af Bjørn Nielsen og Johan Nielsen
Holger Danske optræder først gang i det franske ”Rolandskvad” som er fra
1100-tallet. I Sagnet omtales en person
ved navn ”Ogier le Danois”, os her er han en Karl den Stores trofaste riddere. ”Ogier
le Danois” menes at være forgængeren for Holger Danske, som vi kender ham i
dag.
I løbet af de næste århundreder indgår Holger Danske i andre franske kvad.
Holger danske begynder ligeså stille at dukke op i nordisk litteratur. Det
er herigennem sagnene om Holger Danske er opstået. I dag findes der masserer af
fortællinger om folkehelten Holger Danske. Mest kendt af alle er højst
sandsynligt sagnet om ”at når Danmark
stander i våde, så vil Holger Danske
vågne op til dåd.” Årsagen til at dette sagn står os så lysende nært, skyldes
højst sandsynligt at mange af de nationalromantiske forfattere heriblandt B.S.
Ingemann tog sagnene om ham op igen i sine nationalromantiske fortællinger fra
starten af 1800-tallet og frem. Denne genopfriskning af Holger Danske
resulterede i, at man i 1907 opstillede en gipsfigur i kasematterne under
Kronborg. Gipsfiguren endte med at blive utrolig populær og blev skiftet ud med
en bronzekopi i 1985 da den oprindelige gipsfigur ikke kunne klare det fugtige
klima i kasematterne.
Holger Danskes betydning som symbol i 1900-tallet
I 1900 udkommer en børnebog af F. Winkel-horn som omhandler den mytologiske
Holger Danske. Senere i 1910 udkommer for første gang ”Månedsbrevet Holger
Danske”, dette blev brugt som supplement i folkeskolen og omhandlede primært
dansk historie. Allerede her bliver Holger Danske betragtet som et særligt
dansk symbol. Holger Danskes fremmarch som nationalsymbol fortsætter, da hele
10 af Ingemanns sange om Holger Danske kommer med i højskolesangbogen. Dette
sker lige før 2. verdensskrigs udbrud, og tanken om Holger Danske som nationalt
symbol bliver styrket, da man under krigen følte et behov for at holde fast i,
hvad der var dansk. Hvad er mere oplagt end en heroisk oldnordisk kriger. Disse
følelser kommer til udtryk i Marcus Lauesen digt ”Dette Land”:
”Dette Land er Holger Danskes,
Ikke blot en Drøm om Styrke,
Men en Sejhed, vi kan dyrke
Som et træ i Muld og Aand”
Holger Danske beskrives her som yderst levende, et symbol man kan tage og
føle på. Holger blev også brugt som modstandssymbol, der gik til kamp mod
eftergivenheden. Det lykkes for flere personer at bruge Holger Danske til
samlingspunkt, og omdrejningspunkt for hele den danske nationalfølelse, på hver
deres måde. Ikke alle danskere springer med på det populistiske brug af Holger.
I 1944 udkommer antologien ”Der brænder en ild”, hvor en ung dansker tydeligt giver
udtryk for sit synspunkt på helten Holger:
”de tror, at der skal komme noget
dumpende ned fra himlen. Lad himlen være, hvor den er, det er jorden, det
drejer sig om, det er nu det skal foregå. Behøvede vi Holger Danske, var det
vel, fordi vi ikke selv kunne rejse os op, men det kan vi…”.
Brugen af Holger Danske i krigstiden kulminerer, da en københavnske
sabotagegruppe bruger navnet. Med Sagnheltens navn på skuldrende foretager de
200 aktioner og mindst 100 likvideringer.
I tiden efter besættelsen sivede nationalhelten Holger danskes symbolske
æra ud af samfundet.
Dette opfatter vi som en selvfølge, eftersom man som land ikke længere har
brug for et fast samlepunkt. Og hvad skal man så bruge et nationalt symbol som
Holger til?
Svaret kom prompte, men det var ikke en reaktion de trofaste Holger danske tilhængere
så på med stolthed. Holgers kommercielle tidsalder er startet. Her optræder han
bl.a. i reklamer for gummistøvler, kontorstole (han har jo klaret at sidde ned
gennem århundreder), og mindre charmerende – som springmadras (folkehelten er
jo ikke faldet i søvn!). Begrundelsen for Holger Danskes kommercielle brug tror
vi skyldes den simple grund, at han solgte. Danskerne følte sig relaterede til
et produkt med Holgers navn, hvilket gjorde varen mere attraktiv og iøjefaldende.
Holger danskes værdi som nationalt symbol får dog en kort genfødsel i 1981,
hvor skulpturen i Kronborgs kælder er ved at smuldre. Modstandsfolkene fra
Holger Danske prøver at få en restaurering igangsat. Dog uden held, eftersom regeringen
mente at ”der var mere påtrængende opgaver andre steder at bruge pengene til”. Dette
siger om noget hvor lidt symbolik der var tilbage i Holger, som falmede hen
ligesom hele følelsen omkring ham.
Sagnet om Holger danske lever dog stadig videre i dag, og der er ingen tvivl
om at han vil blive taget i brug ligeså snart fjenden står for døren, og
dansken endnu en gang mangler en helt at støtte sig til.
For mere information kan man gå ind og læse:
Adriansen, Inge: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000 bind 2. Museum
Tusculanums Forlag. 2003.
http://da.wikipedia.org/wiki/Rolandskvadet
http://da.wikipedia.org/wiki/Holger_danske