Aktuelt / 2014

2014

 
21.12.14
I dag er den sidste dag i medicinhjulets årskredsløb. I morgen, hvor det er vintersolhverv, træder vi ind i perioden for årets første måne:
Jordfornyelses Måne: 22. december - 19. januar
 
Drømmefanger: "Jordfornyelses Måne" med hvidt spind og fjer, krystal, lille skildpaddeperle m.m. 23 x 9 cm. 2014. 250 kr.
Totemdyr: Snegås
Totemplante: Birk
Totemsten: Kvarts
Farve:Hvid
Klan/Element: Skildpaddeklanen/Jord
Egenskaber: Ærlig, etisk, sensitiv, kraftfuld, ufleksibel, traditionel.
 
For mennesker, der passerer gennem dette sted i hjulet, er det her vi kan forny os selv på en sådan måde, at vi afbalancerer alle de energier vi har samlet mens vi var i de andre tegn. Det er her vi igen kan finde den renhed i ånden, som vil tillade os at tage så store skridt som det er muligt i vores udvikling.
 
Kilde: "The Medicine Wheel - Earth Astrology" af Sun Bear og Wabun
 
 
 
15.12.14
Mandag d.22.12. er det vintersolhverv. Det er årets korteste dag, derefter vender lyset atter tilbage og dagene bliver længere frem sommersolhvervet, hvor lyset er på sit højeste.
Vi er nogle stykker, der fejrer vintersolhvervet og lysets tilbagevenden ved at tage op til Dodekalitten på Lollands nordkyst og tilbringe en stund sammen i stilhed, lyttende til stenenes sang, naturen, årstiden og det indre. For de der har lyst til at deltage i denne stille fejring er vi der fra ca.16 - 16.30.  
 
 
22.11.14
I dag begynder tiden for
Lange Snefalds Måne: 22. nov. - 21. dec.
 
Drømmefanger "Lange Snefalds Måne" med sort spind, fjer, perler m.m. 23 x 9 cm. 2014. 250 kr.
Totemdyr: Wapitihjort (Art af kronhjort)
Totemplante: Sort fyr
Totemsten: Obsidian
Farve: Sort
Klan/Element: Tordenfuglens Klan/Ild
Egenskaber: Indsigtsfuld, menneskekærlig, uafhængig, frygtløs, konkurerende, reflekterende.
 
Når mennesker fra andre totem rejser igennem dette totem kan vi lære om vores evner for indsigt og klarsyn, om den majestætiske del af vores natur og om vores evne til viist at dele de lærdomme, som vores rejse rundt i medicinhjulet har givet os.
 
Kilde: "The Medicine Wheel - Earth Astroligy" af Sun Bear og Wabun
 
 
17.11.14
Æblerne i mosaikken "Frugtsommelig" er nu ret fremskredne i deres proces - farverne er skiftet fra gule til røde nuancer og fra rødt til brunt. På søndag d. 23.11. bliver æblerne skrabet af og pladen sættes i vinterhi, afventende næste sæsons æbler og motiv. Efter en årrække er det er i år den sidste mosaik fra Ellens og min hånd og hvervet gives videre til nye kræfter.
 
 
23.10.14
I morgen går vi ind i perioden for
Frostmånen: 24. oktober - 21. november
 
 Drømmefanger "Frostmånen" med orange spind og fjer, kobbertråd, slangering m.m. 19 x 11 cm. 2014. 250 kr.
Totemdyr: Slange
Totemplante: Tidsel
Totemsten: Malakit og kobber
Farve: Orange
Klan/Element: Frøklanen/Vand
Egenskaber: Levende, aktiv, intuitiv, mystisk, varsom, transformativ.
 
Når mennesker fra andre totem rejser gennem denne del af hjulet, kan vi lære om vores kraft til at transformere vores inderste væsen, idet vi bringer det vi har lært i hver af de andre måneperioder i harmoni. Vi kan også lære om vores tilpasningsevne, tålmodighed, hårdnakkethed, ambition og kraft. Mennesker af Slangens totem og os, der passerer igennem, er ofte de, der er i stand til at udføre heroiske gerninger for at hjælpe vores medsøskende af vores fælles Moder Jord.
 
Kilde: "The Medicine Wheel - Earth Astrology" af Sun Bear og Wabun
 
 
14.10.14
Æblemosaikken "Frugtsommelig", skabt i samarbejde med Ellen Jepsen, blev afsløret d.11.10. ved Æblets Dag på Dybvig Havn og kan ses der de kommende ca. 5 uger. Æblerne og dermed billedet skifter, sammen med efterårsløvet på de omgivende træer, gradvis farver.
"Frugtsommelig" handler om naturens og menneskets frugtbarhed og livskraft - med samværet på godt og ondt og det nye, uforudsigelige liv i vente.
Mere om æblemosaikker, samt 3 fotos af "Frugtsommelig" kan ses i billedgalleriet.
 
 
22.9.14
I morgen er det efterårsjævndøgn. Dagen og natten er lige lange.
Det er også dagen, hvor vi i det indianske medicinhjuls årskredsløb går ind i tiden for
Flyvende Ænders Måne: 23. september - 23. oktober
 
Drømmefanger: "Flyvende Ænders Måne" med brune fjer, brunt spind og perler, lille sommerfugl m.m. 17 x 16 cm. 2014. 250 kr. 
Totemdyr: Ravn
Totemplante: Kongelys
Totemsten: Jaspis
Farve: Brun
Klan/Element: Sommerfugleklanen/Luft
Egenskaber: Tilpasningsevne, intelligent, charmerende, meddelsom, letbevægelig, afbalanceret.
 
Når vi på vores rejse i hjulet befinder os i denne position kan vi opleve paradokserne i vores liv på en meget mere direkte og intens måde end ellers. Ved at opleve dem, vil vi ofte finde, at vi er bedre i stand til at løse dem. Vi opdager måske, hvordan vi kan bidrage til at skabe en balance mellem os selv og naturen. Og vi kan udforske vores følelser omkring at deltage i og at være loyal over en gruppe, som vi har et ønske om at blive involveret i.
 
Kilde: "The Medicine Wheel - Earth Astrology" af Sun Bear og Wabun
 
 
23.8.14
I dag begynder tiden for
Høstmånen: 23. august - 22. september
 
 Drømmefanger: "Høstmånen" med purpur spind og fjer,  ametyster, lille skildpadde m.m. 14 x 8 cm. 2014. 250 kr.
Totemdyr: Den Brune Bjørn
Totemplante: Viol
Totemsten: Ametyst
Farve: Purpur
Klan/Element: Skildpaddeklanen/Jord
Egenskaber: Vis, sikker, fair, praktisk, perfektionistisk, indsigtsfuld.
 
Når andre mennesker rejser i medicinhjulet og befinder sig i Høstmånens position kan vi lære om vores egen klogskab, indsigt og analytiske og fornuftsmæssige evner. Vi kan lære hvordan vi afbalancerer vores fysiske og spirituelle energi, samtidig med vi bevarer jordforbindelsen.
 
Kilde: "The Medicine Wheel - Earth Astrology" af Sun Bear og Wabun
 
 
30.7.14
Malerier og vægudsmykninger har nu fået hver deres eget punkt i menuen under billedgallerier. Jeg har samtidig udvidet gallerierne, så de har en fyldigere præsentation af værker inden for de to kategorier.
 
 
23.7.14
I dag går vi ind i
De Modne Bærs Måne: 23. juli - 22. august
 
 Drømmefanger: "De Modne Bærs Måne" med røde fjer, perler og spind m.m. 19 x 9 cm. 2014. 250 kr.
Totemdyr: Stør
Totemplante: Hindbær
Totemsten: Granat og Jern
Farve: Rød
Klan/Element: Tordenfuglens klan/Ild
Egenskaber: Livskraftig, storhjertet, karismatisk, viljestærk, pågående, modig.
 
Når mennesker født under andre totem passerer igennem De Modne Bærs Måne kan vi lære om de vitale kræfter, der flyder igennem os, sommetider ubemærket. Vi kan lære om dybderne af vores mod og styrke og opleve os selv som ledere af det vi er involveret i på det givne tidspunkt. Vi kan også bruge vores tid i denne position til at opleve og afbalancere vores seksuelle natur og de oprindelige energier, der kan komme igennem os.
 
Kilde: "The Medicine Wheel - Earth Astrology" af Sun Bear og Wabun
Se også 21.6.14
 
 
5.7.14
Fire siders artikel i Ugebladet Hjemmet nr.28 om Fejø: "Ta´ med til æblernes ø - Fejø". Artiklen rummer også fotos og tekst om min æblekunst. 
 
 
21.6.14
I dag er det sommersolhverv. Lyset er på sit højeste. Fra i morgen aftager det gradvist dag for dag frem til vintersolhvervet d.22. december, hvor det så atter vender.
 
I Ravnsby bakker indvies i dag ved en solhvervsfejring første del af det storslåede værk Dodekalitten - i sin færdige form en kreds af 12 store stenstøtter med udhuggede hoveder. Dodekalitten kaldes også Danmarks Stonehenge.
 
I det indianske medicinhjuls jordastrologi går vi i dag ind i
Den Stærke Sols Måne: 21. juni - 22. juli
 
 Drømmefanger: "Den Stærke Sols Måne" med pink fjer og spind, lille rose m.m. 19 x 9 cm. 2014. 250 kr. 
Totemdyr: Guldspætte
Totemplante: Vild rose
Totemsten: Karneol
Farve: Pink
Klan/Element: Frøklanen/Vand
Egenskaber: Varm, sensitiv, omsorgsfuld, intens, sårbar, kærlig.
 
Når mennesker fra andre totem befinder sig på dette sted i medicinhjulet vil vi være i stand til at lære om vores egne behov for at give og modtage kærlighed og for at følge vores intuition og erkendelser. Vi vil også lære om vores fornemmelse for sikkerhed og om vores behov for at finde en spirituel retning, som kan hjælpe os med at kanalisere den livsenergi som altid flyder gennem os alle.
 
Kilde: "The Medicine Wheel - Earth Astrology" af Sun Bear og Wabun.
 
 
2.6.14
Interview på Fejøliv om kunst, bevidsthed og ø-liv.
Interviewet kan ses her.
 
 
20.5.14
I dag er sidste dag i Månen for Frøernes Genkomst. I morgen går vi ind i tiden for
Majsplantningsmånen: 21. maj - 20. juni
 
"Drømmefanger: "Majsplantningsmånen" Drømmefanger: "Majsplantningsmånen" med grønt og hvidt spind, grønne fjer, lille sommerfugl m.m. 20 x 10 cm. 2014. 250 kr.
Totemdyr: Hjort
Totemplante: Røllike
Totemsten: Mosagat
Farve: Hvid og grøn
Klan/Element: Sommerfugleklanen/Luft
Egenskaber: Yndefuld, intuitiv, resourcestærk, tilpasningsevne, kreativ.
 
Når andre måners mennesker befinder sig i denne position kan vi blive mere bevidste om vores anlæg for sensitivitet og værdsættelse af skønhed i alle dens former. Vi kan også opdage både styrker og svagheder ved at livsenergien flyder hurtigt igennem os.
 
Kilde: "The Medicine Wheel - Earth Astrology" af Sun Bear og Wabun.

 
19.4.14
I morgen går vi i medicinhjulets årskredsløb ind i tiden for
Månen for Frøernes Genkomst: 20. april - 20. maj
 
Drømmefanger: Månen for Frøernes Genkomst Drømmefanger: "Månen for Frøernes Genkomst". Med blåt spind og fjer, lille skildpadde m.m. 24 x 8 cm. 2014. 250 kr.
Totemdyr: Bæver
Totemplante: Vild blå hyacint
Totemsten: Krysocolla
Farve: Blå
Klan/Element: Skildpaddeklanen/Jord
Egenskaber: Stærk, stabil, uafhængig, hårdtarbejdende, stædig, jordforbundet.
 
Når mennesker fra andre totem rejser igennen dette sted i hjulet kan vi lære, hvordan vi her på jordplanet bringer vores base i orden, således at hvad vi end søger, kan vi gøre det ud fra en tilstand af ro og tilfredshed. Vi kan også lære værdien af stabilitet, tålmodighed og udholdenhed - og vi kan lære, hvordan vi bedre rodfæster os i Moder Jord som bærer os alle.
 
Kilde: "The Medicine Wheel - Earth Astrology" af Sun Bear og Wabun.
Se 22.3.14 for den foregående måneperiode.
 
 
13.4.14
I den lille 100-meter-skov i hjertet af Fejø findes nu, ikke blot stenlabyrinten, men også et drømmefangertræ.
En lille gruppe mennesker har i dag skabt drømmefangerne, spundet gode ønsker og energier ind i dem og ophængt dem i et ahorntræ i skellet ud mod marken, hvor de nu - næsten usynligt tilstedeværende som en del af træet - hænger og udvirker deres magi.
Se foto i galleriet med drømmefangere og naturkunst.
 
 
25.3.14
6 nye drømmefangere med forskellige farver spind: Mørkeblåt, turkis, lilla, brunt, grønt og purpur. De første fire er cirkelrunde, de to sidste dråbeformede. Se foto i galleriet med drømmefangere.
 
 
22.3.14
I går gik vi i medicinhjulets årskredsløb ind i tiden for
De Spirende Træers Måne: 21. marts - 19. april
 
Drømmefanger: "De Spirende Træers Måne" Drømmefanger: "De Spirende Træers Måne". Med gult spind og fjer m.m. 20 x 8 cm. 2014. 250 kr,
Totemdyr: Rød Høg
Totemplante: Mælkebøtte
Totemsten: Ildopal
Farve: Gul
Klan/Element: Tordenfugleklanen/Ild
Egenskaber: Innovativ, energisk, optimistisk, klarsynet, dristig.
 
Når andre rejser gennen Den Røde Høgs menneskers årstid kan vi finde nye niveauer af energi, samt evnen til at se og arbejde klart med ting her på jordplanet. Måske opdager vi også evner for lederskab i os, som vi ikke anede fandtes.
 
Kilde: "The Medicine Wheel - Earth Astrology" af Sun Bear og Wabun.
Se også 19.2. og 25.1.14 for de to foregående måneperioder.
 
 
20.3.14
I dag er det forårsjævndøgn. Dagen og natten er lige lange. Fra i morgen og frem til efterårsjævndøgn er det den lyse tid, hvor dagene er længere end nætterne.
 
Ellen og jeg har eksperimenteret med forskellige farvekombinationer til motivet til årets æblemosaik og den farvelagte arbejdstegning ligger nu klar.
I begyndelsen af oktober foretager vi den endelige udvælgelse af de æblesorter og antal vi håber vil blive til rådighed til mosaikken.
 
 
14.3.14
Nu er der blevet mulighed for at se et fysisk udvalg af min Kunst på 1000 måder og på 1000 steder.
 
Drømmefangere I et udstillingsvindue i passagen mellem Østergade 2 og 4 i Maribo centrum vises drømmefangere, skulpturelle drømmefangere og et medicinhjul malet på skind, samt et maleri med Trojaborglabyrint.
Vinduet er venligt stillet til min rådighed af Maribo fotoklub, som også selv har udstilling i passagen.
 
 
7.3.14
Nyt maleri i billedgalleriet. "Mosaikmaleri" - det er en blanding af oliemaleri og collage, hvor papiret er klippet ud og sat på, så det fremstår som en mosaik.
 
 
4.3.14
I går blev motivet til årets æblemosaik færdigbearbejdet og rentegnet :o). Næste led i processen er at eksperimentere med forskellige muligheder for farvesammensætning. Det betyder, at der tages nogle kopier af stregtegningen, som så farvelægges i forskellige varianter, hvorefter vi udvælger den, som tiltaler os mest.
Se også 18.2., samt mere om æblemosaikker i billedgalleriet.
 
 
19.2.14
I det indianske medicinhjuls årskredsløb går vi i dag ind i en ny måneperiode:
De Store Vindes Måne: 19. februar - 20. marts
 
Drømmefanger: "De Store Vindes Måne". Drømmefanger: "De Store Vindes Måne". Med blågrønt spind, turkissten m.m. 23x10 cm. 2014. 250 kr.
Totemdyr: Puma
Totemplante: Vejbred
Totemsten: Turkis
Farve: Blågrøn
Klan/Element: Frøklanen/Vand
Egenskaber: Rolig, velovervejet, dyb, intuitiv, melankolsk, gådefuld.
 
På vores rejse rundt i hjulet vil vi i denne periode opleve så megen spirituel energi, som vi er i stand til at håndtere - og somme tider lidt mere. I sådanne tilfælde kan vi opleve en følelse af truende kaos, som gør det svært at være i balance. Vi vil også have muligheden for at opleve sfærer, som ellers er lukkede for os.
 
Kilde: "The Medicine Wheel - Earth Astrology" af Sun Bear og Wabun
Se også 25.1.14 
 
Jeg har netop færdiggjort et stort medicinhjul af afbarkede hasselgrene. I hjulet er ophængt 12 drømmefangere, som repræsenterer årskredsløbets 12 måner. Foto kan ses i billedgalleriet "Drømmefangere m.m."
 
 
18.2.14
Idéen til årets æblemosaik er undfanget :o). Ellen Jepsen og jeg er godt i gang med skitsearbejdet, samt de indledende snakke om, hvem der har hvilke æbler i de rette farvenuancer. Motivet er naturligvis, traditionen tro, en hemmelighed og afsløres først til Æblets Dag d. 11. oktober ;-).
 
 
16.2.14
Projektbeskrivelsen til "Velkommen til æbleøen Fejø - 9 store æbler på Vesterby Havn" er lagt ind som link i billedgalleriet betonæbler.
 
 
13.2.14
Der er tilføjet pris på størstedelen af værkerne i billedgallerierne.
Ved skulptur-æblerne fremgår priseksempler af hovedteksten. Ved drømmefangere, labyrintbilleder og malerier fremgår prisen af billedteksten til hvert enkelt værk.
 
 
2.2.14
2. februar. Det er kyndelmisse, halvdelen af vinteren er nu gået og det fejres med lysfester.
 
Her på siden er der kommet flere nye fotos i gallerierne: 2 labyrintbilleder med et menneske i centrum, et energilinjemaleri med ord + 2 detaljefotos og 2 nye, skulpturelle drømmefangere, samt et par mindre drømmefangere med temaerne "Måne" og "Sol". Desuden har jeg lagt et mere udførligt, kunstnerisk CV ind under menupunktet "Om mig".
 
 
25.1.14
I medicinhjulets cirkel er året inddelt i måner, der i tidsintervaller svarer til det som kendes fra astrologien. Hver årstid, hver måne, har sine særlige egenskaber og muligheder. Både for de, som er født under en bestemt måne, men også for alle andre, når vi passerer igennem denne årstid.
Jeg oplever ikke egenskaberne som faste definitioner, men snarere som en invitation til at forbinde mig med verden i al dens mangfoldighed og omskiftelighed.
Det er min plan, at lægge en tekst ind her i Aktuelt om den aktuelle måneperiode, efterhånden som vi kommer til dem i løbet af året.
Se mere om Medicinhjulet i billedgalleriet "Drømmefangere m.m."
 
Vi er netop gået ind i tiden for
Hvile- og Renselsesmånen: 20. januar - 18. februar
 
Drømmefanger Drømmefanger: "Hvile- og Renselsesmånen." med sølvspind, sommerfugl m.m.18x6 cm. 2014. 250 kr.
Totemdyr: Odderen
Totemplante: Bævreasp
Totemsten (metal): Sølv
Farve: Sølv
Klan/Element: Sommerfugleklanen/Luft
Egenskaber: Glad, snakkesalig, pålidelig, paradoksal, skeptisk, legende.
 
Når vi rejser i hjulet og kommer til Hvile- og Renselsesmånen har vi muligheden for at finde og udvikle vores evner for sansning og intuition. Vi vil ofte finde hidtil uudnyttede kilder af mildhed og interesse for vores medmennesker og vi vil kunne formulere planer for, hvordan vi bedre kan tjene Moder Jord og vores medmennesker.
 
Kilde: "The Medicine Wheel - Earth Astrology" af Sun Bear og Wabun
 
 
24.1.14
Nye drømmefangere i galleriet:
3 små drømmefangere, der også kan bruges som smykker.
2 større, dråbeformede drømmefangere. Begge har kun et enkelt vedhæng med hulsten, pels og en fjer. Det giver mulighed for selv at tilføje ting, som betyder noget særligt for en. De kan også bruges som familie-drømmefanger.
Og sidst, men ikke mindst en hængende, skulpturel drømmefanger med temaet "Sky". Den er lavet med lyseblå tråd og perler og hvide fjer, samt et fuglepar.
 
 
21.1.14.
I billedgalleriet med drømmefangere, medicinhjul m.m. findes nu et link til et kort skrift om medicinhjulet.
 
 
5.1.14
I billedgalleriet Labyrinter ligger der nu links til et 2 siders skrift om Trojaborglabyrinten, samt anvisning på, hvordan man selv kan tegne en Trojaborg.
I billedgalleriet Betonæbler er der link til et skrift om Det magiske æble/Æblet i mytologien.
 
 
4.1.14
I dag er der kommet et par nye fotos i gallerierne :-).
Et af en stor, klokkeformet skulpturel drømmefanger - og et af endnu et energiliniemaleri med sommerfugle og ord (+ et detaljefoto).
Jeg har desuden lagt et link ind i galleriet om æblemosaikker til TV2østs udsendelse fra Æblets Dag 2013.
 
 
23.12.13
Her mellem vintersolhvervet d.21.12., hvor glædesblus fortæller, at lyset nu atter vender tilbage og juleaften d.24.12., med dens fejring af Jesu fødsel; dens fejring af, at ånden fødes igennem mennesket og virker på jorden.
 På dette tidspunkt vil jeg indlede 2014, det nye år, den nye tid, med følgende citat af Goethe:
 
"Indtil man virkelig helliger sig noget, er der altid tøven, resultatløshed, muligheder for at trække sig tilbage. Hvad derimod angår alle skabende initiativer og handlinger, gælder der en ufravigelig regel... Nemlig, at i det øjeblik, man definitivt helliger sig noget, da ændrer forsynet alt. Talløse ting, som ellers aldrig ville komme for dagen, giver sig nu til kende for at hjælpe en. En sand strøm af begivenheder udgår fra ens beslutning, som fremkalder alle mulige gunstige og uforudsete sammentræf, møder og konkrete former for hjælp, som intet menneske kunne have drømt om. Derfor - hvad du end kan drømme om at kunne - begynd på det! Dristighed rummer genialitet, kraft og magi... Begynd, og begynd nu!"
Goethe (1749-1832)
 
 
 
 
Lotte Rosenkilde. Urkraft Kunst