Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg igennem hele dette afsnit skriver ud fra mine egne erfaringer både som opdrætter og tamfugleholder.
En spurvepapegøje, er en stor papegøje, i en meget lille krop. Den har sine helt egne meninger, og gør kun hvad den selv har lyst til. Man kan sagtens træne med dem, og de er meget lærenemme. Dog er det nøjagtig ligesom med andre papegøjer, at det de selv synes er sjovt, også er det de lærer hurtigst.
Spurvepapegøjer har en kæmpe personlighed, og er kendt som nogle små charmerende væsner og til tider klovne. De elsker når der er liv omkring dem, og vil gerne være med i alt hvad der foregår.
Jo mere larm der er, jo mere snakker de med. Egentlig hører de ikke til de mest højlydte papegøjer, men der er ingen tvivl, hvis de vil gøre opmærksom på sig selv. Deres lyde, er mere kendt som småpludren og pippen, end en høj og skinger skræppen. De kan også lære at sige ord, små sætninger og lyde. Dog er der ingen regel uden undtagelser. Ikke alle lærer at imitere.
Jeg bliver ofte spurgt, om der er forskel på hanner og hunner i sind. Det er et rigtigt svært spørgsmål at svare på, men når man, som jeg, efterhånden har kendt en del af begge køn vil jeg sige både og. Ja det blev vi nok ikke klogere af, men jeg vil prøve at forklare.
Det der er med spurvepapegøjer, der har så stor en personlighed, er at man ikke kan nøjes med at putte dem i to kasser der står han og hun på. Hvis man absolut vil ”putte dem i kasser” så skal man have lige så mange kasser som der er spurvepapegøjer. De er lige så forskellige og individuelle som vi mennesker er. Så ja, der er forskel i sind på hunner og hanner, men det er der også på to eller flere af samme køn.
Jeg vil sige, at den største mærkbare forskel kan være, at hunnerne finder på at lægge et eller flere æg når de bliver kønsmodne, også selvom de evt. ikke er blevet parret af en han.
Hannerne, kan derimod finde på at prøve at parre sit menneske, hvis ikke han har en mage, når han bliver kønsmoden. Men det har jo ikke så meget med deres sind at gøre.
Nu vi er kommet til det stadie der hedder kønsmodning, kan jeg også fortælle at de fleste her kan ændre sind. De kan gå hen og blive mere territoriale og næbbede, og når de er i ynglestemning 1-2 gange om året, kan du måske slet ikke kende din søde og blide fugl, men har i stedet fået et aggressivt bæst. Det kan vare i op til to måneder, men når den så er ovre det, har du højst sandsynligt fået din søde og velopdragne fugl igen. Det mest normale er at hannerne i særdeleshed bliver mere aggressive end hunnerne, men det kan dog sagtens afvige begge veje.
Da spurvepapegøjer, uanset hvor tamme de er, fra naturen er flokdyr, er det tilrådeligt at have i hvert fald to sammen. Hvis de sidder alene, kan de nemt blive en såkaldt ”enmandsfugl”. Altså, vil fuglen vælge et menneske som mage, da det er dens eneste mulighed, og derefter vil andre ikke kunne komme til den. Det gør den, alene af den grund, at papegøjer i dén grad er monogame.
Det behøver ikke nødvendigvis at være en af hvert køn, men kan også sagtens være to hanner eller to hunner. Dog anbefaler jeg bestemt ikke, efter de er blevet kønsmodne, at have tre eller flere af forskelligt køn i samme bur. Det kan ende fatalt, og mange gange med døden, for en eller flere fugle, til følge.
Skrevet af Anita Nielsen