Tychsen & Sandemand

Maj '08

Ja så er maj snart forbi og tiden er bare fløjet afsted... Vi startede måneden ud med at pakke alt i lejligheden sammen for at "flytte" hjem til Danmark igen. Men lad os tage det hele fra starten af.
 
Som sagt startede maj ud med at alt hvad vi skal bruge de næste tre måneder skulle pakkes ned, og pakkes i bilen. men inden vi kunne kører hjem skulle vi lige have arbejdet i butikkerne overstået og vi arbejdede helt frem til lørdagen. Vi sluttede de sidste aftener  butikken af med at tage med vores kollegaer ud og få en øl. Og så var det tidligt op om søndagen hvor turen gik til Danmark.
 
Mandag den 5.maj startede vi så arbejdet på hovedkontoret noget vi har set meget frem til. Det er spændende og rart med nye udfordringer. Så det skal nok blive godt også arbejdes mæssigt at være tilbage i Danmark.
 
Vi nåede kun en uge på arbejde, inden vi holdt en uge fri. Ugen skulle bruges på at fejre Rosas forældres sølvbryllup. Det blev helt frem til mandagen holdt hemmeligt hvor vi skulle hen. Så det var noget af en overraskelse for Marianne og Jens Peter at de skulle en uge til Bornholm. Vi havde nogle rigtig gode dage med hygge og gode oplevelses ture rundt på øen. Der er billeder at finde i galleriet.
 
Weekenden efter blev brugt på karneval, som igen i år var rigtigt hyggeligt og i år kæmpe stort med rigtig mange udklædte. Søndag stod i bilens tegn. Det var nemlig blevet tid til 15.000 km eftersyn. Det tog Morten sig af, hvad skulle vi dog gøre uden ham ;-) Eftermiddagen blev nydt på Mortens tarresse sammen med Morten og Sille(Mortens alt for dejlige lille hund).
Claus og Rosa