Nye indlæg

Begrav "Big Mother" og regeltyranniet så vi kan få arbejdspladserne tilbage til Vejle

15-11-2013 11:30

Byrådskandidat Alis HemmingsenSpørgsmålet er: Vil vi oprigtigt gerne have nye tilflyttere og arbejdspladser til Vejle Kommune eller er det bare noget man siger?

Og vil man oprigtigt gerne arbejde med at gøre kommunen mere erhvervsvenlig?

Endnu engang er der et kedeligt eksempel på, at der i den grad er brug for et parti som Liberal Alliance i Vejle Byråd til at rydde op i rigide, uforståelige og ubøjelige regler og til at rette op på det elendige forhold der er til erhvervslivet .

Sagen er nemlig den, at Freja Nordentoft ønsker at købe hus i Grejsdalen og i den forbindelse ønsker hun at åbne en butik som skal sælge unikke varer til boligen m.m. Umiddelbart ville man tænke: fedt at hun bosætter sig i vores kommune og dejligt at hun gerne vil være med til at skabe vækst og nye muligheder for Vejle. Men fordi hendes kommende hus ligger 200 meter fra by zonen kan dette ikke lade sig gøre.

Freja kunne ikke forstå at det ikke kunne lade sig gøre og kontaktede derfor den såkaldte erhvervsguide – Brian Holmer. Et ekstra bureaukratisk led som i sidste ende bare har ageret koordinator. Han har intet gjort for at fremme hendes sag . Han har sendt hende svaret fra kommunen hvor der står ”Det kan ikke forventes at vi vil give en landzonetilladelse”.

I dag er der en frisørsalon i bygningen hvor hun gerne vil etablere en butik. Frisøren har ligget der i mange år. Så hun skal ikke engang gøre noget ved bygningerne. Sagen er også den, at Freja i dag også er arbejdsløs. Her er et menneske der står på spring til at blive iværksætter og tage et ansvar for at komme videre i livet. Hun vil gerne bestemme over eget liv.

Det er vigtigt at virksomheder og iværksættere ikke bliver mødt af ringe service samt bureaukrati og regler, der tager tid og energi fra det væsentlige: nemlig at drive virksomhed. De skal derimod mødes med forståelse og opbakning, sikres gode rammevilkår og forhold.

Gode vilkår for erhvervslivet er altafgørende for at skabe vækst og velstand, der igen er forudsætningen for velfærdssamfundet. Vi skal have skabt et erhvervsklima der kan være med til at sikre den fortsatte velfærd for Vejles borgere. Vi skal værne om og styrke vores lokalsamfund. Det gør man altså ikke ved at have tåbelige planlægningslove og regler der forhindrer iværksættere i at skabe vækst og nye muligheder

Generelt er der skabt en kultur, hvor man vil lovgive sig ud af alle udfordringer. En kultur som først og fremmest udspringer af, at politikerne fuldstændig har mistet troen på, at den enkelte er i stand til at tage vare på sit eget liv. Selv når det kommer til moral, forsøger politikerne at højne denne med lov og ret.

Denne kultur vil Liberal Alliance gøre op med. Vi har ikke brug for Big Mother eller regletyranniet til at belære os om, hvordan vi skal leve vores liv - det ved vi nemlig bedst selv.


Kommentarer

  • #1
  • AbobNicfoepido
    29-08-2017 18:54
    By dealing together, two of you can address problems of self-esteem and mutual trust. Core maca from the supplier energetix can be an herb that tests quite well for a number of males.


  • #2
  • Ahu
    29-09-2014 11:50
    Hi Pablo, wir freuen uns fcber jede Anmeldung, die wir schon im Voraus fcber die Website beeommkn, weil wir dadurch einen besseren dcberblick haben und auch z.B. Namensschilder vorbereiten kf6nnen.Wenn du aber noch nicht genau weidft, wann du kommst, kannst du auch spontan mitmachen.Viele Grfcdfe,Katharina http://ffkqnca.com [url=http://ctbaya.com]ctbaya[/url] [link=http://shtsieuzfd.com]shtsieuzfd[/link]


  • #3
  • Charlotte
    22-09-2014 21:47
    I would like to say, your stuff is FANTASTIC.I often wonder what it would be like to dvieoscr someone as creatively inclined as myself, perhaps this is that sensation, who knows.. It was rather spooky looking at those sketches you did for But that was [yesterday] , since I could recognize very similar ways that I would brainstorm/sketch just from those sketches. Well anyway I have a proposition for you, if you ever want to collaborate with a piano composer, then feel free to contact me. You can check out my stuff on youtube, I think you'll be impressed Good luck with whatever you're working on!


  • #4
  • Preben Schnoor
    18-11-2013 13:49
    nu skriver du i Grejsdalen, skal det tages bogstaveligt. At Freja ønsekr at starte virksomhed et eller andet sted på Grejsdalsvej?

    mvh
    Preben Schnoor


1 

Skriv en kommentar

Peter Georg Harboe  | Tlf.: 87551930 | pgh1958@gmail.com