Artikel til Sorø Avis bragt uge 12 - 2009
Kalksandstensfabrikken med den store skorsten. I forgrunden Høng-Tølløse-banens skinnelegeme fra 1901. I baggrunden Mejeriet Råbjerg også med skorsten. Det var dampmaskinernes tid.
Håndkraft – hestekraft – dampkraft
På Hovedgaden i Stenlille, som sydlig nabo til Biblioteket, ligger en stor beboelsesejendom. Her lå gården Petersminde med et samlet areal på 131½ tønder land i 1907.
Hovedbygningen rummede en herskabelig lejlighed på 9 værelser. Der var 9-11 ansatte. I avlsbygningerne var der 35 køer af rød dansk malkerace, ungkvæg, 2 tyre, 10 heste og 16 får. Her lå førhen også Stenlille Kro, hvor man kunne holde ind på vejen fra Slagelse til Holbæk. Gårdens areal havde været større, men i 1888 var der frasolgt en grund til mejeriet Raabjerg.
Tidligt i 1900-tallet frasolgtes endnu et areal, hvor
på man i 1903 opførte
”Dansk Kalksandstens-fabrik”. Den var ejet af et aktieselskab og producerede kalksandsten, der som mursten blev anvendt i byggeriet.
Den store Stenlille Mellem- og Realskole, som senere blev første del af Stenlille Rådhus, blev som et af de første kalksandstenshuse i byen opført i 1904. Mange huse fulgte efter.
Svenskeren E.G.J. Dittmer var den første direktør for fabrikken, der producerede ca. 20 millioner sten årligt. Fabrikken var placeret lige syd for jernbanen på den matrikel, hvor der senere kom gummifabrik. Fra jernbanen var der et sidespor, således at man fra fabrikken kunne læsse stenene direkte på togvogne.
Ernst Georg Joachim Dittmer i 1869. Han var født i Sverige i 1854 og døde i Stenlille i 1934. Dittmer var den første direktør på fabrikken og bygherre til Stenlille realskole i 1904. Han boede senere på Hovedgaden 69 i Stenlille i det hus, hvor der nu er farvehandel og lejligheder.
Direktør E.G.J. Dittmer nyder livet.
Kalk, sand og vand
Kalksandsten fremstilles af en mørtel af brændt kalk, kvartsrig sand og vand. Vægtforholdet mellem kalk og sand kan være 1:10. På et tipvognsspor, som gik tværs over Tjørntvedvej og fulgte Råbjergvej, trak heste tipvognene over til arealet nordvest og vest for Stenlille-Hallen. Her blev grus og sten læsset med hånden, og hestene trak vognene hjem til fabrikken, hvor de med en stålwire blev trukket op på loftet og materialerne tippet af. Stenene blev frasorteret i flere størrelser og solgt til bl.a. vejarbejde. Sandet tilsattes så kalk og vand, og mørtelen blev presset til mursten. Med håndkraft tog man murstenene og anbragte dem på troljer, der kørte på skinner. Troljerne kørtes ind i store kedler, hvor stenene blev hærdet ved damp under højt tryk. Efter hærdning og afkøling blev stenene på troljerne kørt til jernbanevogne eller til oplagring i en åben lade.
Stedet gav arbejde til omkring 25 mænd – undertiden det dobbelte (2-holdsskift). Den kulfyrede dampmaskine leverede drivkraft til maskinerne og altså damp til hærdekedlerne. Efter Dittmer tog ingeniør Buhl over indtil 1939, hvor ingeniørerne Fr. Kühl og E. Jenk overtog fabrikken, som nedlagdes i 1958.
Janus Hansen købte bygningerne og arealet nord for Tjørntvedvej og etablerede i 1959 en ny arbejdsplads, gummifabrikken. Efter en brand i 1965 opførtes ny gummifabrik. Den er nu nedrevet, og en øde plads venter på liv i nye huse.
Kalksandstensproduktionen foregik i de senere år i Ørum øst for Vejle som eneste sted i Skandinavien. I oktober 2008 indstilledes produktionen af disse sten, som solgtes i ind- og udland under navnet Silka.
tyle: italic; font-size: 8pt;">Niels G. Sørensen,
Lokalhistorisk Arkiv Stenlille
Arbejdsstyrken på fabrikken med to hestekræfter - ca. 1941.
