Nye indlæg

Et godt erhvervsklima handler om forståelse

Skrevet af Alis Sindbjerg Hemmingsen, kandidat til byrådsvalget i 2013
03-09-2013 13:49

ErhvervsfremmeHalvdelen af de virksomheder der henvender sig til teknisk forvaltning i miljøspørgsmål og 1/3 af de virksomheder der henvender sig i forbindelse med byggesager får ikke den sagsbehandling de havde forventet.
(kilde: analyse af Trekantområdet Danmarks erhvervsklima 2012, dansk erhvervsfremme).

Efter min mening er det slet ikke tilfredsstillende.

Det er vigtigt at virksomhederne ikke bliver mødt af ringe service samt bureaukrati og regler, der tager tid og energi fra det væsentlige: nemlig at drive virksomhed. De skal derimod mødes med forståelse og opbakning, sikres gode rammevilkår og forhold.

Vejles erhvervsvenlighed ligger på en 59. Plads. Og meget kan gøres. Man kan f.eks. kigge på hvad den hurtigste kommune gør. De behandler i gennemsnit byggesagerne på tre dage. I nogle kommuner tager det mere end to måneder. At det tager så lang tid skyldes i mange tilfælde, at kommunerne mener, at der er tale om mangelfulde ansøgninger fra virksomheder og borgere. Derfor er der behov for at facilitere processen omkring indhentning af byggetilladelser.

Som kommune skal man også sikre at regningerne bliver betalt til tiden. Mange virksomheder oplever, at det offentlige ikke overholder betalingsfrister. I Liberal Alliance ønsker vi at gøre op med den dårlige behandling af de private virksomheder for virksomhederne skal ikke fungere som kommunernes kassekredit.

Helt konkret vil vi i Liberal Alliance udvikle en servicemodel for kommunen med klare mål indenfor f.eks. institutionernes åbningstid, sagsbehandling, byggetilladelser, betalingsfrister etc. Det skal synliggøre hvordan mål og indsats hænger sammen, både for politikere, borgere og medarbejdere, så det bliver et godt arbejdsredskab til at arbejde med proces optimering og medarbejderudvikling.

Gode vilkår for erhvervslivet er altafgørende for at skabe vækst og velstand, der igen er forudsætningen for velfærdssamfundet. En personlig stemme på mig til byrådsvalget er således også en stemme på at Vejle kommune får en servicemodel der kan være med til at sikre et godt erhvervsklima. Et erhvervsklima der kan være med til at sikre den fortsatte velfærd for Vejles borgere.

Sæt dit kryds perosnligt ved mig: Alis Hemmingsen!

Alis Hemmingsen


Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Peter Georg Harboe  | Tlf.: 87551930 | pgh1958@gmail.com