Bragt i Vejle Amts Folkeblad den 19. august 2013:

Der er nogen, der gerne vil bilde folk ind, at vi i Liberal Alliance kun er interesserede i penge og ikke har forstået, at kulturelle forskelle på udlændinge og danskere kan udgøre et problem. Det er ikke rigtigt. Vi har faktisk blik for kulturens betydning for et samfund.

Det betyder noget for et samfund, hvordan folk praktiserer deres religion. Det betyder noget for et samfund, om den religiøse praksis er aggressiv over for omverdenen - eller åben over for omverdenen.

Men vi husker også, at dét, der først og fremmest betyder noget for, om mennesker kan leve fredeligt sammen, er hvordan de bliver mødt. Om de bliver mødt af et samfund, som forventer noget af dem - eller om de bliver mødt med lommepenge fra det offentlige, så de kan isolere sig lige så meget, de vil, i deres egne små ghettosamfund. Uden at skulle gøre sig umage for at blive en del af det samfund, de nu er kommet til.

Uanset hvilken religion eller kultur, man har med i bagagen, så skal loyaliteten være der til det nye samfund og de nye landsmænd, som man lever sammen med, og som ens børn går i skole med, og som ens børnebørn vil komme til at lege med. Selvfølgelig må man gerne tage sin religion med sig, sin smag med sig, sit temperament med sig. Det vigtigste - det afgørende - er den dybe følelse af at have en fælles skæbne.

Om at være der for hinanden, hvis ulykken er ude - i det samfund, man er kommet til.

At man f.eks. ikke medvirker til at piske en stemning op imod sine landsmænd, hvis dele af verden står i brand på grund af tegninger i en dansk avis. At voksne og ansvarlige mennesker i boligblokken finder sammen om at bremse blokkens unge, hvis de har fået den idé, at der skal sættes ild i gaderne andre steder i byen hver nat. At man gør en indsats for at begrænse kriminalitet, også selvom den begås af ”ens egne” mod ”de andre”.

I Liberal Alliance har vi forstået, at vi hverken gør det danske samfund eller indvandrerne og deres efterkommere en tjeneste ved at dele rundhåndet ud af penge fra det offentlige, så man ikke behøver at gøre sig umage for at passe ind i det danske samfund. Det handler mindst lige så meget om at anspore mennesker i det her land – uanset hvor de kommer fra - til at gøre sig umage med at have et godt forhold til deres omgivelser.

Det skaber samhørighed og respekt, når alle ved, at pengene ikke kommer af sig selv, men at man skal opføre sig ordentligt over for sine medmennesker. Og det skal kunne svare sig at arbejde, frem for at hæve et hjælpende beløb fra staten. Det handler om at højne livskvaliteten hos folk. For man bliver lykkeligere af at være i arbejde, have kolleger, bruge sig selv, have noget at stå op til om morgenen. Vi er ikke ude på at tage selvrespekten fra folk på kontanthjælp. Vi vil give dem den tilbage!