Håndtering
Alle unger vil dagligt komme i hænder så længe de stadig er i redekassen. Dette gør vi, for at vænne dem til mennesker, for at holde øje med, om de udvikler sig som de skal, om de bliver fodret af forældrene, og daglig tilsyn af redemateriale og ring.
Når vi håndterer, er det efter redeperioden vi taler om.
Fra ungerne hopper af reden og lærer at flyve, til de er helt selvstændige, gør vi ikke så meget i håndteringen, da det vil indebære at der skal fanges efter de små, hvilket vil gøre det sværere at få dem gjort tillidsfulde.
Når de har lært at spise helt selv, tager vi dem fra i et bur for sig selv, og begynder først her at arbejde med dem.
Vi presser ikke fuglen til noget den viser tydelige tegn på ikke at ville, på noget tidspunkt. Alt i håndteringen, foregår på fuglens præmisser og i fuglens tempo.
Når vi håndterer en fugl, er det vigtigt for os at understrege, at vi ikke kan have fuglen "klar" til et bestemt tidspunkt, at vi vurderer hvornår fuglen er klar til at komme ud i sit nye hjem, og at man stadig selv må arbejde videre med at få gjort fuglen helt tam og fortrolig med nye ejer. Man må altså selv opbygge tillidsforhold imellem ejer og fugl.
Håndopmadning
Håndopmadning kan foregå på mange måder, men her hos os foregår det således.
Alle fugleunger får lov at blive i redekassen hos forældrefuglene, minimum to uger. Vi ruger ikke ud i maskine og håndopmader fra dag 1. Vi håndopmader aldrig en enkelt fugl af gangen.
At det foregår sådan, er der flere årsager til. Her er det vigtigt, at fuglene lærer at de èr fugle, også selvom de skal leve blandt mennesker. Derfor bliver de i redekassen to uger og bliver ikke håndopmadet én af gangen.
Det er også vigtigt at understrege, at jeg ikke driver "rovdrift" på mine ynglefugle. Derfor tager jeg ikke æg fra dem for at ruge dem ud i maskine, og meget nødigt et helt kuld af gangen. Hvis vi gjorde det, ville det medføre at forældrefuglene vil blive ved med at lægge æg til de synes der er et passende antal, eller begynde på næste kuld igen og igen osv. Her får ynglefuglene lov at lave maximalt to kuld om året, og det får de endda heller ikke altid lov til.
Som nævnt, bliver fuglene først taget fra, når de er to uger. Her er der rigtig gode chancer for at kunne se kønnet, alt afhængig af hvilken mutation/frve den er.
I løbet af opmadningsperioden, bliver fuglene socialiseret, til både børn og voksne, håndteret og arbejdet med, i flere timer hver dag. (Dog ikke sammenhængende, da de har brug for meget hvile og ro).
De er ved siden af os, under stort set hele deres opvækst og er med i næsten alt hvad der sker omkring dem.
Når de små har lært at flyve og spise selv, beholder vi dem altid minimum en uge ekstra, nogen gange mere, for at være helt sikker på at de er 100% klar til deres nye hjem.
En sidste ting der er EKSTREMT vigtigt at understrege er, at selvom fuglen er helt tam og fortrolig med os og vores familie, har den brug for tid til at vænne sig til sine nye omgivelser og nye familie, i dens nye hjem. Man får ikke fuglens tillid pr. automatik, blot fordi den er håndopmadet. En fugls tillid skal man gøre sig fortjent til.
Pres aldrig fuglen til noget den ikke vil, det kommer der aldrig noget godt ud af.