Alis Sindbjerg Hemmingsen

  • Blå er ikke bare blå.
    03-09-2013 09:21
    Hvis man med ”blå” mener den helt særlige blå nuance, som partiet Venstre har antaget i de senere år. I ved, den der blå, som har fået blandet en masse rødt i. Og bagefter er blevet bleg og svag. Den der blå, der slet ikke er blå, men…ja, lyslilla, så er det ikke noget for os. Vi foretrækker den klare blå farve.Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at Liberal Alliance er et ambitiøst parti. Et parti med klare holdninger. Et parti med faste principper. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi er et urealistisk parti eller et dagdrømmerparti. Vi kan sagtens forholde os til virkeligheden. Og virkeligheden er altså, at vi i dag er et lille oppositionsparti uden den store parlamentariske indflydelse. Men det betyder naturligvis ikke, at vi bare skal sætte os hen i et hjørne og vente på bedre tider. Vi arbejder hver dag fokuseret på at skabe et bedre velfærdsamfund, men det skal være et slankt og effektivt velfærdssamfund med lav skat og fokus på kernevelfærden og hjælpen til de svageste. Vi vil have et frit samfund. Regler, love og kontrol giver ikke bedre velfærd. Tværtimod, det giver dårligere og dyrere velfærd. Og så vil vi have et samfund med økonomisk vækst. Ambitiøst, men det var vel også det mindste du som skatteborger kunne

  • Frihed for mig er....
    03-05-2013 23:11
    Kampen for frihed er en af grundene til at jeg er medlem af Liberal Alliance. Liberal Alliance arbejder for at sikre den størst mulige grad af kommunalt selvstyre. Større frihed til den enkelte borger.I Liberal Alliance er vi overbeviste om, at kommunalbestyrelsen og den lokale administration er de bedste til at beslutte, hvad der er rigtigt for den enkelte kommunes udvikling. Der findes desværre alt for mange eksempler på utidig statslig indblanden i kommunalpolitiske anliggender. Blandt andet i form af endeløse krav til registrering og dokumentation på skole- og ældreområdet. Men også på kommunalt niveau træffes der en lang række beslutninger, der frarøver borgere og offentligt ansatte det frie valg og råderum. Det er min, og Liberal Alliances utvetydige holdning, at der i langt højere grad bør udvises tillid til, at kommunernes ansatte faktisk er kompetente til at udføre deres arbejde. De skal bare have lov til at prioritere de rette arbejdsopgaver frem for at bruge deres arbejdstid på at udfylde skemaer og opfylde dokumentationskrav. Og når det kommer til den enkelte borger, er det Liberal Alliances generelle kommunalpolitiske holdning, at kommunerne i videst muligt omgang skal stille ydelser til rådighed, så borgerne frit kan til- og fravælge de ydelser, der findes behov for. Det frie valg. Frihed betyder noget for mig. Hvad er

Peter Georg Harboe  | Tlf.: 87551930 | pgh1958@gmail.com