Fotografering har egentlig altid været en af mine større interesser. Mit første kamera fik jeg julen 2001. Det var et almindeligt kamera, hvor billederne skulle fremkaldes. Derfor var det jo ikke helt så nemt at øve sig, som det er den dag i dag, hvor "kikserne" kan slettes forholdsvis hurtigt (;
I 2006 fik jeg mit første digitale kompaktkamera, som blev starten på en masse billeder! Det var et Olympus Mju SW 720. Inden jeg fik dette havde jeg "lånt" mine forældres, også Olympus, så jeg var lidt inde i brugen af et digitalt kamera (:
Der gik dog ikke lang tid før, jeg så småt begyndte at savne muligheden for at kunne lidt mere. Af den grund gik jeg i gang med at kigge mig omkring efter et D-SLR. Mange måneders overvejelse endte til sidst med et køb af et Canon EOS 450D, som jeg fik i april måned. Jeg har bestemt ikke fortrudt, og jeg nyder hver eneste gang chancen for at bruge det øjner sig - hvilket sker ofte (:
Indtil videre består mit "udstyr" af:
Olympus Mju SW 720
Canon EOS 450D
Canon EF-S 18-55 mm IS
Sigma 70-300 F4-5.6 Apo DG Macro