Navn: Mille
Født: 14.12.2000
Race: Dansk Svensk Gårdhund
Størrelse: 36 cm høj og vejer 5-6 kg. Hun er spinkelt bygget.
Køn: Tæve
Stamtavle: Nej, men begge hendes forældre har en i DRU
Temperament: Stædig, dominant = tror hun er en løve :b Men selvfølgelig er der også mange plus'er ved hende. Hun er frisk, fræk og altid legesyg. Da vi startede i DcH med hende spurgte vi "de kloge" om hvornår hun sådan ville holde op med at rende med vores sko osv. Vi fik et svar på at hun ville stoppe omkring 2-års alderen, for så ville hun være blevet voksen. Det hørte Mille tydeligvis ikke, for den i dag, render hun stadig rundt med skoene, går i papirkurven, kræver opmærksomhed når vi spiser, skælder ud når hun ikke må få sin aftensmad før os og mange flere irriterende, men skønne, charmerende ting :) Så snart hun ikke gør det, så fornemmer jeg det hurtigt, og så ved jeg, at der er et eller andet galt med hende
Desværre kan hun ikke så godt med børn, især dem under 8 og deromkring. Hun havde et par dårlige oplevelser med dem som hvalp, og det har desværre haft indvirkning på hende. Desuden er hun nok heller ikke blevet socialiseret helt godt fra opdrætters side. Vi har dog fundet en måde, så hun skal slippe for at blive lukket væk når der kommer mindre gæster. Så længe børnene lader hende være og ignorerer hende så går det fint. Vi fortæller børnene, at de kun må snakke med hende, hvis hun tager kontakt til dem. Indtil videre er det gået fint, så det er jo bare skønt
Beskrivelse: Rød og hvid. Opretstående ører. Hun har lidt små ar. De fleste er efter en slåskamp med en anden hund. Et ar ved snuden, er efter et frontalt møde med en spids gren
Et andet kendetegn er, at der er knækket noget af hendes højre hjørnetand efter en heftig kamp med en dalmatiner, der ikke ville undergive sig hende Heldigvis har det ikke været til gene for hende, og det har ikke været nødvendigt at gøre noget ved tanden.
Elsker: Hun elsker at lave noget. Hvad enten det er lydighedsarbejde, spor, agility eller tricks. Bare at der er guffer og opmærksomhed på spil, så er hun klar. Hun er meget lærenem, så det er jo dejligt at indlære nye ting med hende
At grave store huller er også en af hendes yndlingsbeskæftigelser. Sjovt nok bliver hun ved selvom musen, muldvarpen eller hvad det nu er, hun har hørt, er væk. Bare det at bruge poterne hurtigt og lave en ordentlig "fælde"
Hader: Noget af det værste hun ved, er besøg hos dyrlægen. Hun kan genkende indkørslen og vi må bære hende ind i hendes transportkasse, ellers får vi hende aldrig med. Det er en flink dyrlæge vi har, ingen tvivl om det, men som hvalp fik hun klippet en tå af, uden bedøvelse, så... Man forstår hende godt. Sprøjterne råber hun heller ikke ligefrem "Hurra" for
Livret: Pølser Frugt er hun egentlig også glad for. På sensommeren plukker hun selv hindbær og brombær ovre i skoven for at spise dem. Jeg er meget fascineret over at hun kan finde de modne og så plukke dem af lige så forsigtigt Ellers vil hun også gerne have alt andet hvad der kan spises. Hvis hun finder brød på vores gåture er hun der som en høg, og jeg skal i hvert fald ikke tro at hun vil slippe det igen Alt i alt kan man kalde hende en madglad hund, som vil gøre alt for at få noget