Da jeg selv har en knabstrupper, og synes at disse heste er meget specielle og flotte, synes jeg at jeg ville skrive lidt info om racen.
Så her kan du læse om knabstrupperens historie, beskrivelse osv..
Type: Let hest
Oprindelse: Danmark
Udbredelse: Danmark og Tyskland
Blod: Varmblod
Egenskaber: Ridehest, dressur og alt brug
Temperament: Samarbejdsvillig, harmonisk, lærenem og intelligent
Farver: Plettet/blommet, men ses også i rene farver; brun, hvid, sort og lign.
Stg: Findes både som hest og pony
Beskrivelse:
Knabstrupperen har ofte spættet bagkrop eller pletter på hele kroppen - mange forskellige farver. Det er en ret kompakt hest, stærk og muskuløs, højt ansat hale - ofte sparsom man & hale. den har tit stribede hove, langt hoved med konveks profil. Kropsbygningen varierer alt efter hvilken type knapstrupper der er tale om, og om der er tale om hest eller pony.
Historie:
Knabstrupperracen blev skabt på det danske gods Knabstrup i begyndelsen af 1800-tallet, da en officer, ved navn Major Luun, så en slagter fra Holbæk, "Slagter Flæbe", piske løs på en plettet hoppe, uden at hoppen syntes at tage sig synderligt af det. Majorens nysgerrighed var vakt, og han gav sig i snak med slagteren, der fortalte at han havde købt hoppen af en spansk officer. Majoren købte derefter hoppen, i 1812, og opkaldte den efter slagteren.
Hoppen blev mor til talrige afkom, og hendes søn, Flæbehingsten, efter en gul Frederiksborger, var en meget populær avlshingst. Det fortælles at han havde over 20 forskellige farver, og i øvrigt var en særdeles velskabt hingst med meget god overlinie og en let og kraftig bevægelse. Alle hans fterkommere havde i flere led højst forskellige farver. De havde et fælles præg i lød og ikke mindst i egenskaber, der gjorde dem til Knabstruppere.
Avlens storhedstid var fra 1840- 1870, hvorefter der fulgte en lang periode, hvor føllene ikke var plettede, uden det dog forringede deres egenskaber. Efter en brand på Knabstrup i 1890 indebrændte 22 heste - fortrinsvis avlshingste. Avlen blev herefter søgt videreført på de overlevende, og avlsmateriale i fremmed eje. Først efter 1897 blev der atter født plettede heste på Knabstrup, dog med et stadig grovere præg.
Knabstrupperhestene var kendt for deres store energi og dristighed og intelligens. De var ikke ubehagelige og var ikke disponeret for fejl som krybbe-bider eller vindsluger. Deres gode træning og deres arvelige egenskaber gav dem fine resultater, selvom de sjældent var på stald men mest gik ude, hvilket gav dem en hvis robusthed. Knabstrupperhestene blev også meget gamle. Den oprindelige knabstruppers klassiske bygning gjorde den velegnet til dressur, herunder de sværeste øvelser fra den høje skole.
Racen har gennem de senere år fået en renæssance, især pga. de særlige farver, der slår igennem uanset type. Moderne avlere har derfor i vid udstrækning benyttet Knabstruppere til farvebaseret avl.
I 1971 stiftede man ”Knabstrupper foreningen for Danmark”, der har til formål at bevare samt fremme knabstruppere af ride- og køretype i alle størrelser. Gennem ”Knabstrupper foreningen for Danmark”, der bl.a. også står for registrering samt stambogsføring af danske knabstruppere, arrangeres der kåringer, afkomsfremstilling og lign.
Avlen er i dag delt op i flere sektioner. En ridesportstype: En storrammet og harmonisk hest af god dybde og bredde, en klassisk ridetype: der er elegant, harmonisk med god muskelfylde og består af tre lige store kropsdele, tilstræbt kvadratisk og en muskuløs kropsbygning med god dybde og bredde. Derudover avles der både knabstrupper ponyer og miniature knabstruppere inden for avlsforbundet.
Billeder:
