Redaktør Nick Allentoft fra internetmagasinet "denoffentlige.dk" bad om mine indtryk fra borgermødet som Klemt havde arrangeret

 

 

Det var meget interessant at høre indlæggene. Her er mine indtryk:

 

Jeg hørte at nogle kommuners sagsbehandlere havde "ophævet tavshedspligten" at de lyver om at have sendt breve, at de noterer andet ned end det der er aftalt mundtligt  og at de ikke svarer på henvendelser.  Og så var der 3-5-8 års sagsbehandlingstider. Hvad har vi lige gang i?

Det var ikke til at høre om det var specifikt for Vejle eller generelle eksempler.

 

Stig Gerdes brugte argumentationen om retfærdighed. At der ikke er retfærdig behandling i kommunerne. Og det argument virker mærkeligt på mig. Det er aldrig retfærdigt at nogle rammes af sygdom, ulykke, lidelse og jeg tror at vi må fjerne ordet i debatten. Livskvalitet har ikke noget at gøre med om du har fået din retfærdige andel. Så værdig behandling ja, løsninger ja, livskvalitet ja, men retfærdighed?

 

 

Hvis vi fortsætter ned af den sti som jeg hørte om tirsdag aften, må jeg bare sige, at så ser jeg at konflikten mellem kommunernes embedsmænd og dem med behov for hjælp vil spidse fortsat til, på begge sider vil man inddrage specialister, bisiddere, jurister, partsrepræsentanter, ministerier, menneskerettighedsgrupper osv. osv.

Så ender vi med at læger og andre specialister udfylder et langt spørgeskema ind i en kommunal regeldatabase.  På baggrund af spørgsmålene vil der så komme et print med den støtte som ansøgeren kan få i den lokale kommune. Det er den ene vej. Lad os kalde det "Velfærdsamfund på en algoritme".

 

Den anden vej skal udvikles snart, og går på, at vi må melde ud, at der skal findes individuelle løsninger med de kræfter, som den enkelte kan stille med. Så vi kommer til at "vende argumentationen" - hvad kan dem med hjælp behov selv skabe af løsninger med egne ressourcer og  - hvis kassen var helt åben - hvad ville beløbet være?  Det ville ikke være standardløsninger, der ville komme, det ville individuelle løsninger, nogle ville måske flytte, nogle bygge om andre købe særligt udstyr. Selvfølgelig er kassen ikke helt åben - så der ville skulle laves aftaler mellem en sagsbehandler og den med behov for hjælp. Og begge parter måtte tage et ansvar. Måske ville der være mulighed for at noget af sagbehandlingen lå privat, så vi fik nye ideer og konkurrence ind i løsningerne.

Det ville være et "Bæredygtigt velfærdssamfund"

 

For det nuværende ser jeg, at man i Vejle har mange fagudvalg og det betyder mange afdelinger og mange interne grænser som sinker sagsbehandlingen.

Og så skal vi have konkurrence mellem enheder og ikke alt opfundet og driftet i kommune-regi.

 

Det var indtrykkene - se også