Derfor skal du sove i mindst 7 timer

05-03-2014
Måske føler du ikke, du går glip af noget ved at sove for lidt. Men har du først prøvet at være udhvilet hver dag, vil du vide, hvorfor du ikke skal spare på søvnen.
 
1. Din mentale sundhed: Har du sovet godt?

Vidste du, at de timer, du skærer væk fra din daglige søvn, er de vigtigste for at få overskud og være kreativ? Den fysiske restitution af kroppen sker i løbet af de første fire timers søvn. I de resterende fire timer er det primært den psyskiske restitution, der tager over.

Hver gang du sover for lidt, går det udover den psykiske restitution, som er den del af søvnen, hvor du henter alt dit mentale overskud, din kreativitet, din livsglæde og dit overblik.

Måske føler du ikke, at du går glip af noget, når du ikke får sovet nok. Men hvis du først har prøvet at være udhvilet hver dag, så kender du forskellen.

5 råd til at sove bedre:

Hvis du har problemer med at falde i søvn eller vågner flere gange i løbet af natten, så prøv én af følgende teknikker:

1. Få dagslys i minimum 20 minutter hver dag - gerne mere.

2. Flyt mobiltelefonen og andre elektriske apparater, der kan forstyrre.

3. Motionér hver dag. Det behøver ikke være træning, men bare så du får rørt kroppen

Læs også: Kender du forskel på træning og motion?

4. Ryd op i dit rod. Rod i soveværelset giver dårlig energi i rummet og gør din søvn mindre afslappende

5. Se ikke fjernsyn lige inden du skal sove. TV'et giver lys og masser af uro i nervesystemet. Hvis du har brug for noget til at falde til ro på, så læs en bog.
 
 

Kategori: By karma

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Garant-Moebel Marketing Scandinavia A/S | Sdr. Ringvej 42B, 6000 Kolding - Danmark