Mht. erfaring i fotografering, så er jeg stadig på amatørbasis, men jeg vil gerne blive bedre. Jeg tror, at en af vejene til dette er øvelse og indimellem prøve noget nyt, så det ikke altid er det samme motiv kameraet fanger.
Af den grund vil jeg gerne tilbyde fotografering i naturskønne omgivelser i nærheden af, hvor jeg bor (af hensyn til transport). Strand eller skov ser jeg som oplagt sted til at få nogle gode fotos af hund, men jeg vil også gerne forsøge mig med at tage billeder af andre dyr. Jeg er åben over for portrætfotografering af personer også på trods af, at det ikke er noget, jeg endnu har gjort så meget i.
Jeg vil tro, at jeg i gennemsnit tager 45-75 billeder pr. session. Udfra disse udvælger jeg de bedste. Om nødvendigt vil de blive efterbehandlet i billedprogram. Hvis det ønskes kan man selv udvælge billederne.
Skal billederne vises på internettet, skal de bære et lille mærke med teksten "Løven"
Som et led i at blive bedre har jeg valgt at fastsætte nogle priser, så der forhåbentlig kan blive råd til mere og bedre udstyr i fremtiden (:
Priser:
1 stk. CD med 25 billeder: 50,- (inkl. forsendelse)
Ekstra billede: 1,-
Send mig en mail via KONTAKT for at høre eller aftale nærmere. Jeg er bosat i Nordjylland.