Barfod?
Der er mange diskussioner i øjeblikket om barfodstilværelsen eller ej. Det har længe været praksis at heste blev skoet pga hestens brug, men en del heste har sko på pga manglende hovpleje og deraf dårlige hove. Der er en stor del af hestene i Danmark der kunne undvære sko såfremt der blev ofret lidt mere tid og energi på den fornødne hovpleje. Men det kræver et samarbejde mellem ejer, smed/hovplejer og dyrlæge. Ofte er der flere der skal drages ind over, kiropraktor, agronom/foderkonsulent, sadelmager, berider og det kan måske gøre det uoverskueligt for mange hesteejere.
Men som skrevet under metoder så er der mange faktorer der skal overvejes. Noget som man ikke må glemme er hesteejeren eller brugeren af hesten. Hvis vedkommende ikke er parat til at tage de hensyn til hesten, så er hesten bedst tjent med den beskyttelse en sko giver.
Viden og forskning om sko
Teorien om at heste har det bedre uden sko har været kendt længe. I Danmark har dyrlæge Hans Henrik Smedegaard i samarbejde med ingeniør Søren Vindris fra DTU, lavet nogle forsøg med hesteskos egensvingninger, støddæmpning med og uden sko, samt hesteskoens indflydelse på hovmekanisme osv. Resultaterne her var ret tydelige, sko hæmmer den del af hovens egen mekanisme og støddæmpning. Anslagt mod underlaget mangedobbles med sko på hvis hesten bevæger sig i hurtige gangarter på asfalt, det må derfor frarådes at trave/galopere på asfalt med sko på.
Der er også ældre forsøg udført af Luca Bein og Bracey Clark der har vist skos ulemper.
Sko giver ofte over tid en vis forsnævring af hovene (Smedegaard). Sko forhindrer som oftest strålen at have kontakt til underlaget hvorved den elastiske strålepude ikke bruges og derved støddæmpningen formindskes og hoven forsnævres (Bowker). Sømhuller svækker hovvæggen og leder svamp op. Dette ses som sorte huller efter afskoning, på lyse hove kan det ses sorte pletter i hovvæggen hvor sømmene går ud igennem. Separation af den hvide linie, hulvæg, løsvæg samt white line disease ses oftere på heste med sko, og på heste der går for længe mellem beskæringer.
Almindelige sko, parallelskoen giver skadelige egensvingninger i området omkring hovsenbensregionen (Smedegaard), derfor har den runde sko eggbarskoen ikke disse egensvingninger (Østblom, Smedegaard).
Plastiksko dæmper anslagstiden mod underlaget og giver derfor mindre stød op igennem benene. Modstandere af disse siger at de bløde matereialer griber fat i underlaget og bremser hesten for hårdt hvorved der opstår skader i knæ blandt andet (redaktionen skal lige finde forsøgene).
Den store forklaring på sko ikke sko ligger grundlæggende i hestens nærmiljø og en hyppig anatomisk korrekt beskæring. Skos primære funktion er at beskytte mod slid og beskytte sål, stråle og indre strukturer mod tryk fra underlaget, men hoven bliver ikke sundere og stærkere af det. Den rette hovpleje og miljø genopretter hovene, så de får den facon, væksthastighed og styrke til at klare ridningens strabadser. Jo sundere hoven er (eller bliver) jo mindre behøver den beskyttelse mod slid af sko/boots.
Anden beskyttelse af hovene og en lempelig overgang til barfod
I overgangsperioden anbefales at bruge beskyttelse til når man skal ud og ride. Her er der mange typer boots, der er velegnede. Boots har den fordel at de kun skal på når hesten skal rides, resten af tiden kan de gå barfodet. Er hovene i meget dårlig stand pga. afbrækkede hovvægge eller andet kan man bruge kunsthorn eller limsko. Det er vigtigt at være opmærksom på vælge det rette tidspunkt for afskoning så ømheder undgåes:
Det skal ikke gøres op til barfrost
Det er ikke hensigtsmæssigt på ponyer/ heste med tendens til overvægt/forfangenhed at gøre det i græsningssæsonen
Det skal ikke gøres efter en lang beslagsperiode. Hoven bliver lettere øm hvis det er længe siden sidste beskæring/skoning.
Ved den mindste tvivl hav en dyrlæge i baghånden, der har vurderet hesten inden.
... Se mere på www.sundehove.dk