Folkemøde eller borgmesterens møde?

Skrevet af Alis Sindbjerg Hemmingsen, kandidat til byrådsvalget i 2013
07-08-2013 12:05


Bragt i Vejle Amts Folkeblad (debatsiderne) den 13. juni:

Den 17. Juni afholder Vejle Kommune, med Arne Sigtenbjerggaard i spidsen, et folkemøde i Vingsted Hotel og Konferencecenter. Umiddelbart tænker man jo at det lyder som et godt initiativ og her får borgerne virkelighed mulighed for at komme til orde i forhold til kommuneplanen.

Desværre bliver man lidt overrasket når man ser agendaen. Den er spækket med underholdning af alle mulige slags og giver, på trods af at det varer i næsten 4 timer, kun mulighed for at debattere i sølle 40 minutter. Fra en sal.

Jeg synes ikke at agendaen er tilrettelagt så den inddrager borgeren i debatten. Agendaen synes at være tilrettelagt således at den giver borgmesteren en mulighed for at sige at der blev holdt et møde og herudover giver det ham en mulighed for at fyre en masse af borgernes penge af på underholdning. Det er vel ikke fordi at man ønsker at blive underholdt at man møder op til et folkemøde men fordi man ønsker indflydelse?

Det ville klæde borgmesteren at begynde at forholde sig kritisk til de arrangementer som embedsværket får stablet på benene og stille krav om at borgerne bliver inddraget og ikke underholdt.


Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Peter Georg Harboe  | Tlf.: 87551930 | pgh1958@gmail.com