|
|
Advarsel :-)
Hvis du er en del af det danske sundhedssystem, vil jeg godt advare dig mod at læse dagbogen her på min hjemmeside. Jeg har været kritisk over en del forhold undervejs i min sygdom, og selv om en del kritik sikkert preller af på dig, kan du godt risikere at blive lettere opbragt, men jeg har saftsusemig ret! Som skatteyder har jeg også lov til at påpege økonomiske dumheder i dét system, jeg er med til at betale for, og når man både kan spare penge OG tid for patienterne - hvad er der så at betænke sig på?
|
|
Velkommen til min hjemmeside om sygdommen "insulinom"
Formålet med hjemmesiden var oprindeligt at holde familie, venner, bekendte opdaterede på min sygdom. Nu hvor jeg er rask, vil den mest fungere som information til andre (nye) interesserede. Før du læser videre vil jeg bede dig bemærke, at det er en personlig beretning og ikke en lægefaglig info-side. Jeg ville have ønsket at finde en side som min egen, da jeg begyndte at få symptomer - så hvis du kan bruge noget af dét, jeg skriver - så bliver jeg glad! |
|
Idag ved jeg, at jeg er normal....... og jeg føler mig normal. Meget ligesom alle andre, med mine særpræg naturligvis. Det vidste jeg bare ikke før min diagnose! Jeg følte mig så forkert. Jeg syntes, det var pinligt, når jeg ikke kunne holde en slankekur. Intentionen var god nok, jeg kunne starte ud om morgenen med morgenmad, men jeg var stadig ved at dø af sult, når jeg havde spist det halve stykke knækbrød til formiddagsmad..... og det var jo ikke bare sult, jeg følte. Det var en følelse af at trænge så kraftigt til mad (og kulhydrater), at hele min krop satte i bevægelse efter at få noget mad. Mine omgivelser kom med bemærkninger. Min søde dejlige mor, som ellers aldrig nægtede mig noget fx. Min søster.... Det sved. Og jeg vidste virkelig ikke, at der var nogen anden grund til min krops krav end uhæmmet overspisning. Det MÅTTE da være psykisk?????? Det var det altså bare ikke. |
|
Livet efter operationen
Jeg er tilbage i mit gamle liv, alt føles normalt igen, og jeg kan spise, som jeg har lyst. Jeg spekulerer ikke over, hvad jeg spiser..... taber mig langsomt og i "ryk", men jeg tager IKKE på. Det er sjældent, at jeg tænker ret meget over min liv som insulinom-patient. Tænk sig, at for 2 år siden fyldte den åndssvage knude hele mit liv!
Jeg er meget ydmyg og taknemmelig for, at jeg fik tilbudt en kikkert-operation pga. mit helbred, og at man ville bruge særlige ressourcer på mig for at give mig den bedste behandling. Det kan jeg aldrig takke lægerne på Riget nok for. Og det skal stå på forsiden! |
|
