Hvordan skifter man ledningsnet?
Eksempel på at skifte ledningsnet
Skift ledningsnet
Afmontering af skjolde
Du starter med at skrue alle skruer ud af sædeskjold, bundskjold, frontskjold, styrskjold og inderskjolde.
Herefter tager du dem af og holder styr på, hvilke skruer der hører til de forskellige steder.
Afmontering af sæderum og ledninger
Du skruer sæderummet af og afmonterer ledninger der i nogle tilfælde sidder på sæderummet osv.
Nu har du et klart overblik over knallertens opbygning og kan ordentligt begynde på ledningsnettet.
Montering af det nye ledningsnet
Læg det nye ledningsnet som det sidder på det gamle ledningsnet, så du ikke skal til at flytte rundt på det når du først har monteret nogle af stikkene.
Tjek om du har mulighed for at afmonterer stik til tænd spole mv. ellers er du nød til at skrue det forskellige af for at kunne skifte ledningsnettet.
En god idé er at have nogle samlemuffer tilgængeligt, hvis en situation skulle opstå at man skal samle 2 ledninger eller andet.
Afmonter de stik der sidder rundt omkring på det gamle ledningsnet og før stikkene over på det nye ledningsnet en af gangen. På den måde har du styr på, hvor de forskellige ledninger skal sidde.
Flere steder er du nød til at bruge skruetrækkere og andre arbejdsredskaber for at løsne og sætte det nye ledningsnet på. Hav tålmodighed da det kan tage længere tid end du regner med.
Tjek at du har monteret ledningsnettet korrekt
Til sidst tjekker du op på om det hele er sat rigtigt på og måler dig frem i de situationer du er usikker.
Hvis du har ledninger i overskud, som ikke var på det andet ledningsnet, så tjek om det evt. er fra en anden årgang da knallerternes opbygning kan forandres fra årgang til årgang i nogle tilfælde.
God vind med projektet.