CARIES

Hvad er caries?

Caries er det, vi i daglig tale kalder huller i tænderne. Ligesom med tandkødsbetændelse, opstår caries kun, hvis der er plak tilstede. En overvækst af plak, dvs. bakterier sammen med indtagelse af sukker, vil ofte være årsag til, at et cariesangreb starter.
 
Bakterierne har evnen til at optage sukkeret og derved danne og udskille syre. Er der kun bakterier i begrænsede mængder, vil spyttet ofte kunne neutralisere denne syre. Spyttet har dog kun en vis kapacitet, og er derfor utilstrækkelig, hvis der har dannet sig større bakteriekolonier i munden. Den dannede syre er i stand til at forårsage skader på både emaljen, som er det yderste lag på tandkronen, og på dentinen som er et blødere lag, der ligger lige under emaljen. Når først hullet har gennembrudt emaljen, bliver processen hurtigere, eftersom den arbejder i et blødere lag.
 
 
 
Begyndende hul
I starten vil cariesangrebet ikke kunne ses med det blotte øje. Det vil først få en kridtet hvid, mat overflade, som er et indikationen for et begyndende hul. Opdages det i dette stadie, er der gode muligheder for at standse processen uden brug af boremaskine hos tandlægen. Det vil hellere ikke give anledning til smerter, eftersom der ikke findes nerver i tandens yderste lag, emaljen.
 
 
 
 
 
Behandlingskrævende hul
Bliver cariesangrebet ikke stoppet i tide, vil det dog hurtigt kunne udvikle sig til en tilstand med gener, allerede når det når ind til tandbenet, dentinen, fordi der her findes små væskefyldte kanaler som leder signaler ind til tandens nerve.
 
 
 
 
 
 
 
Rodbehandling nødvendig
I allerværste fald fortsætter processen herfra, og når til sidst ind til tandens nerve, hvilket er ekstremt smertefuldt og vil kræve, at tanden bliver rodbehandlet, dvs. at den ikke længere er levende. Dette vil med tiden gøre tanden skrøbelig og mere udsat for påvirkninger, end en levende tand.
 
 
 

Hvor er der størst risiko for huller i tænderne og hvornår?

Først og fremmest er det vigtigt at fremhæve, at der kan opstå caries på alle tænder og tandflader, i alle aldre. Oversigten her er lavet for at gøre opmærksom på de særligt udsatte tænder og flader på bestemte tidspunkter af barnets levealder.
 
0-3 års alderen:
I denne alder har børnene udelukkende mælketænder. Fortænderne i overkæben er ofte nogle af de første tænder, hvor der bliver fundet caries hos denne målgruppe. Der er tit sammenhæng mellem suttevaner, eksempelvis sukkerholdig saft i sutteflasken, og huller i fortænderne. Også de to små kindtænder, dvs. nr. 4 og 5 fra midten skal der tages specielt hensyn til.
 
3-7 års alderen:
I denne alder har børnene et såkaldt blandingstandsæt, dvs. både mælketænder og blivende tænder. Når den første blivende kindtand bryder frem i 6års-alderen, må man være meget opmærksom. Det gælder ikke kun for denne pågældende tand, men generelt for tænder i frembrud. Der er ingen mekanisk fjernelse af madrester ved tygning, da tanden ikke er i samme niveau som de andre tænder og derfor ikke støder om i mod en anden tand under tyggeprocessen.

Allerede fra 3-års-alderen, er brugen af tandtråd oplagt. Specielt mellem de to mælkekindtænder vil det være en rigtig god idé at benytte.

Når barnet bliver 5-6 år er der øget risiko for caries mellem den 3. og 4. tand fra midten, hvor det kan være svært at komme til med tandbørsten.