31.12.2007
Året sidste dag, dagen hvor man plejer at se tilbage på det forgangne år. For os har det været et år fyldt med oplevelser og nåede mål. Vi arbejdede begge hårdt i starten af året for at få gjort vores speciale færdige på hver vores uddannelse og fik da også begge uddannelserne i hus med gode resultater.
Knap en uge efter at vi havde fået vores beviser, ventede der nye udfordringer her i Tyskland. Det har været rigtigt spændende indtilvidere og vi ser frem mod det nye år. Det har været en rigtig god udfordring for os, både personligt og professionelt. Det har udviklet os meget at få lov at prøve at stå på helt egne ben, så langt væk fra vores trygge omgivelser.
Det var dejligt at være hjemme efter et halvt år. Vi hyggede os meget og det var godt at få ladt op til de mange udfordringer og opgaver der venter os. Tak for en rigtig god jul. Og også tak for alle de fine julegaver, og endnu engang tak til Morten for vinterhjulene til vores Seat :-)
Det nye år kommer til at byde på en masse, bl.a. skoleophold i Danmark, vi skal arbejde 3 måneder på BoConcepts hovedkontor i DK og så bliver Claus 25 år, hvilket betyder leder hosen und dirndel da det ligger i Oktoberfesten. Men vi skal nok lige få lagt en kalender på hjemmesiden her i det nye år så i alle har bedre mulighed for at holde styr på os :0)
Nu er der ikke så meget mere at gøre i det gamle år end at ønske godt nytår og ein guten Rutsch.
16. dec
Nu er vi endelig i Danmark, for 2. gang i denne måned!!! Den 7. fløj vi til Danmak med 2 af vores kollegaer fra München. Det blev dog til et meget kort besøg da vi allerede fløj tilbage til Tyskland d. 9. igen. Vi var i Danmark for at se den nye kollektion af BoConcept møbler, som vi skal sælge fra September. Der var et par rigtige flotte nye serier, men hvordan de ser ud, må i jo vente lidt med at finde ud af, vi kan i hvertfald sige at 2008/2009 bliver mindst lige så god som den vi har nu.
Efter et par dages arbejde gik turen endnu engang tilbage til Danmark, denne gang i bil. Køreturen gik rigtigt godt, og vores Seat er bare super! Det tog os 12 timer at komme til Århus fra München. I Århus overnattede vi hos Kirsten og Orla (Rosas bedsteforældre), som var rigtig glade for at se os. Det var ingen sag dagen efter at skulle køre de sidste 120 km hjem til Aalborg efter vi dagen før havde kørt over 1000 km.
Igår var vi til julefrokost ved Rosas familie, hvilket var rigtigt hyggeligt, så mange tak for en god aften! Og i dag fik vi købt et par julegaver og aftenen gik med filmhygge sammen med alle vores søskende og Morten.
3. dec
Her til aften har vi fået lavet en lille appetitvækker om byen vi bor i håber den falder i jeres smag. Der er masser at se hernede hvis i næste år skulle finde på at lægge en ferie forbi det Sydtyske. Ellers vil vi snart til og i seng, vi skal tidligt op og hente vores vinterdæk som endelig er kommet herned :-)
2. dec
Ja, så blev det december, og juletraditionerne er næsten som hjemme i Danmark, takket være vores familier. Claus' mor sendte næsten som traditionen tro årets skrabejulekalder med posten til os, og ja det er nok afstanden, der gør det for i år var der mere i pakken, varmestrømper til os begge og en julejumbobog. I går aftes kom der så endnu en pakke fra Rosas familie denne gang fra Marianne. I pakken var der et par nisser som vi havde bestilt af Kristine, hyggeligt at de kunne komme i brug i år. Der var også chokoladejulekalender som vel også næsten er blevet en tradition. Og sidst men ikke mindst kalenderlys, og ja så tænker i nok kalenderlys, men det er noget helt specielt for til dem som ikke ved det kan vi fortælle at kalenderlys er en dansk tradition og vi har derfor ikke selv kunne købe det/dem, så det var lige prikken over i'et her i julen :-)
Nå hvad har vi så lavet i dag, vi startede med morgenmad og adventsgave som også var med i pakken fra Marianne. I adventsgaverne var der en kaldender med mænd til Rosa og damer til Claus, begge i rejsestørrelse, super for næste år byder på arbejde både her og i Danmark. Derefter tog vi på julemarked her i München det var rigtigt hyggeligt. Hjemme igen var det tid til aftensmad og julekalender, så jule måenden er begyndt som den plejer.
Billeder af vores lejligheds julestemmning:
Billeder fra julemarkedet:
Vi har også fået et par kopier af Pyrus jule cd'erne med i pakken, så nu bliver der sunget med på julesangene når vi går og ordner lidt herhjemme.