
1) I Liberal Alliance kæmper man for den personlige frihed
Partiet kæmper for den personlige frihed. Danmark har i høj grad brug for et parti, som vil give borgerne ansvaret tilbage. Jeg vil gerne selv bestemme over mit liv – og det giver Liberal Alliance mig lov til.
Smålighed, ensretning og ligemageri er det modsatte af liberalt frisind. Den speedprintende lovmaskine søger hver dag at knægte netop friheden, frisindet og det personlige ansvar. Hvis vi ikke bliver ved med at råbe op om det, vil udviklingen fortsætte og fortsætte i det uendelige, indtil vi alle er blevet perfekte, sunde, gennemregulerede og frem for alt fuldstændig ens borgere, som kun lever for at opfylde statens mål.
2) Liberal Alliance ønsker at initiativet skal tilbage til den enkelte borger
I Liberal Alliance kæmper man for at få initiativet tilbage til den enkelte borger. Dette sker kun ved større personlig frihed, mindre offentligt bureaukrati, mindre skat og bedre rammer for vækst i den private sektor. Kun på den måde får vi alle lov til at "stå på tæer" og blive det allerbedste, vi kan – til gavn for os selv og vores fælles fremtid.
3) Liberal Alliance er reform orienterede
Hvis vi vil overleve som en fri og velstående nation, er det nødvendigt med en modernisering af det danske samfund. I Liberal Alliance er det et politisk mål at gennemføre de nødvendige reformer og forandringer. Man er parate til at føre den liberale vækstpolitik, der er forudsætningen for vækst, folkelig velstand og social sikkerhed.
4) Liberal Alliance har modet og fokus til at gennemføre de nødvendige reformer
Danmark står overfor nogle gevaldige udfordringer. Konkurrenceevnen er forringet dramatisk, og innovationen i samfundet er stort set ikke-eksisterende. Liberal Alliance tør pege på de nødvendige reformer. Liberal Alliance er det eneste parti, der fastholder fokus. I Liberal Alliance siger man det man mener, også selvom det er upopulært. Det er forfriskende og nødvendigt.
5) Liberal Alliance står for simpel og pragmatisk tænkning
Jeg støtter Liberal Alliance, fordi vi har brug for simpel, pragmatisk tænkning - særligt hvad angår lovgivningen. Dansk politik handler efterhånden kun om forbud og begrænsninger, og der bliver hele tiden lavet nye love. Nu – og i fremtiden - er der brug for os som det borgerlige Danmarks isbryder. Som dem, der rusker op i de etablerede dogmer. Som dem, der viser nye veje – dér, hvor de andre ikke tør gå. Som dem, der kunne sikre, at der var et sted at søge tilflugt - når de andre svigtede.
6) Liberal Alliance vil fordele rigdom og ikke fattigdom
I Liberal Alliance ønsker man at fordele rigdom og ikke fattigdom. At være liberal handler i høj grad om at bekymre sig om de undertrykte – en bekymring om alles frihed - om alles muligheder. Selv om man ofte vil skyde partiet det modsatte i skoene. Efter min mening er frihed det eneste gode, som der bliver mere af - når det bliver delt. Socialismen har ikke patent på godhed.
7) Liberal Alliance ønsker at skabe Mere velfærd gennem skatte og afgifts lettelser
Danmark fungerer ikke, som Danmark burde fungere. Vi er Europamestre i skattetryk. Vi har den højeste moms i Vesteuropa. Vi har de højeste energipriser i Europa. Som borgere i den danske stat får man simpelthen for lidt for pengene. Jeg vil kæmpe for frihed. Der er ikke frihed, hvis der ikke også er økonomisk frihed. Danmark har brug reformer og lavere skat, for hvis vi ikke handler i dag, bliver Danmark et fattigt land i morgen.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg