Vores avlsfugle går, indtil videre, parvis i kassebure indendørs.
Vi fodrer dem med en parakitblanding bestående af: Kanariefrø, afskallet havre, hvid hirse, boghvede, safflor, hampfrø, hørfrø, gul hirse, rød hirse, hvede, paddy ris, niger hirse, radisefrø, tørrede rønnebær, melonkerner, hybenkerner og munkebønner.
Det er også denne blanding vi bruger til spiring, til de fugle der yngler.
De har altid adgang til en skål med Nutribird b14 pellets.
I yngleperioden, får de derudover spirede frø, og æggefoder.
2-3 gange om ugen, får de forskelligt grønt. F.eks: gulerod, ærter, blomkål, broccoli, peberfrugt osv.
Ca 1 gang om ugen får de også frugt sammen med deres grønt, f.eks: æble, melon, mango, pære, vindruer osv. Frugten kan også bestå af tørret frugt, f.eks: figner, abrikos, rosiner, tranbær osv. Kun fantasien sætter grænser.
Desuden byder forår, sommer og efterår, på en mangfoldighed af naturligt foder. Græsfrø, mælkebøtter, rønnebær, hyben, kløverblomster, diverse ukrudtsarter, osv.
De har adgang til mineralblok og sepiaskal.
Som godbidder til træning af de tamme fugle, giver jeg enten hirsekolbe eller pinjekerne. Det kommer an på hvad fuglen er mest til. Den ene tamme spurv vi har, vil gøre alt for en pinjekerne.