkraft Kunst