Det kommer nok ikke som nogen overraskelse at jeg gerne ser, at skatterne og afgifterne, dels nationalt men også lokalt, bliver sænket væsentligt. Mange, uanset politisk ståsted, stiller sig på bagbenene når det bliver nævnt. Men hvorfor egentligt?

At sænke skatter og afgifter er en rigtig god ide og det er der tre væsentlige grunde til: Staten fylder for meget i vores samlede økonomi og spørgsmålet er hvorvidt det også går i fremtiden, vi har svært ved at klare os i konkurrencen med andre lande - men mest af alt fordi lavere skatter leder til øgede skatteindtægter

Staten fylder 70% af vores samlede økonomi, spørgsmålet er: går det også i fremtiden?
Staten fylder nu op mod 70% af vores samlede økonomi. Danmark har en befolkning på 5.5 millioner. Heraf er 2.1 millioner på overførselsindkomst (pensionister, SU, arbejdsløse, kontanthjælp etc.), 800.000 er ansat i stat og kommune og ca. 1.7 millioner mennesker er ansat i det private erhvervsliv. Eller for at opsummere lidt mere direkte: 1.7 millioner menneskers produktivitet skal betale den fulde regning for 5.5 millioner borgere. Men kan den det –– også i fremtiden?

Vi har en række udfordringer som vi skal være enige om skal løses. For det første har vi brug for at få så mange som muligt i arbejde. Dels fordi flere folk i arbejde = færre folk på forsørgelse (og dermed færre udgifter til stat og kommune). Men også fordi det at være i arbejde = inklusion i samfundet.

Herudover skal vi have så meget som muligt for de penge, vi som borgere investerer i stat og kommune. Dvs. at vi uden at diskutere fordelingspolitik og lign som min. bør kunne enes om at jo bedre stat og kommune er til at strukturere, indkøbe og levere de ydelser som tilbydes borgerne –– jo mere får vi for pengene. For det tredje har vi brug for at få skabt de rammer der skal sikre at de to første målsætninger kan opfyldes. Dvs. at skabe de bedste forudsætninger for et produktivt samfund med job til alle og en administration i stat og kommune, der er effektiv og målrettet.

Vi har svært ved at klare os i konkurrencen med andre lande
Det er 15% billige at producere sine varer i Sverige end i Danmark. Det er 25% billigere i Tyskland. Og det er 40% billigere i Polen. Hvad skal retfærdiggøre at producere i Danmark? Vi er hverken dygtigere, bedre uddannet eller flittigere end folk i andre lande. Bare dyrere. Hvorfor? Det enkle svar er skatter og afgifter.

Kigger man på jobskabelse så bør det være åbenlyst for enhver at det er svært at skabe og bevare danske arbejdspladser når vi ikke kan konkurrere med landene rundt om os. Høje skatter og afgifter fordrer høje lønninger –– der skal jo være nok både til at sætte mad på bordet, betale husleje –– og betale skat og afgifter.

Det er en ond cirkel: Højere skatter og afgifter leder til tab af job. Og resultaterne sætter sig igennem overalt: Dagligvarer er 39% dyrere i Danmark end i EU som et hele (pga høje skatter, afgifter og lønninger) og folk spiser mindre ude (fordi lønningerne plus moms gør det for dyrt at gå på restaurant).

Men hvad ville der egentlig ske hvis vi med ét slag sænkede skatter og afgifter dramatisk –– nok til at komme under f.eks. Tysk niveau? For det første ville folk få øget deres købekraft. Når man nedsætter skatter og afgifter bliver ting som dagligvarer, energi, transport, husleje mv. billigere.

For det andet ville virksomhederne have nemmere ved at konkurrere og ved at skabe job. For når skat og afgift er lavere er brutto-omkostningen pr. ansat lavere selv om den ansatte får udbetalt det samme efter skat. Effekten af dette er vækst og nye job –– og denne vækst ville jo blive stimuleret af den meget enkle mekanisme at det bliver nemmere at tiltrække investeringer, når virksomhederne kan tilbyde en bedre forrentning –– og det kan de jo, når skatter og afgifter er lavere.

Lavere skatter leder til øgede skatteindtægter
Kigger man f.eks. på Sverige har det vist sig at de senere års svenske skattelettelser har ledt til øgede skatteindtægter. Årsagen er den meget enkle at lavere skat og afgifter skabte flere job således at folk kom ud af forsørgelse (som er en udgift for staten) og ind i et job, hvor de nu bidrager med skattebetaling til staten.

Hvis vi er enige om at stat og kommune altid skal være så effektive og påpasselige med borgernes penge som overhovedet muligt, så bør man jo også overveje i hvilket omfang det med smartere indretning kan lade sig gøre at få mere for pengene. Der skal simpelthen leveres mere for mindre. Ifølge OECD er den danske offentlige sektor kun halvt så effektiv som den private. Dvs. at vi kører i ca. halvt tempo når vi kigger på hvad den offentlige sektor får ud af pengene.

Er det fordi de offentligt ansatte er dumme eller udygtige? Nej. Slet ikke. Det er fordi vi gennem mange år har opbygget en række ufatteligt komplekse og ikke særligt effektive administrationsrutiner. Vi kontrollerer og efterberegner alt stort og småt ned i mindste detalje. Ufattelige mængder af penge nedsænkes i skemaer, beregninger, rapportering, udvalg, kommissioner, styrelser etc. etc.

Det er hamrende ineffektivt –– og ikke nemt at komme til livs. Men det er dumt og det koster os alle meget dyrt. Et opgør med bureaukratiet, behandlersamfundet, klientgørelsen af den almindelige borger, den generelle ineffektivitet, uviljen til at konkurrenceudsætte ydelser mv. er i allerhøjeste grad tiltrængt. For vores alles skyld. Faktisk kan det modsatte vise sig at være tilfældet: For en stat og kommune der er drevet effektivt og målrettet med klare prioriteter vil i realiteten kunne levere mere til borgerne for færre penge end i dag –– og selv de mest udsatte som f.eks. kontanthjælpsmodtagere vil jo have fordel af at få styrket deres købekraft gennem lavere skatter og afgifter.

Jeg synes vi alle – uanset politisk ståsted – har et fælles ansvar her. Og det første vi bør gøre i Vejle er at fjerne dækningsafgiften gradvist.

Hvis du synes at det jeg skriver er godt, så husk at du kan stemme på mig til byrådsvalget i Vejle den 19. November 2013.