I Liberal Alliance har vi friheden som ”ledestjerne”

Skrevet af Alis Sindbjerg Hemmingsen, kandidat til byrådsvalget i 2013
03-09-2013 12:57

Ledestjerne
I Liberal Alliance ønsker vi et friere og rigere Danmark.


De andre partier har 1900-tallets velfærdsstat som ledestjerne. Vi har ”friheden”. Vi vil have et velfærdsamfund, men det skal være et slankt og effektivt velfærdssamfund med lav skat og fokus på kernevelfærden og hjælpen til de svageste. Vi vil have et frit samfund. Regler, love og kontrol giver ikke bedre velfærd. Tværtimod, det giver dårligere og dyrere velfærd. Og så vil vi have et samfund med økonomisk vækst.

Hvorfor skal vi altid diskutere, hvordan den danske lagkage skal fordeles, i stedet for at bruge tid på at gøre den større – hvis vi giver den lov. Ja, det kan faktisk lade sig gøre at få et fair, velfungerende og ordentligt velfærdssamfund for færre penge.

Men vi kunne jo prøve at se på nogle af de lande, der minder mest om Danmark og så sammenligne dem med os selv. På det ene område efter det andet kommer Danmark ud som taber, også når vi sammenligner med andre små europæiske velfærdssamfund.

Så kunne man, hvis man var socialist - det er jeg heldigvis ikke, men hvis man var - så kunne man forfalde til at tro, at det er fordi, at de andre lande kradser flere penge ind? Men nej, mens Danmark taber konkurrencen, når det handler om alt fra læsefærdigheder til uddannelsesniveau, røverier, indbrud og boligstandard er der et sted, ET STED, hvor vi kommer ud som suveræn vinder:

Danmark har det højeste skattetryk!


Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Peter Georg Harboe  | Tlf.: 87551930 | pgh1958@gmail.com