April måned har været lang og sej. Dels startede vi op på at skrive på fagprøve og dels har der været meget der skulle afsluttes for butikkerne i form af bestellinger, men vi kom gennem måneden og kan snart se en ende på fagprøveskriveriet.
Det eneste lyspunkt i måneden var besøget fra Danmark fra Rosas familie, det var rigtig dejligt at have besøg og vi fik mange hyggelige dage sammen.
Her lige et par billeder til at beskrive stemningen
Påskeferien
Vi havde nogle rigtige gode dage hvor vi både var i Olympiatårnet for at spise, en super oplevelse, det skal prøves igen ;-) og vi var også nede og se Neu Schwanstein og forældrenes slot. Det var også rigtigt hyggeligt. Vi overnattede dernede på Hotel Schloss Blick og vi havde blik til slottet, så hyggeligt.
Vejret har også været med os, lige inden vi fik gæster skiftede vejret til sommervejr, så bedre kan det jo ikke være. Alt er blevet grønt og frisk at se på.
Ellers er der ikke sket så meget her i München, den står stadig på fremvisning af lejligheden, håber de snart finder en som vil overtage lejemålet.
I april fik vi også to invitationer, den ene til barnedåb, hos Thomases(Clauses fætter) datter, her har vi desværre været nød til at melde afbud da vi ikke har mulighed for at nå til Danmark til den. Den anden invitation var til Kathrines(Rosas fætters kæreste) 25år fødelsdag til juli, så der glæder vi os til at deltage.