Frenderupgård
 

Økologi og Dyrevelfærd

I produktionen følges de økologiske regler fastsat af staten og Økologisk Landsforening.
 
Økologireglerne siger blandt andet, at:
  • markerne skal dyrkes uden brug af kemiske sprøjtemidler og kunstgødning.
  • dyrene skal fodres økologisk.
  • dyrene skal have daglig motion.
  • dyrene skal have strøelse at ligge i.
  • dyrene skal på græs om sommeren.
  • dyrene ikke må behandles forebyggende med medicin.
 
Vi prioriterer dyrevelfærd højt på Frenderupgård. Derfor lader vi småkalvene gå sammen to og to i en hytte med en lille udendørs forgård de to første levemåneder. Her fodres de bl.a. med varm sødmælk fra suttespand. Derved trives kalvene bedst muligt, og de får deres suttebehov og sociale behov tilfredsstillet.
Kviekalvene vokser op og indgår i besætningen som malkekøer, mens studene slagtes, når de er ca. 22 måneder gamle. Alle dyr går i fællesbokse på dybstrøelse i vinterhalvåret og har fri adgang til grovfoder. Kvæget går naturligvis på græs i sommerhalvåret.
 
Kalve i hytte
 
 
 
Frenderupgård | Odstrupvej 2, 4571 Grevinge  | Tlf.: 24423045 | frenderupgaard@gmail.com