Hvordan skifter man kilerem?
Eksempel på at skifte kilerem
Skift kilerem
Afmontering af varioskjold
Du starter med at skrue skruer/ bolte ud af varioskjoldet og herefter tager du varioskjoldet af ved at hive ud i kickstarter-armen, hvis den f.eks. sidder en smule fast.
Afmontering af din variomatic
Nu sætter du trykluftnøglen til da du skal løsne møtrikken der sidder på varioen, mod uret. Når dette er gjort hiver du varioen forsigtig af hvor kileremmen nu bliver slap. Der kan også læses om at afmontere vario her. "Hvordan skifter man vario?"
Afmontering og montering af kilerem
Du ligger varioen, så dens ruller ikke ryger ud og så tager du kileremmen af. Du sætter først den nye kilerem på koblingen, hvor du trykker den lidt ned i rillen.
Montering af variomatic og varioskjold
Herefter sætter du varioen på sammen med den anden ende af kileremmen.
Brug lufttryksnøglen til at spænde møtrikken på varioen, med uret til den ikke kan spændes mere. Tryk nu kileremmen sammen på midten, så den får ordentlig fat i kobling og vario.
Du sætter varioskjoldet på igen og fastspænder skruer, med uret.
Nu har du skiftet din kilerem og er klar på vejene igen.
Vi ønsker dig held og lykke med projektet!